Osteoartrose (slidgigt) er den hyppigste form for gigt hvor man ser degeneration af ledvæv og knoglevæv omkring det. Er en degenerativ lidelse i synoviale led med progressivt tab af ledbrusk og sekundær subkondral knoglenydannelse, ofte ledsadiget af ikke-suppurativ inflammation.
Slidgigt er en konsekvens af aldersrelaterede ændringer, hvor personer kan være genetisk prædisponeret for sygdommen. Lidelsen er mekanisk induceret, men kemisk drevet.
Osteoartrose afficerer hele leddet – ikke brusk alene.
Forekomst
Angriber synoviale led. Det ses især i rygsøjlen, hænder, hoften, knæet og fødder. Der er lette kønsforskelle i lokalisationen.
Cirka halvdelen af tilfældende er symptomgivende.
Ætiologi
- Alder
- Arvelig disposition
- Overvægt
- Tidligere ledskade
- Fejlbelastning
Studier viser at fedme er en af største risikofaktorer for at få osteoartrose, men der er ikke evidens for at sige at osteoartrose bliver værre med fedme. Høj knogletæthed ser også ud til at være en risikofaktor for udviklingen af osteoartrose, men ikke progressionen af sygdommen.
Patologiske forandringer
- Remodellering af knogle, schlerose og cyster
- Ledkapselfortykkelse
- Bruskdestruktion
- Synovitis (ledhindeirritation)
- Osteofytter
Symptomer
Hovedsymptomer er smerter og ledstivhed med bevægeindskrænkning. Knæ- og hofteled rammes hyppigst.
Først:
- Smerter efter anstrengelse.
Senere:
- Belastningstriaden:
- Igangsætningsbesvær.
- Lindring efter let aktivitet.
- Forværring ved yderligere belastning.
Fremskreden:
- Hvilesmerter
- Natlige smerter.
- Ledstivhed.
- Bevægeindskrænkning (smerter, ledkapselskrumpning, randosteofytter).
- Skuren.
- Hævelse.
- Ledskred
- Fejlstillinger.
- Tab af muskelkraft.
- Manglende kontrol af leddet, som kan føre til skader.
Diagnose
Diagnosen hviler på klinikken og understøttes af røntgenfund.
Man inddeler i primær osteoartrose og sekundær osteoartrose. Sekundær osteoartrose kan skyldes traumer, kongenitte malformationer, metaboliske sygdomme (Hæmokromatose, Wilsons sygdom), endokrine sygdomme (Akromegali, adipositas), knoglesygdomme (Morbus Paget) eller inflammatoriske ledsygdomme (RA, infektiøs artrit).
Der ses tiltagende radiologiske forandringer med alderen. På røntgen kan ses:
- Afsmalnet ledspalte.
- Subkondral sklerosering.
- Osteofytdannelse.
- Subkondrale cyster.
- Deformitet.
Behandling
- Information.
- Træning.
- Svage analgetika.
- Evt. periodisk NSAID
- Injektion med glukokortikoid
- Operation (Alloplastik, Korrektion af fejlstillinger eller Artrodese).
Generelle foranstaltninger
- Information
- Rådgivning
- Opmuntring,
- Afstemning af forventninger.
Kost- og øvelsesterapi
- Evt. vægttab
- Vedligeholde aktiv og passiv bevægelighed samt muskelstyrke.
Fysioterapi
- Øget ledbevægelighed og muskelstyrke
- Opvarmning.
- Udspænding af korte muskler.
- Dynamisk træning af svage muskler.
- Kontrakturprofylaks.
Ergoterapi
- Indretning af arbejdspladsen.
- Færdighedstræning.
- Hjælpemidler: Stok, toiletforhøjer, hvilestol, håndgreb, påklædning, fodtøj.
Farmaka
Oralt:
- Non-opioide analgetika
- NSAID-præparat – problemorienteret/periodisk.
- Opioide analgetika (Kodein, Tramadol).
Injektion:
- Intraartikulær steroidinjektion.
Non-opioide analgetika
Paracetamol er førstevalgspræparat. NSAID kan forsøges ved manglende effekt af paracetamol. Forskellige typer af NSAID har samme smertestillende effekt og derfor bør det billigste NSAID præparat vælges.
NSAID-behandling skal indledes med rekommanderede doser – øgning af dosis medfører kun en beskeden øgning af effekten på bekostning af en stærkt øget frekvens af bivirkninger. Hvis der ikke er væsentlig effekt af NSAID efter 1 uge, bør behandlingen standses. Langtidsbehandling med NSAID (> 6 uger) har begrænset effekt og frarådes. Hyppigheden af bivirkninger ved de forskellige NSAID adskiller sig ikke
væsentlig fra hinanden. NSAID–behandling af patienter med tilstedeværende risikofaktorer bør kun ske på særligt skærpet indikation.
Ved NSAID–behandling af patienter med øget risiko for gastrointestinale bivirkninger bør man enten supplere med misoprostol, protonpumpehæmmere eller H2 antagonister). Cox-2-hæmmere bør kun benyttes undtagelsesvist og slet ikke til patienter med manifest kardiovaskulær sygdom.
Lokal anvendelse af NSAID medfører en større smertelindring end placebo og kan over kort tid give samme smertelindring som NSAID i tabletform. Korttidsbehandling kan forsøges, men langtidsbehandling kan ikke anbefales.
Opioide analgetika
Opioider kan overvejes ved svigt af anden behandling. Valg af præperat bør afpasses efter patientens behov. Indikationen bør nøje overvejes pga.:
- Risikoen for bivirkninger, specielt hos ældre
- Afhængighed
Intraartikulær injektion
Injektionsbehandling med binyrebarkhormon kan ikke anbefales som gentagen behandling, men bør kun anvendes i særlige tilfælde med opblussen med et inflammatorisk præg.
Hyaluron givet som injektion ved knæartrose har ingen eller kun beskeden effekt og kan derfor ikke anbefales. Der er ingen bivirkninger af hyaluron givet som injektion ved knæartrose.
Glukosamin
Glukosamin har ingen sikker virkning på smerter og funktionsniveau ved slidgigt og kan ikke anbefales. Glukosamin har dog ingen farlige bivirkninger.
Kirurgi
Kirurgisk behandling er indiceret ved utilstrækkelig effekt af konservativ behandling.
Diverse
- Adjuverende behandling (depression m.v.)
- Sociale foranstaltninger
- Kirurgisk behandling
Profylakse
- Vægtreduktion.
- Fysisk aktivitet.
Links
Sidst opdateret 19. maj 2023