Nervesystemet udgør det strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. De udgøres af alt nervevæv i kroppen. Hovedfunktionen af nervevæv er kommunikation.

De nerver der kommer fra hjernen kaldes hjernenerver, mens de nerver der kommer fra rygmarven kaldes spinalnerver. Man taler om efferente nerver når de går fra CNS og afferente nerver når de går til CNS. De efferente nerver er motoriske og de afferente nerver er sensoriske. Nerverne er blandet i hjernenerver og spinalnerver.

Nervesystemer

Nervesystemet inddeles i Centralnervesystemet (CNS) der består af hjerne og rygmarven og det perifære nervesystem (PNS) der består af alt nervevæv uden for hjernen og rygmarven.

CNS

I CNS samles neuronernes cellelegemer i grupper der hedder nervekerner eller nuclei. Neuronerne har lange udløbere af nervefibre omsluttet af en skede og de løber ofte samlet i en ledningsbane.

PNS

I PNS samles neuronernes cellelegemer i grupper der kaldes ganglier. Neuronernes lange udløbere sammenflettes i plexer. Bundter af parallelle nervefibre kaldes perifere nerver.

Somatiske nervesystem

Det somatiske nervesystem er det bevidste, viljestyrrede nervesystem (reflekser er undtaget).

Autonome nervesystem

Det autonome nervesystem (ANS) er det ubevidste, ikke viljestyrrede nervesystem. Det innerverer glat muskulatur, hjertemuskulatur, kirtelvæv. Det opdeles i et sympatisk nervesystem og et parasympatisk nervesystem.

Celletyper

I nervevæv findes neuroner og gliaceller.

Neuroner

Neuroner er selve nervecellen. En neuron har en evne til iritabilitet, dvs. den kan registrere og reagere på forskellige stimuli. Den har også en evne til konduktivitet, dvs. at lede elektricitet. Endelig har den evnen til signaltransmission, dvs. at overføre information hurtigt fra én celle til en anden.

Cellekernen kaldes Soma og kernen nucleus.En neuron har også dendritter og én lang axon der kan udsende forgreninger kaldet kollateraler.

Dendritter

Dendritter forøger overfladen af neuronet – muligheden for at modtage impulser fra andre neuroner. Dendrittræets udformning er karakteristisk for neurontypen.

Axon

Der er kun ét axon fra hvert neuron. Udspringsconus fra cellelegemet eller første stykke af dendrit. Kan afgive sidegrene kollateraler (særligt i CNS). Deles nær endeområdet i præterminale forgreninger. Slutter i opsvulmet krop – terminal/endeknop. Ofte omgivet af myelinskede (starter efter initialsegmentet).

Axontransport betegner bevægelse af substanser inde i axonet. Transport fra cellelegemet ud i axonet kaldes anterograd. Transport fra axonterminalen til cellelegemet kaldes retrograd.

Nissl-substans

Nissl-substans eller Nissl-legemet er et granulært legeme fundet i neuroner. Under visse patologiske substanser forsvinder denne fra præparaterne. Det består af rER.

Neurontyper

Neuroner med kun én udløber kaldes unipolære neuroner. Hvis to udløbere smelter sammen til en kaldes de pseudounipolære neuroner. Hvis neuronet har en udløber fra hver ene kaldes det bipolære neuroner. Et axon med et større antal dendritter kaldes multipolære neuroner.

Aktionspotentiale

Et aktionspotentiale er en elektrokemisk udbredelse af impuls over axonet.

Synapse

En synapse er en cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra nervecelle til nervecelle vha. kemiske transmittersubstanser (neurotransmitter). Neurotransmittere er en kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktions på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes.

I den præsynaptiske del ses synaptiske vesikler, mens der i den postsynaptiske del ses specifikke receptorer. Kløften mellem de præsynaptiske og postsynaptiske del kaldes en synaptisk kløft.

Gliacellen

Gliaceller er nervevævs støtteceller. De er non-konduktive, dvs. de leder ikke elektricitet. Deres funktioner at yde fysisk og metabolisk support af neuroner.

Man skelner mellem egentlige gliaceller der omfatter astrocytter, oligodendrocytter, mikroglia og ependym samt perifere gliaceller der omfatter schwanske celler og satellitceller.

Gliacellerne er den celletype der findes flest af i nervesystemet. De har små cellelegemer i forhold til neuroner.

Astrocytter

Stjerneformede celler med mange cytoplasmatiske udløbere. Har kontakt med blodkar – perivaskulære fodprocesser. Har en lys kerne, cytoplasma med glykogenkorn og filamenter (GFAP).

Man skelner mellem Fibrøs astrocyt der har færre, længere og mindre forgrenede udløbere (hvid substans) og Protoplasmatisk astrocyt der har flere, kortere og mere forgrenede udløbere (grå substans).

De yder mekanisk støtte og fungerer som stillads under nervesystemets udvikling (radial glia). Hjælper med regulering af neuronal aktivitet ved at fjerne neurotransmittere, bidrage med forstadier til neuro-transmittere, regulere det ekstracellulære ionmiljø. Danner ikke aktionspotentialer eller synapser. De producerer laktat ud fra glukose. Udgør nervesystemets ardannende celler – sclerose.

Oligodendrocytter

Oligo betyder “få”. Oligodendrocytter har færre og mindre forgrenede udløbere end astrocytter. Kernen er mindre og mørkere end astrocytkernen. Cytoplasmaet indeholder ikke filamenter eller glykogenkorn.

Satellitære oligodendrocytter: ligger i den grå substans direkte op ad nervecellelegemet.

Interfascikulære oligodendrocytter: ligger i den hvide substans. Danner myelinet i centralnervesystemet. Er homologe med Schwannske celler i PNS.

Schwanske celler

Schwanske celler omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem (PNS).

Satellitceller

Lægger sig tæt op ad et nervecellelegeme – i de perifere ganglier.

Mikroglia

Små celler med lille mørk kerne. Har spinkle udløbere med små spinae. Opstår fra føtale monocytter.

Er man RASK er de hvilende/residente, er der en SKADE er de reaktive – fagocytose, antigen-præsenterende.

Ependym

Énlaget, kubisk epithel der beklæder den indre overflade af hjerneventriklerne og centralkanalen i rygmarven. De har cilier mod ventriklerne. Cellerne er forbundet med gap junctions og desmosomer. Der findes ingen basalmembran.

Myolinerede og umyolinerede nerveceller

Perifere axoner omgives af en skede af Schwannske celler – disse kan danne myelinskede. Dette kan være myelinerede nervefibre eller umyelinerede nervefibre.

I CNS dannes myelinskeden af oligodendrocytter. Umyelinerede axoner i CNS kan være adskilt af Gliaceller.

Myelin består af 70% lipid (primært cholesterol) og 30% protein. Myelin giver mulighed for hurtigere nerveledning.

Ved centrale myelinerede nervefibre dannes myelinskeden af oligodendrocytter. Hver oligodendrocyt forsyner mere end ét axon med myelinsegmenter. Oligodendrocytten danner lag på lag af spiralsnoet plasmalemma (som Schwannske celler).

Sidst opdateret 19. maj 2023