Immunoglobuliner

Der skelnes mellem IgA, IgG og IgM. Der findes også IgE og IgD, men de er mindre diagnostisk betydende. Er opbygget af to tunge kæder og to lette kæder – kappa (κ) og lambda (λ). Lette kæder kaldes også for Bence Jones protein.

  • IgA findes især i slimhinder, især i gastrointestinalkanalen, respirationsvejene men også i tårer og spyt.
  • IgM er det første antistof der dannes ved en infektion og findes i blod og lymfevæske.
  • IgG findes i alle kropsvæsker og beskytter mod bakterier og vira.
  • IgE findes i lunger, hud og slimhinder og er associeret med allergiske reaktioner
  • IgD findes kun i små mængder i blod og anvendes ikke særlig meget til diagnostik.

Indikation

  • Recidiverende eller kroniske infektioner
  • Autoimmune sygdomme
  • Tarm og leversygdomme
  • Mistanke om og kontrol af myelomatose
  • Waldenströms makroglobulinæmi
  • Amyloidose
  • Kuldeagglutininsyndrom

Forklaring

Ved infektion sker der en polyklonal øgning i Ig, således stigning i både IgA, IgM og IgG.

Ved antigen stimulation dannes i første omgang antistoffer af typen IgM. De plasmaceller, der i første omgang producerer IgM antistoffer, overgår efter et par uger til at syntetisere antistoffer af typen IgG med samme specificitet.

Malignt omdannede plasmaceller vil danne monoklonale antistoffer eller monoklonale lette kæder. En M-komponent er et monoklonalt immunglobulin. Ved tilstedeværelse af M-komponent vil κ/λ ratio vil være ændret. Tilstedeværelse af en M-komponent vil meget ofte give høj koncentration af den pågældende Ig type, men nedsat koncentration af de øvrige Ig.

Mange autoimmune sygdomme giver forhøjede immunoglobuliner.

Referencer


Sidst opdateret 28. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *