Mycoplasma genitalium

Mycoplasma genitalium er en kønssygdom der skyldes infektion med bakterien Mycoplasma genitalium.

Ætiologi

  • Forekomsten er hos mænd 1,1% og kvinder 2,3%.
  • Skyldes infektion med bakterien Mycoplasma genitalium der overføres ved ubeskyttet samleje.
  • Mycoplasma genitalium er en bakterie, som overføres seksuelt ved slimhindekontakt. Næst efter klamydia er M. genitalium den hyppigste bakterielle SOI i Danmark, og M. genitalium infektion udgør 10-35 % af non-klamydial non-gonorroisk uretrit blandt mænd.

Diagnose & udredning

  • Påvises ved positiv PCR. Bakterien er vanskeligt at dyrke.
  • Symptomer: Udflåd og svie ved vandladning er hyppige symptomer, dog vil omkring halvdelen af smittede ikke have symptomer. Hos kvinder er M. genitalium infektion også associeret med cervicit, endometrit og underlivsbetændelse. M. genitalium infektioner i svælg og rektum er ofte asymptomatiske.

Behandling

  • Behandles typisk med Zitromax 500 mg som engangsdosis og 250 mg dgl. de efterfølgende dage i totalt 5 dage. Behandling af M. genitalium kompliceres af en høj forekomst af resistens mod makrolider.
  • Ved makrolidresistens vælges Moxifloxacin 400 mg x 1 i 7 dage.

Referencer


Sidst opdateret 23. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *