n. vagus

Sharing is caring
Mecencephalon-post-lat
Mecencephalon-post-lat

n. vagus er den 10. hjernenerve der kontrollerer pharynx, bringer motoriske og sensoriske fibre til larynx (strubehovedet) og sender (autonome) motoriske signaler til hjertet, lungerne og det meste af mavetarmkanalen. Alle vagusgrene til indvolde indeholder også afferente sensoriske fibre. Dvs. n. vagus indeholder alle 4 type nervefibre.

Innerverer skeletmusklen m. tensor veli palatini.

Navnet n. vagus kommer også fra “den vidtrækkende”. Den indeholder fem fibertyper og har dermed 5 kerner i medulla oblongata. Dens apparente udspring er sulcus retroolivarius, lateralt på medulla oblongata. Exit fra kraniet sker gennem foramen jugulare. Den træder ned på halsen sammen med a. carotis communis.

Den opstår som en række fibre lateralt for medulla oblongata. Disse fibre fusionerer og danner nerven der herefter forlader hjernekassen igennem foramen jugulare (sammen med n. accessorius). Herefter passerer den nedad sammen med a. carotis communis og perforerer diaphragma hvorefter den forgrener sig.

En unilateral læsion giver Besvær med at synke, Paralyse af den bløde gane (nasalitet), Deviering af uvula til ikke-afficeret side og Hæshed – ipsilateral ’recurrens’ parese. Skader ses ofte sammen med skader på Hjernenerve 9.

En bilateral læsion vil betyde død pga. paralyse af pharynx og larynx.

Innerverer også sensorisk dele af den ydre øregang, hvilket kan forklare en brækrefleks hvis man får noget i øret.

n. vagus testes sædvanligvis sammen med n. glossopharyngeus.

Fibertyper

  • Motoriske fibre til 4. og 6. brachiebuederiveret muskulatur, speciel somatisk efferent
  • parasympatiske fibre til rigtig mange ting, generel visceral efferent
  • Sensoriske fibre fra hus og slimhinder, generel somatisk afferent
  • Sensoriske fibre fra indre organer, generel visceral afferent
  • Sensoriske smagsfibre fra svælget, speciel visceral afferent

Kerner

  • Speciel somatisk efferent fra nc. ambiquus.
  • Generel visceral efferent fra nc. dorsalis n. vagi.
  • Generel somatisk afferent til nc. pontinus n. trigemini.
  • Generel og speciel visceral afferent til nc. tractus solitarii.

Deres beliggenhed:

  • Nc. ambiquus ligger langt horisontalt i medulla oblongata.
  • Nc. dorsalis n. vagi ligger dorsalt i medulla oblongata lateralt for nc. n. hypoglossus.
  • Nc. pontinus n. trigemini ligger horisontalt i pons.
  • Nc. tractus solitarii ligger dorsalt i øvre del af medulla oblongata lateralt for nc. dorsalis vagi.

Apparante udspring

Ud for den øverste del af medulla oblongata, hvor den med 10-15 fila radicularia træder ud i furen bag oliva kaudalt for n. glossopharyngeus.

Intrakranielle forløb

Den løber gennem CSF i fossa cranii posterior.

Duraperforation

Gennem den forreste del af foramen jugulare imellem n. glossopharyngeus og v. jugularis interna i duraskede med n. accessorius.

Ekstrakranielle forløb

I spatium lateropharyngeum afgives 2 små grene:

  • ramus reccurent, er løber tilbage gennem foramen jugulare til dura i fossa cranii posterior.
  • ramus auricularis til den ydre øregang og trommehinden (vagusrefleks).

Videre i sit øvre forløb har nerven 2 gangliger med sensoriske cellelegemer:

  • ganglion superius er lille og har cellelegemer fra afferente fibre i ramus auricularis.
  • ganglion inferius er stor og indeholder cellelegemer for de viscerale afferente fibre.

I niveau med ganglion inferius afgives:

  • rami pharyngei, som løber ned til svælgvæggen mellem carotiderne i plexus pharyngeus.
  • n. larryngeus superior, løber ned og frem medialt for begge carotider og deler sig ved tungen
  • ramus externus (motorisk) til m. cricothyroideus.
  • ramus internus (sensorisk) til slimhinden i strubehovedet over de ægte stemmelæber og smagsløgene i vallecula epiglottica.

I sit videre forløb på halsen ligger n. vagus bagtil i furen mellem a. carotis interna og v. jugularis interna. Projiceret ind på hvirvelsøjlen ligger den ud for processus transversus og lateralt for truncus sympaticus.

Den når ned til halsroden og den øvre thoraxapertur, hvor den i

  • højre side løber ind mellem v. og a. subclavia, hvor den afgiver n. laryngeus recurrens dxt, der lægger sig i en krog med a. subclavia og løber opad, bagud og medialt bag ved a subclavia og a. carotis communis og ascenderer i furen mellem oesophagus og trachea medialt langs gl. thyroidea.
  • venstre side løber ned mellem a carotis communis og a. subclavia, hvor den krydser forfladen af arcus aorta, hvor den afgiver n. laryngeus recurrens sin., der lægger sig i en krog om aortabuen lateralt for lig. arteriosum og løber op gennem mediastinum superior til halsen.
  • Nn. laryngei recurrens afgiver grene til hjertet, trachea og oesophagus og innerverer de indre larynxmuskler og larynxslimhinden under rima glottidis.

Funktion

Som tommelfingerregel stimulerer n. vagus organerne under diaphragma, men hæmmer dem over diaphragma.

De speciel somatiske efferente fibre er til 4. og 6. branchiebues muskler:

  • Dele af pharynx (via plexus pharyngeus, ramus pharyngei).
  • alle larynxmuskler (de fleste via n. laryngeus reccurens dxt og sin)
  • m. levator veli palatini (via rami pharyngei)
  • m. cricothyroideus (via n. laryngeus superior)De generelle viscerale fibre er parasympatiske til bl.a:
  • Hjertet (via rami cardiaci, der følger de store kar til hjertet som plexus cardiaci)
  • Trachea (via nn. laryngeus reccurens)
  • Oesophageus (via plexus oesophageus)
  • Bronchier, mavesæk, tyndtarmen|tynd- og lidt tyktarm, lever, gladeblære, pancreasDe generelle somatiske afferente fibre er sensoriske og pseudounipolære fra:
  • Vallecula glossoepiglottica
  • inferior pharynx
  • Hele larynx (via n. laryngeus superior over og recurrens under stemmelæberne)De specielle viscerale afferente fibre er smagstråde fra:
  • Vallecula epiglottica.

Udfaldssymptomer og test

Unilateral læsion

  • synkebesvær
  • paralyse af bløde gane (nasalitet)
  • uvuladeviation (mod fungerende m. levator veli palatini)
  • hæshed (ipsilateral n. laryngeus reccurens parese)

Bilateral læsion

  • Død (pga. paralyse af pharynx og larynx hvilket fører til nødtracheotomi)
  • paralyse af oesophageus og ventrikel
  • bortfald af baroreceptorrefleks
  • tachycardi (pga. bortfald af parasympaticus)

Klinik

Ganesejlsparese kan komme hvis der sker en læsion på de corticobulbære fibre til Nc. ambiguus. Hver af kernerne modtager 30% af innervationen fra de corticobulbære fibre på samme side og 70% af dem fra den modsatte side. Hvis forbindelsen afbrydes i den ene side taber den samme side 30% af sin innervation og den modsatte side 70% af sin innervation. Resultatet er en let hængende ganebue i modsatte side og uvula er trukket til samme side.


Sidst opdateret 23. december 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.