Harepest

Harepest eller tularæmi er en zoonose infektion der kan give anledning til langvarig feber.

Ætiologi

  • Der er tale om en sjælden sygdom. Der ses årligt op til 4 tilfælde i Danmark.
  • Skyldes infektion med den aerobe gramnegative stav Francisella tularensis.
  • Sygdommen kan også spredes via overfladevand, der er forurenet af døde gnavere. Kan smitte gennem intakt hud eller ved at man drikker forurenet vand. Der kan ikke ske smitte mellem mennesker.
  • Inkubationstiden oftest 3-5 dage, men spænder fra 1 til 21 dage.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: PCR, serologi eller dyrkning af bakterien ved SSI. Serologi med ELISA mod antistoffer mod bakterien kan påvises efter 3-6 uger. I det akutte forløb kan den være falsk negativ, da det tager tid før man danner antistoffer. En titer på ≥ 100 og/eller 4 fold titerstigning over 2-3 uger betragtes som diagnostisk. Dyrkning af Francisella tularensis fra sår, biopsi eller blod giver sikker diagnose.
  • Symptomer: Sygdommen starter almindeligvis akut med feber, kulderystelser, hovedpine og træthed. Hoste, myalgier, brystsmerter, opkastninger, øm hals, mavesmerter og diarré kan forekomme. Kan være en langvarig febersygdom med lymfeknudesvulst, sår eller abscesser.
  • Kan give bakteriæmi og abscesdannelse.

Behandling

  • Behandles med Gentamicin 5 mg/kg x 1 i.m./i.v. dagligt i 2 uger eller ciprofloxacin 750 mg x 2 p.o. i 2(-3) uger samt Doxycyclin 200 mg p.o. i 2(-3) uger.

Referencer

  1. Tularæmi (Harepest) (Lægehåndbogen)

Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *