COVID-19 er en sygdom der skyldes infektion med virussen SARS-CoV-2, der kom frem i 2019 i Kina og efterfølgende førte til en pandemi over hele verden.

Se også COVID-19 lægemidler og Billeder af COVID-19 scanninger.

Ætiologi

• COVID-19 skyldes infektion med virussen SARS-CoV-2. Det er en ny coronavirus, der opstod i Kina i 2019, og efterfølgende spredte sig til hele verden og førte til en pandemi.
• Der findes mange forskellige varianter af SARS-CoV-2, som giver meget forskellige symptomgrad.
• Inkubationstiden er typisk 3-6 døgn. Smitte sker som regel 1-2 døgn før symptomdebut og op til 8-10 dage efter [B1].
• SARS-CoV-2 smitter ved dråbesmitte, kontaktsmitte og aerosoler. Virus kan også udskilles fækalt, men smitte herigennem og indirekte smitte anses for at have mindre betydning [B1].

Diagnose & udredning

• Diagnose: Stilles ved PCR fra svælgpodning, nasal podning, ekspektorat, trachealsug eller BAL. Kan også stilles ved en positiv antigentest. Ved tidligere positiv test inden for 60 dage, er der tale om gammel infektion [B1].
• Diagnosekoder: DZ038PA1 – Observation pga. mistanke om COVID-19-infektion, DB342A – COVID-19-infektion uden angivelse af lokalisation, DB972A – COVID-19 svær akut respiratorisk syndrom.
• Symptomer: De hyppigste symptomer er feber, tør hoste, dyspnø, træthed og muskelsmerter. Nogle oplever nedsat lugte- og smagssans. Man kan også få symptomer på gastroenterit relateret til COVID-19 og nogle forløb er helt asymptomatiske. Symptomforløbet kan være meget forskellig afhængig af hvilken variant der fører til infektionen [A1].
• Grader: Kan inddeles i let, moderat, alvorlig og kritisk grad. Mild-moderat er ikke-iltkrævende COVID-19 pt., der ikke nødvendigvis har symptomer og ikke nødvendigvis er indlagt. Alvorlig COVID-19 er hvis pt. er iltkrævende, men ikke på intensiv. Kritisk COVID-19 er hvis pt. er indlagt på intensiv [A2].
• Risiko: Pt. kan risikoopdeles idet man betegner en risikopt. udfra alder, vaccinationsstatus og øvrige risikofaktorer. Øvrige risikofaktorer er kronisk nyresvigt, kronisk hjertesygdom, kronisk lungesygdom, kronisk leversygdom, korttarmssyndrom, cancer, neurologisk sygdom med betydende funktionsnedsættelse, svær social udsættelse eller psykisk sygdom, Downs syndrom, tilstand med nedsat immunforsvar grundet sygdom eller immundæmpende behandling, BMI≥30. Man betegner også visse hæmatologiske pt., organtransplanterede over 65 år, andre immunsupprimerede og gravide i særlig risiko for højrisikopt. [A2].
• Paraklinik: Ved indlæggelse hæmatologi, væsketal, infektionstal, organomarkører, ferritin, d-dimer, TnT og Procalcitonin, men det kan variere meget.
• Blod D+R: Skal overvejes ved indlagte pt.
• EKG: Skal overvejes ved indlagte pt.
• Rtg. thorax: Kan være normalt, men ellers ses typisk udbredte diffuse infiltrater bilateralt.
• FLUS: Vil hyppigt vise interstitiel syndrom, konsolideringer og luftbronkogrammer.
• CT thorax: Anvendes ikke systematisk.

Behandling

• Ilt: For lungeraske pt. til SAT 94-98%, for pt. med KOL og CO2-ophobning 88-92% og for pt. med KOL, men ikke CO2-ophobning 92-96%. Man kan også overveje anvendelse af CPAP og High flow [A1].
• Remdesivir: Kan overvejes ved alvorlig COVID-19 ved symptomvarighed under 12 dage, men ikke ved mild-moderat eller kritisk COVID-19 [B2]. Kontraindiceret hvis eGFR<30. Der gives 200 mg i.v. første døgn, herefter 100 mg dgl. i 4 dage.
• Dexamethason: Kan overvejes ved alvorlig-kritisk COVID-19. Der gives 6 mg dgl. som tabletter eller 8 mg dgl. som i.v. i 10 dage eller indtil udskrivelse [A1,B2].
• AK-behandling: Hvis ikke AK-behandling i forvejen og alvorlig COVID-19, kan dette overvejes. Der anbefales som udgangspunkt terapeutisk dosis [B2]. Andre har dog anbefalet profylaktisk dosis [A3].
• Antiviral tabletbehandling: Man kan overveje at give Paxlovid som 1. valg hos COVID-19 med betydelige symptomer under 5 dage og risiko- eller højrisikopt. og som ikke er indlagt. Som 2. valg kan man overveje Molnupiravir. Det kan overvejes til indlagte pt. med mild-moderat COVID-19 [B1].
• Antibiotika: Kan overvejes ved mistanke til sekundær bakteriel infektion. Man giver som regel Tazocin, hvis behov for i.v. antibiotika indtil man har mikrobiologiske prøvesvar [B1].
• Interleukin-6-hæmmere: Tocilizumab opstartes kun ved anbefaling fra infektionsmedicinere.
• JAK-hæmmere: Omfatter baricitinib og tofacitinib. Opstartes kun ved anbefaling fra infektionsmedicinere.
• Monoklonale antistoffer: Monoklonale antistoffer rettet mod Spike-protein som Tixagevimab+cilgavimab kan overvejes ved højrisikopt. Bør konfereres med infektionsmedicinere [B1].
• Isolation: Der isoleres som udgangspunkt kun ved symptomer og indlæggelse på sygehuset, og kan afisoleres når der ikke længere er symptomer.

Prognose & komplikationer

• Hos nogle kan der opstå længerevarende symptomer, selv efter overstået COVID-19 infektion, hvilket kaldes for COVID-19 senfølger.

Differentialdiagnoser

• Influenza
• Forkølelse
• Bakteriel pneumoni
• Anden luftvejsinfektion

Referencer & henvisninger

A. Anbefalinger fra faglige selskaber

1. Guideline for håndtering af COVID-19 patienter under indlæggelse på sengeafdeling (DLS 6. udgave, 19/12-2021)
2. Retningslinje til behandling af Voksne patienter med COVID-19 (DSI 24. udgave)
3. Forebyggelse og behandling af trombose og blødning hos COVID-19 patienter (DSTH 6. udgave)

B. Myndighedsanbefalinger

1. Retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet (SST 36. udgave)
2. National Klinisk Anbefaling for Brug af lægemidler ved forebyggelse og behandling af covid-19 (SST 2023)

C. Artikler

1. Optimal dosis af steroid ved COVID-19 (Ugeskrift for læger 2023)
2. The Origins of Covid-19 — Why It Matters (and Why It Doesn’t) – Perspective (NEJM 2023)

Sidst opdateret 25. august 2023