Glomerulonefrit er en gruppe sygdomme hvor der ses celleproliferation eller aflejring af patologisk materiale i glomeruli. Sygdommen kendetegnes ved proteinuri og hæmaturi.
Ætiologi
- GN inddeles i mange undertype:
- Den hyppigste i Danmark er den mesangioproliferativ GN inkl. IgA nefropati den hyppigste.
- På verdensplan er IgA nefropati den hyppigste.
- Hos børn er minimal change syndrom den hyppigste.
- Goodpasture’s syndrom er antistoffer mod glomerulusmembranen.
- Årsagen er autoimmune sygdomme hvor der dannes autoantistoffer mod glomerulus eller som sætter sig fast i glomerulus og giver sygdom.
- Der skelnes mellem primær og sekundær GN. Sekundære kan være SLE, Wegeners granulomatose, Churg-strauss syndrom og Henoch-Schønleins purpora. Bakterier og vira kan også danne immunkomplekser og give GN, og her er gruppe A streptokokker fra en halsbetændelse det hyppigste.
- Patofysiologi: Skyldes ofte en immunologisk reaktion og der findes mange undertyper, hvoraf nogle giver celleproliferation og andre giver sklerose.
- Celleproliferations GN klassificeres i:
- Endokapillær GN
- Mesangioproliferativ GN
- Ekstrakapillær GN
- I nogle tilfælde er der ikke celleproliferation, men ændringer i de kapillære basalmembraner, som fører til glomerulopati. Disse inddeles i:
- Minimal change sygdom
- Fokal segmentær glomerulosklerose
- Membranøs glomerulopati
- Diabetisk nefropati
- Amyloidose
- Glomerulonefrit (GN) manifesterer sig som 5 forskellige syndromer:
- Akut GN kaldes akut nefritisk syndrom og viser sig ved hæmaturi, ødemer og hypertension. Dette ses ofte postinfektiøs, ved endokardit eller en absces.
- Rapidly progressive GN viser sig ved hastigt aftagende nyrefunktion, evt. akut nyresvigt.
- Nefrotisk syndrom viser sig ved kraftig proteinuri, hypoalbuminæmi, ødemer og hyperlipidæmi.
- Kronisk GN viser sig ved vedvarende nedsat, ofte langvarig aftagende nyrefunktion.
- Monosymptomatisk proteinuri eller hæmaturi.
Diagnose & udredning
- Nyrebiopsi er ofte nødvendigt. Her laves histologisk undersøgelse og der anvendes immunfluoroscens. Der kan også laves kromosomundersøgelse.
- Hos børn er minimal change syndrom den hyppigste årsag og her startes behandling klinisk uden nyrebiopsi.
- Fund af IgA komplekser ved immunofluoroscens tyder på IgA nefropati.
- Fund af ANCA antistoffer tyder på ANCA associeret vaskulit, SLE eller Schönlein-Henochs syndrom.
Behandling
- Ved aktiv proliferation kan man behandle med immunsuppresion (steroid). Ved sklerose er det for sent. Ved svært tab af nyrefunktion anvendes dialyse, og i værste fald nyretransplantation.
Referencer
- Glomerulonefritis (Lægehåndbogen)
- Glomerulonephritis (DNS)
- Glomerular disease: Evaluation and differential diagnosis in adults (UpToDate)
Sidst opdateret 28. juni 2023