Nefrotisk syndrom er en tilstand med proteinuri, hypoalbuminæmi og perifære ødemer.

Se også:

• Nefrotisk syndrom (case)

Ætiologi

• Incidensen er 3/100.000 pr. år.
• Skyldes glomerulær permeabilitet overfor proteiner, hvilket fører til proteinuri og hypoalbuminæmi. Det manglende protein i blodet fører til ødemer.
• Kan skyldes primær nyresygdom, som minimal change syndrom, kongenit nefrotisk syndrom, membranøs glomerulopati og fokal segmental glomerulosklerose.
• Kan også skyldes systemsygdomme (>30% af voksne med nefrotisk syndrom) såsom diabetisk nefropati, Schönlein-Henochs syndrom, glomerulonefrit ved systemisk lupus erythematosus (lupusnefritis), amyloidose.
• NSAID kan også give nefrotisk syndrom.
• Paraneoplastiske glomerolopatier kan give nefrotisk syndrom.

Diagnose & udredning

• Diagnosen stilles ved proteinuri (>3,5 g/døgn), hypoalbuminæmi (<30 g/l) og perifære ødemer.
• Den endelige diagnose stilles ved en nyrebiopsi.

Behandling

• Den primære behandling er Furix, reduceret saltindtag og væskerestriktion.
• ACE-hæmmer eller angiontensin II blokkere kan sænke proteinuri.
• Prednisolon anvendes som immunosuppressiv behandling.

Referencer

• Nefrotisk syndrom (Lægehåndbogen)

Sidst opdateret 27. juni 2023