Nekrotiserende fasciitis er en form for nekrotiserende bløddelsinfektioner, der involverer fascier. Det er en form for tidskritisk infektion, der medfører vævsdestruktion, systemisk toksicitet og en høj mortalitet. Det er afgørende for prognosen med tidlig erkendelse af diagnosen og efterfølgende kirurgisk intervention og antibiotisk behandling.
Ætiologi
- Forekomst: Incidensen af nekrotiserende fasciit er mellem 2 pr. 100.000 pr. år [4].
- I medierne bliver de bakterier der medfører denne type infektioner ofte kaldt for “kødædende bakterier”.
- Ved nekrotiserende fasciit spreder infektionen sig langs fascien, fordi der her er relativ dårlig blodforsyning. Af samme grund er det mere sjældent at muskler involveres. Ofte ses der stærke smerter, før der kan erkendes rødme, fordi den ikke har spredt sig helt ud til huden endnu. Forløbet starter altså ofte med stærke smerter, så rødme og til slut nekrose.
- Der skelnes mellem monobakteriel og polybakteriel nekrotiserende fasciitis.
- Den polybakterielle type (type I) skyldes infektion med flere bakterier, heraf både anaerobe og aerobe bakterier, på én gang. Når man isolerer bakterier fra disse infektioner, ses ofte mindst en af de anaerobe bakterier E. coli, Enterobacter, Klebsiella eller Proteus samt en eller flere fakultative anaerobe streptokokker (andre end GAS).
- Den monobakterielle type (type II) skyldes ofte infektion med Gruppe A streptokokker, andre betahæmolytiske streptokokker eller S. aureus.
- I halvdelen af tilfældende er der ikke nogen tydelig indgangsport. Her kan spredningen være sket hæmatogent, f.eks. fra en symptomatisk eller asymptomatisk halsbetændelse. Det kan også være sket ved et stump traume eller muskelbelastning.
- Fournier gangren er en form der ofte skyldes infektion med en af E. coli, Klebsiella, enterokokker samt med bacteroider, fusobacterium, clostridier, anaerobe og mikroaerofiliske streptokokker.
- Den polybakterielle type forekomer hyppigt ved ældre komorbide patienter, der ofte har diabetes mellitus. Den monobakterielle type forekommer i alle aldre og uden komorbiditet.
- Risikofaktorer for nekrotiserende fasciit er: Diabetes mellitus, Traume, både penetrerende og stumme traumer, Skoldkoppeinfektion, Insektbid, Narkotikamisbrug, Nylig kirurgi, Hæmorider, HIV infektion, Malignitet, Fedme, Alkoholisme, Fødsler, Anvendelse af SGLT2 inhibitorer.
Diagnose & Udredning
- Nekrotiserende fasciitis bør mistænkes ved rødme, varme, hævelse og stærke smerter der ofte opstår i underekstremiteterne, men sagtens kan opstå andre steder på kroppen. Det afgørende for mistanken til diagnosen er tidsudviklingen. En hurtig udvikling og meget stærke smerter gør, at man bør mistænke nekrotiserende fasciit og ikke differentialdiagnoser. Der kan være samtidig feber, krepitus, bullae eller nekrotisk væv.
- Diagnosekode: DM726
Behandling
- Hvis man har mistanken, skal ortopædkirurger straks kontaktes. De skal vurdere om de er enig i mistanken til diagnosen, og i såfald skal pt. straks have kirurgisk intervention.
- Den vigtigste behandling er hurtig kirurgisk intervention, hvor alt nekrotisk væv fjernes kirurgisk. Herudover startes op i antibiotika, og her vælges Meropenem 2 g x 3 dgl. + Clindamycin i.v. 600 mg x 3 dgl. [4].
Differentialdiagnoser
- Absces
- Erysipelas
- Andre bløddelsinfektioner
- DVT
Prognose & komplikationer
- Mortaliteten i DK er 21% i behandlede tilfælde og 100% i ubehandlede tilfælde [4].
Referencer
- Nekrotiserende fasciitis (Promedicin)
- Necrotizing soft tissue infection (Uptodate)
- Nekrotiserende bløddelsinfektioner (Ugeskrift for læger)
- MANUAL – Nekrotiserende bløddelsinfektion og Streptokok toksisk shock syndrom, NSTI (OUH)
Sidst opdateret 5. juni 2023