Bisfosfonater er de mest anvendte osteoporosemidler. Alendronat er førstevalg til behandling af osteoporose og der er generelt tilskud. Risedronat er andetvalg, og der er klausuleret tilskud. Der er ikke tilskud ved Zoledronsyre.
Farmakodynamik
Bisfosfonater er antiresorptive og virker ved at hæmme osteoklastaktiviteten.
Farmakokinetik
Oral absorption er 0,5-0,7%. Halveringstid er flere år. Udskilles uomdannet i nyrerne.
Kontraindikation
Bisfosfonater er kontraindicerede ved lav nyrefunktion (eGFR<35) og hypocalcæmi. Man skal være opmærksom på tandstatus.
Bivirkninger
Bivirkninger er abdominalsmerter, kvalme, dyspepsi og influenzalignende symptomer.
Alvorlige, men sjældne bivirkninger, er relateret til remodellering. Der kan ses osteonekrose i kæben eller atypisk femurfraktur.
Seponering
Pausering af alendronat kan forsøges efter fem år, og af zoledronsyre efter tre år, hvis patienten aldrig har haft en fraktur i ryg eller hofte, ikke har haft en lavenergifraktur i behandlingsperioden og T-score > -2,5. Herefter opfølgning med DEXA-scanning efter 1-2 år.
For hver 40-90 patienter der behandles i 1-3 år med bisfosfonater forhindres en fraktur. Mange patienter der har fået 5 års behandling med bisfosfonater, vil fortsat have gavn af behandlingen fem år efter, selvom man seponerer. Hvis T-score dog forbliver under -2,5 skal man fortsætte behandling. Det skal ikke udtrappes. Langvarig brug af bisfosfonater er blevet associeret med højere risiko for atypiske frakturer.
Referencer
A. Artikler
Sidst opdateret 17. juni 2023