Hjernenerver

Hjernenerverne eller kranienerver er 12 store nerver der kommer fra kraniet (deraf også navnet kranienerver), hvoraf de 10 udgår fra hjernestammen (de første to udgår fra cerebrum). De nummeres fra kraniel retning. De fleste indeholder både motoriske og sensoriske nerver, men de er ikke så skarpt opdelt som i rygmarven. De sensoriske nerver har deres cellelegemer i hjernenerveganglier udenfor hjernestammen – ligesom sensoriske nerver i rygmarven har deres cellelegemer i spinalganglier.

Oversigt over de 12 kranienerver

De 12 hjernenerver

De 12 hjernenerver er:

HjernenerveSensorisk funktionMotorisk funktionNucleus
1. n. olfactoriusLugtBulbus olfactorius
2. n. opticusSynCorpus geniculatum laterale
3. n. oculomotoriusØjendrejning opad, medialt og nedad
Løft af øvre øjenlåg
Pupilkontraktion
Akommodation
Nc. oculomotorius
Nc. Edinger-Westphali
4. n. trochlearisØjendrejning nedad-udadNc. trochlearis
5. n. trigeminusAnsigtetTyggefunktionNc. trigeminus motorius
Nc. trigeminus mesencephalicus
Nc. trigeminus principalis
Nc. trigeminus spinalis
6. n. abducensØjendrejning lateraltNc. abducens
7. n. facialisSmag på tungens forreste 1/3
Tåresekretion
Spytsekretion
AnsigtsmimikNc. facialis
Nc. salivatorius superior
Nc. solitarius
8. n. vestibulocochlearisHørelse
Ligevægt
Nc. vestibularis
Nc. cochlearis
9. n. glossopharyngeusSvælg, blød gane, mellemøre
Smag på bagerste 2/3 af tungen
Spytsekretion
m. stylopharyngeusNc. solitarius
Nc. ambiguus
Nc. salivatorius inferior
Nc. trigeminus spinalis
10. n. vagusØregang
Torakale og abdominale
Viscera til og med flexura sin.
Colon transversum
Pharynx, blød gane, larynx, torakale og abdominale visceraNc. ambiguus
Nc. solitarius
Nc. trigeminus spinalis
Nc. vagus posterior
11. n. accessoriusHoveddrejning
Skulderløft
Nc. accessorius spinalis
Nc. ambiguus
12. n. hypoglossusTungebevægelser 

Nogle bøger benævner også en hjernenerve 0 kaldet n. terminalis. Det er en meget tynd nerve og kan nemt overses ved dissektion af hjernen. En egentlig funktion af n. terminalis er ikke fundet endnu hos mennesker. Hos dyr innerverer den det Vomeronasale organ der detekterer feromoner.

Hjernenerverne er en del af PNS, lige med undtaget af n. opticus der strengt taget et en tractus og både nerven og retina befinder sig i CNS. Hjernenerverne er ikke organiseret efter segmenter ligesom spinalnerverne, men snarere efter funktion hvilket betyder at der er et vist overlap af innervation på bestemte områder.

Hjernenerverne er parrede og findes derfor på begge sider. n. opticus og n. trochlearis er de ENESTE to hjernenerver der krydser side.

Kernerne er for de første to hjernenerver placeret i cerebrum, mesencephalon har de næste to, Pons har fire og Medulla oblongata har fire.

Fibertyper

Hjernenerverne kan indeholde følgende type fibre:

  • Somatisk afferente fibre, dvs. sensoriske fibre fra skeletmuskler og hud.
  • Somatisk efferente fibre, dvs. motoriske muskler til skeletmuskler.
  • Visceral afferente fibre, dvs. sensoriske fibre fra organer.
  • Visceral efferente fibre, dvs. parasympatiske fibre til glatte muskler på organer.

Kernerne kan inddeles i følgende typer:

FibertyperNucleus
Somatisk afferente fibreNc. trigeminus mesencephalicus
Nc. trigeminus principalis
Nc. trigeminus spinalis
Nc. vestibularis
Nc. cochlearis
Visceral afferente fibre
Somatisk efferente fibreNc. accessorius spinalis
Nc. hypoglossus
Nc. abducens
Nc. oculomotorius
Nc. ambiguus
Nc. facialis
Nc. trigeminus motorius
Visceral efferente fibreNc. vagus dorsalis
Nc. salivatorius superior
Nc. salivatorius inferior
Nc. Edinger-Westphali

Bemærk at ALLE hjernenerver er motoriske, undtagen hjernenerve I, II og VIII. De corticobulbære fibre til de motoriske kerner krydser alle i niveau med kernerne. Det bør også bemærkes at ALLE de motoriske kerner er bilateralt innerveret af corticobulbære fibre, med undtagen af den nederste del af hjernenerve VII og hele kernen for hjernenerve IX, X, XI og XII. Det betyder at der for disse kræves en dobbeltsidig læsion på den ØMN for at der ses symptomer.

Udgang fra kraniet

Efter at hjernenerverne har forladt hjernestammen passerer de igennem kraniet for at komme ud i PNS. Nogle passerer gennem huller i kraniet (foramina) og andre gennem kanaler i kraniet (canalis). Disse huller og kanaler kan indeholde mere end én hjernenerve og herudover også blodkar.

Foramina/CanalisHjernenerve
Lamina cribrosa ossis ethmoidalisn. olfactorius
Foramen opticumn. opticus
Fissura orbitalis superiorn. oculomotorius
n. trochlearis
n. opthalmicus (V1)
n. abducens
Foramen rotundumn. maxillaris (V2)
Foramen ovalen. mandibularis (V3)
Meatus acusticus internusn. facialis
n. vestibulocochlearis
Foramen jugularisn. glossopharyngeus
n. vagus
n. accessorius
Canalis hypoglossusn. hypoglossus

Ganglier

Nogle hjernenerver har parasympatiske eller sensoriske ganglier uden for CNS.

GanglionFibertypeHjernenerve
Ganglion oticumParasympatiskn. glossopharyngeus
Ganglion pterygopalatinumParasympatiskn. maxillaris (V2)
Ganglion submandibularisParasympatiskn. lingualis (gren af V3)
Ganglion ciliareParasympatiskn. oculomotorius
Perifær autonomt ganglie fra n. vagusParasympatiskn. vagus
Ganglion trigeminaleSensoriskn. trigeminus
Ganglion spiraleSensoriskn. vestibulocochlearis
Ganglion vestibulareSensoriskn. vestibularis
Ganglion geniculiSensoriskn. facialis
Ganglion superior n. glossopharyngeusSensoriskn. glossopharyngeus
Ganglion petrosumSensoriskn. glossopharyngeus
ganglion jugulareSensoriskn. vagus
Ganglion nodosumSensoriskn. vagus

Innervation

Hjernenerverne innerverer en lang række muskler med forskellige typer af fibre.

NerveMotorisk Sensorisk  
 Tværstribet muskulaturGlat muskulatur og kirtlerHudViscera og proprioceptionSpecielle sanseorganer
n. olfactorius    Næsens lugteepithel
n. opticus    Retina
n. oculomotoriusM. rectus superior
M. rectus inferior
M. rectus medialis
M. obliquus inferior
M. levator palpebrae
    
n. trochlearisM. obliquus superior    
n. trigeminusM. temporalis
M. masseter
M. pterygoideus med.
M. pterygoideus lat.
M. tensor veli palatini
M. tensor tympani
M. mylohyoideus
M. Digastricus ant
Associeret med parasympatiske ganglier og præganglionære tråde fra III, VII & IX.Ansigtet og forreste del af skalpenProprioception fra mimiske ansigtsmuskler, Tænderne, Slimhinder i mund- og næsehule. 
n. abducensM. rectus lateralis  Proprioception fra m. rectus lat. 
n. facialisMimiske ansigtsmuskler
M. stapedius
M. digastrucus post.
M. stylohyoideus
N. intermedius via ganglion pterygopalatinum: Gl. lacrimalis og kirtler i gane, mund- og næsehule – via ganglion submandibularis: Gl. submandibularis Gl. sublingualisConcha N. inermedius: smagsløg på tungens forreste 2/3
n. vestibulocochlearis    Cortiske organ, buegangenes ampuller, sacculus og utriculus.
n. glossopharyngeusM. stylopharyngeusvia ganglion oticum Gl. parotidea Slimhinde i auris media, oropharynx og bageste 1/3 af tungen. Sinus caroticus. Glomus

 

caroticum. Smagsløg på tungens bageste 1/3.

n. vagusPharynxkonstriktorer. M. levator veli palatini. Larynxmuskler.Hjerte og lunger. Muskulatur og kirtler i oesophagus og mavetarmkanal til og med orale 2/3 af colon transversum.Ydre øregangStrækreceptorer i hjerte, lunger og mave-tarmkanal.smagsløg på epiglottis og i svælgslimhinden
n. accessoriusramus externus: M. sternocleidomastoideus, M. trapezius
ramus internus (via n. vagus): Pharynxkonstriktorer. Larynxmuskler
    
n. hypoglossusYdre og indre tungemuskler  Proprioception fra ydre og indre tungemuskler 

Klinik

Bemærk at udgangsstedet for n. opticus, n. oculomotorius, n. trochlearis, n. trigeminus og n. abducens alle ligger i nærheden af Fossa hypophysialis, hvilket kan være klinisk interessant.

Hjernenerverne kan blive påvirket ved følgende processer:

  • Øget intrakranielt tryk.
  • Hjerneblødning
  • Tumor (rumopfyldende proces)
  • Slagtilfælde (Okklusion af blodkar)
  • Inflammation
  • Multiple schlerose
  • Traume

Sidst opdateret 29. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *