Ved prognose (græsk: prognosis forudviden) forstås en forudsigen af det sandsynlige forløb af en sygdom. Helt enkelt kan man anvende betegnelserne benign, når udsigterne til helbredelse er gode, og malign, når udsigterne ikke er så gode. Disse betegnelser anvendes hyppigst om tumorer, men også om fx hypertensio arterialis.

Mere differentieret kan man angive prognosen med hensyn til fx helbredelse, komplikationer, sequelae, kommende arbejdsevne eller død.

Prognosen baseres på vores viden om forløbet hos større grupper af patienter med samme sygdom, fx alle med tyktarmskræft (cancer coli). Man kan også beskrive prognosen for forskellige stadier af sygdommen, som fx for de patienter, hvor kræftsvulstens udbredning er begrænset til tarmvæggen, eller for de, hvor der findes spredning (metastaser) til leveren.

I alle tilfælde drejer det sig om statistiske sandsynligheder. Det er sjældent muligt at give en nøjagtig prognose for den enkelte patient. Prognosen for maligne sygdomme angives oftest som 5-års-overlevelsen. Herved forstås antallet af overlevende fem år efter diagnosen er stillet, i procent af det antal af patienter, som har været under observation i fem år eller er døde forinden.

 

Sidst opdateret 19. maj 2023