E. coli eller Escherichia Coli er en hyppigt forekommende gramnegativ stav, der findes naturligt i tarmfloraen, men som bl.a. kan give anledning til UVI ved forekomst i urinvejene. Der er tale om fakultativt anaerobe, hvilket betyder de både kan vokse i iltrige og iltfattige miljøer.
E. coli har flere virulensfaktorer, herunder pili der styrker dets adhærence, IgA protease som beskytter mod immunforsvaret, en kapsel der beskytter mod immunforsvaret, Siderophore til jernoptagelse, plasmider der øger antibiotikaresistens og nogle udskiller toksiner til omgivelserne. En af disse toksiner er endotoksinet LFP, der kan aktivere komplementsystemet, stimulere B-celler, aktivere makrofager og stimulere frigivelsen af cytokiner.
Sygdomme
E. coli findes i mange forskellige former, både nogle som en del af den normale tarmflora, men andre der er patogene. De giver hyppigt anledning til UVI, bakteriæmi og gastroenteritter, mens de også kan give anledning til luftvejsinfektioner og meningitis. Pneumoni fra e. coli er sjældent, og ses primært ved immunsvækkede patienter. Meningitis er også sjældent og ses primært hos børn under 1 måned gammel. Der findes forskellige stammer fra e. coli, der kan give gastroenterit, herunder ETEC, EPEC, EAggEC, EIEC, EHEC, STEC, ExPEC og AEEC.
Behandling
E. coli har artsrelateret resistens (genuin resistens) overfor Penicillin G, hvorfor man ikke kan behandle e. coli infektion med almindelig penicillin. I stedet anvendes typisk penicilliner med udvidet spektrum.
Ikke alle e. coli infektioner skal behandles med antibiotika. For eksempel skal gastroenterit som regel ikke behandles, og ved nogle former kan det være kontraindiceret. Man anbefaler heller ikke ved gastroenterit at anvende stoppende midler, da det kan føre til en ophobning af toksiner.
Referencer & henvisninger
Sidst opdateret 19. maj 2023