Parkinsons demens

Parkinsons demens eller demens ved parkinsons sygdom er en form for demens der opstår i senstadiet af parkinsons sygdom. Kaldes også for frontal-subkortikal demens eller fronto-striatal demens.

Ætiologi

  • Parkinsons sygdom er en neuradegenerativ sygdom, der hos nogle, men ikke alle, også medfører demens.
  • Demens opstår når der sker en påvirkning af de gensidige forbindelser mellem frontallappen og basalganglierne (striatum).

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Udvikling af demens i senstadiet af Parkinsons sygdom.
  • Demens ved Parkinsons sygdom vil ofte omfatte såkaldt ‘subkortikale’ træk i form af bl.a. mental træghed, koncentrationsbesvær, svigtende overblik og styring med depression som hyppigt ledsagesymptom.
  • Hvis demens udvikles efter Parkinsons sygdom tyder det på Parkinsons demens – hvis bevægeforstyrrelser derimod udvikler sig efter demens peger det mere på lewy body demens.

Behandling

  • Demens ved Parkinsons sygdom kan ikke helbredes, men der er dokumentation for, at kolinesterasehæmmere har en vis effekt på de kognitive symptomer, ligesom ved Alzheimers sygdom og Lewy body demens.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *