Type 2 Diabetes er en form for Diabetes Mellitus, karakteriseret ved hyperglykæmi grundet insulinresistens og med tiden progredierende nedsat insulinproduktion.
Forekomst
- 240.000 danskere har Type 2 Diabetes.
- Antallet er stigende, primært grundet faldende mortalitet.
- For hver stigning i HbA1c på 5 mmol/mol, også i normalområdet, stiger risikoen for død (total mortalitet) med ca. 25 %, uafhængigt af andre kendte kardiovaskulære risikofaktorer.
Ætiologi
- Der ses insulinresistens så det kræver højere insulinniveau for at sænke blodsukker, hvorfor blodsukker stiger.
- Med tiden sænkes insulinproduktionen i betacellerne i de langerhanske øer i betacellerne.
- Diabetes kan også være sekundært til fx. en pancreastumor eller stort alkoholforbrug.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Diabetes kan konstateres hvis HbA1c > 48 mmol/l (6,5%).
- Der er nedsat eller normal c-peptid, da der fortsat er insulinproduktion.
- Symptomer: Symptomer er træthed, tørst, polyuri, utilsigtet vægttab, recidiverende infektioner, genital kløe, synsforstyrrelser, føleforstyrrelser.
- Anamnestisk skal afklares familiær disposition, motion, kost, tobak, alkohol, hjertekarsygdomme.
- Objektivt: Objektivt afklares BT, P, Vægt, Højde, BMI, st.c, st.p, fodstatus, Vivus.
- Paraklinisk: Paraklinisk undersøges for EKG, fP-C-peptid, HbA1c, BS, S-cholesterol, S-HDL, S-LDL, S-triglycerider, S-kreatinin, S-TSH, U-albumin.
Behandling
- Behandling er først og fremmest non-farmakologisk, dvs. diabetesvenlig kost, vægttab, rygestop, nedsat alkoholforbrug, mindst 30 minutters daglig motion. Der kan evt. henvises til diætist og anvendes rygestoppræparater.
- Metformin er førstevalg ved farmakologisk behandling af type 2 diabetes.
- Hvis ikke Metformin er tilstrækkelig kombineres med andre antidiabetika. Har pt. aterosklerotisk hjertekarsygdom, hjertesvigt, diabetisk nefropati eller behov for at tabe sig vælges som udgangspunkt en SGLT2-hæmmer, alternativt GLP1 analog.
- Hvis ikke 2 valg er nok kan kombineres med flere præparater, inklusiv insulinpræparater.
- Hvis c-peptid er lav er der ofte behov for at anvende insulinpræparater. Læs mere om Insulinbehandling.
- Ved LDL-kolesterol>2,5 startes op i Statiner. Der gives Statiner til ALLE højrisikopatienter (moderat til svær albuminuri, mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition) eller pt. med hjertekarsygdomme og behandlingsmål er LDL-kolesterol<1,8.
- Ved hypertension og T2DM er behandlingsmål <130/80 mmHg. Førstevalg er en ACE-hæmmer eller angiotensin II blokker. Ved yderligere behov kan tillægges calciumblokker eller thiazid. Herefter betablokker, aldosteronantagonist eller alfabetablokker. Obs ikke kombinere ACE-hæmmer/angiotensin II blokker med aldosteronantagonist.
- Ved T2DM og hjertekarsygdom eller højrisikopatienter overvejes at opstarte i ASA 75 mg dgl.
- Behandlingsmål:
- HbA1c < 48 (6,5%) – de første år af diagnosen
- HbA1c < 53 (7,0%) – stram kontrol er tiltagende vanskeligt
- HbA1c < 58 (7,5%) – ved svingende BS, tendens til hypoglykæmi, langvarig diabetes, makrovaskulære komplikationer. Her frarådes aggresiv behandlingsmål.
- HbA1c 58-74 (7,5-9,0%) – ældre hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed. Hos ældre comorbide er der ikke gevinst på mortalitet i studier ved stram BS-kontrol – faktisk er der lille overdødelighed.
Differentialdiagnoser
- Type 1 Diabetes
Komplikationer
- Gastrointestinal dysfunktion ved diabetes
- Diabetiske fodsår
- Diabetisk nefropati
- Diabetisk retinopati
- Diabetisk neuropati
- Diabetisk makroangiopati
- Diabetisk ketoacidose
- Hypoglykæmi
- Infektioner – diabetespatienter har øget risiko grundet det hyperglykæmiske miljø der hæmmer immunforsvaret og en øget sårbarhed grundet senkomplikationerne.
- Bindevævsforandringer – er hyppige for diabetespatienter og omfatter bl.a. Dupuytrens kontraktur, springfingre, karpaltunnelsyndrom, periarthrosis humeroscapularis, diffuse idiopathic skeletal hyperostosis (med ossifikation af ligamentum longitudinale anterius) og Stiff hand syndrome (også kendt som diabetisk cheiroartropati).
- Cancer – diabetespatienter har øget risiko for flere cancerformer, bl.a. bryst- (især postmenopausalt), endometrie-, kolorektal-, nyre-, blære-, lever-, pankreaskræft og non-Hodgkin-lymfom.
Referencer
A. Myndighedsanbefalinger
- Farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes i almen praksis (IRF SST 10/2020)
- Skift mellem basalinsuliner (IRF SST 2020)
- Farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes i almen praksis (IRF SST 2020)
- Farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes (SST NRL ver. 2.0 2020)
B. Studier
- NICE-SUGAR Study Investigators; Finfer S, Chittock DR, Su SY, Blair D, Foster D, Dhingra V, Bellomo R, Cook D, Dodek P, Henderson WR, Hébert PC, Heritier S, Heyland DK, McArthur C, McDonald E, Mitchell I, Myburgh JA, Norton R, Potter J, Robinson BG, Ronco JJ. Intensive versus conventional glucose control in critically ill patients. N Engl J Med. 2009 Mar 26;360(13):1283-97. doi: 10.1056/NEJMoa0810625. Epub 2009 Mar 24. PMID: 19318384
- Umpierrez GE, Smiley D, Zisman A, Prieto LM, Palacio A, Ceron M, Puig A, Mejia R. Randomized study of basal-bolus insulin therapy in the inpatient management of patients with type 2 diabetes (RABBIT 2 trial). Diabetes Care. 2007 Sep;30(9):2181-6. doi: 10.2337/dc07-0295. Epub 2007 May 18. PMID: 17513708.
Sidst opdateret 19. juli 2023