Spontan bakteriel peritonitis (SBP) er en infektion i bughinden med bakterier.
Ætiologi
- Forekomst: Spontan bakteriel peritonitis er den hyppigste infektion hos patienter med cirrose og ascites. Af patienter, der indlægges med ascites, har 25 % SBP-infektion.
- Skyldes oftest translokation af bakterier fra mave-tarm-kanalen.
- Positive dyrkningssvar ses kun hos 50 % og i så tilfælde hyppigst gramnegative bakterier, oftest E. coli.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Tegn til infektion og ascites med over 250 neutrofilocytter / µl i ascitesvæsken.
- Symptomer: Peritonal reaktion er sjælden, feber usædvanlig, og symptomerne varierer fra den næsten upåvirkede patient til uforklaret sløvhed, sepsis, encefalopati eller pludseligt tiltagende ascites.
- Diagnostisk ascitespunktur udføres hos alle, der indlægges med ascites, samt ved enhver forværring af tilstanden under indlæggelse.
Behandling
- Ved > 250 neutrofilocytter / µl i ascitesvæsken startes behandling umiddelbart, og før dyrkningssvar foreligger, fx cefotaxim 2 g × 2 dagligt i.v. i 5-7 døgn eller piperacillin/tazobactam.
- Hos patienter med nyrepåvirkning eller bilirubin > 68 μM/l gives i.v albumin 1,5 g/kg på behandlingens første dag efterfulgt af 1 g/kg på tredjedagen, hvilket reducerer udviklingen af hepatorenalt syndrom og øger overlevelsen.
- Efter endt behandling gives profylaktisk antibiotika med fx ciprofloxacin 500 mg én gang dagligt, indtil asciten er under kontrol.
Prognose
- Rettidig antibiotikabehandling reducerer dødeligheden fra 70 % til 20-30 %.
Referencer
- Spontan bakteriel peritonitis (Medicinsk kompendium)
Sidst opdateret 22. maj 2023