Lumbago

Lumbago er betegnelsen for lænderygsmerter.

Forekomst

  • Rygsmerter er meget udbredt i almen praksis.

Ætiologi

  • Rygsmerter kan både komme med god forklaring til smerter, fx. traume, men i mange tilfælde findes ikke nogen forklaring.
  • Tunge løft giver ofte lumbale rygsmerter.

Diagnose & udredning

  • Udgangspunktet for udredning af lumbago er følgende:
    • Røde flags (Vedvarende smerter – også i hvile, Høj SR/CRP, Positiv perkussionstest, Fraktur, Tumor eller inflammation, svært neurologisk udfald) => henvis til billeddiagnostik eller speciallæge.
    • Rodirritation (radikulært udstrålende smerter – ofte distalt for knæet, sensoriske udfald, motoriske udfald, svækkede reflekser, påvirket nervestræktest, spinalstenose) => Ved betydende radikulære smerter uden bedring efter få uger => CT, MR eller henvisning til reumatolog eller anden rygspecialist.
    • Ingen røde flags eller rodirritation: Diskogent problem, facetledsproblem, bækkenproblem eller andet problem.
    • Diskogent problem: Morgensmerter, der bedres ved bevægelser. Smerteudstråling til benet, oftest over knæet. Forværring ved brug af bugpresse. Smerter og paræstesier aftager efter gentagne ekstensioner.
    • Facetledsproblem: Stillingsafhængig smerte, bevægeindskrænkning, holdningsproblem, udstråling til balden, lokal ømhed over facetled, positiv springingtest og hudfoldetest.
    • Bækkenledsproblem: Lave, oftest ensidige lændesmerter, sjældent distalt for knæhasen, svært ved at gå, løbe eller hoppe, smerter ved kompression eller seperation af leddene i bækkenringen samt ved palpation over sacroiliacaled eller symfyse.
    • Andet: Lidelse i hofteled eller muskulær ubalance.
  • Glem ikke de sjældne referred pain – abdominale, torakale, gynækologiske tumorer eller andet.
  • Nyopståede lænderygsmerter skal ikke henvises til MR columna. Dette er kun indiceret efter længere varende fysioterapi uden bedring (uden kendte degenerative forandringer) ved mistænkt prolaps eller spinalstenose.
  • Det kan overvejes at henvises til rygkirurger hvis pt. med kroniske lænderygsmerter har tegn på strukturelle forandringer fra MR scanning med mulig årsagssammenhæng til lænderygsmerter (fx. spondylolistese, arcolyse eller svære degenerative forandringer) eller hvis der trods konservativ behandling i form af træning gennem 6 mdr fortsat ikke oplever bedring, hvilket medfører fast daglig receptpligtig analgetika, eller en betydende begrænsning i daglige aktiviteter, herunder at patienten er jobtruet eller sygemeldt [2].

Behandling

  • Smertestillende, aflastning, rygøvelser er de mest hyppige behandlingsformer.

Differentialdiagnoser

  • Diskusprolaps – prolaps af diskus der går ind og trykker på nerverødder
  • Diskusprotrusion – mindre udbuldning af diskus der går ind og trykker på nerverødder
  • Spinalstenose – en større påvirkning af nerveroden
  • Reccesstenose – en mindre påvirkning af nerveroden
  • Diskusdegeneration – degenerativ forandring i diskus
  • Spondylose – degenerativ forandring i ryghvirvel men uden forskydning
  • Spondylolistese – degenerativ forandring i ryghvirvel med forskydning
  • Facetledsartrose – artrose i facetleddene
  • Mb Scheuermann – en juvenil ryglidelse
  • Medullært tværsnitssyndrom – læsion på medulla spinalis
  • Cauda equina syndrom – læsion på medulla spinalis

Data

  • Synonymer: Lænderygsmerter, ondt i ryggen.

Referencer

  1. Lændesmerter (Lægehåndbogen)
  2. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter (SST)
  3. Lænderygsmerter (DSAM)
  4. Retningslinjer for visitation og henvisninger af degenerative lidelser i columna (2010)
  5. Pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose (2017)
  6. Pakkeforløb spinalstenose
  7. Pakkeforløb diskusprolaps

Sidst opdateret 23. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *