Erythema infectiosum (lussingesyge) skyldes det eneste kendte humanpatogene parvovirus, Bl9, tilhørende genus erythrovirus. Parvovirus er små nøgne virus med kubisk symmetri. Der er tale om DNA-virus indeholdende et ca. 5.600 baser stort, enkeltstrenget genom. Den cellulære receptor er P-antigen, der findes på overfladen af mange celler, men virusreplikation foregår især i knoglemarvens celler, f.eks. øger erythropoetin produktionen markant.
Da parvovirus anvender cellens egen polymerase under DNA-replikationen, foregår denne kun i cellekernen af aktivt delende celler, hvilket sammen med ekpression af receptoren forklarer, at delende hæmopoietiske celler primært afficeres.
Epidemiologi
Erythema infectiosum optræder hyppigst hos børn i alderen 5-15 år og ses i epidemiske udbrud med 3-4 ars mellemrum. Udbrud i skoler er almindelige, især i den sene vinter og det tidlige forår. Mange infektioner er dog asymptomatiske.
Smittevej
Overførsel sker fra person til person via dråbeinfektion. I sjældne tilfælde kan virus overføres via kontaminerede blodprodukter.
Patogenese
Efter at virus har nået luftvejene, opformeres det, og man får en udtalt viræmi, samtidig med at virus kan påvises i luftvejssekretet. Virus forsvinder fra blodbanen, samtidig med at der kan påvises IgM-antistoffer. Svarende til den viræmiske fase ses der i knoglemarven en udtalt reduktion af især de erytrocycære forstadier, og patienten får reticulocytopeni og evt. thrombocytopeni og leukopeni.
Efterfølgende indtræder der en forbigående, oftest moderat anæmi, som retter sig, nar infektionen elimineres. Nogle patienter får ledsymptomer, der formodentlig skyldes immunkomplekser.
Klinik
Inkubationstiden er 7-22 dage. Herefter indtræder den viræmiske fase, og patienten kan få feber og muskelsmerter, der typisk varer 4-6 dage. De kliniske symptomer svinder, og 2-3 dage senere ses det typiske udslæt, der hos børn især er udtalt på kinderne, heraf navnet. I alle aldre ses udslæt på ekstremiteterne, sjældnere på truncus. Der er eventuelt ledsymptomer, der kan vare flere uger, med et fluktuerende forløb. De fleste inficerede vil ikke få alvorligere symptomer, men patienter med forhøjet omsætning af deres erythrocytter vil udvikle en forbigående aplastisk krise.
Hos immunsupprimerede patienter kan infektionen blive kronisk med udvikling af længerevarende anæmi og evt. myokarditis. Primær B19-infektion under graviditet fører i ca. 1/3 af tilfældene til infektion af fosteret, formodentlig som følge af den høje viruskoncentration i blodet hos
mater. Infektion af fostret fører ikke til misdannelser, men specielt ved infektion i 2. trimester påvirkes erytropoiesen i udtalt grad, hvilket kan føre til føtal anæmi, i værste fald hydrops foetalis og fosterdød. Som oftest kommer dog både mor og barn sig, og får en normal fødsel og et velskabt barn.
Diagnose
IgM- og IgG-antistoffer kan påvises ved ELISA. IgM-antistoffer findes normalt fra exanthemets start og persisterer i 2-3 måneder.
Behandling
I de fleste tilfælde kræves ingen behandling. Normalt immunglobulin indeholder virusspecifikke antistoffer og kan anvendes til immunsupprimerede. Ved
svær føtal anæmi kan intrauterin transfusion være påkrævet.
Profylakse
Udelukkelse af inficerede børn uden betydning, da det karakteristiske udslæt kommer sent, og andre modtagelige børn allerede vil være smittede.
2/3 af gravide har tidligere haft lussingesyge, og både den gravide og fosteret er derfor beskyttet mod infektion. Komplikationer er sjældne, også selvom man bliver smittet under graviditeten. Misdannelser ses ikke. Ved smitte inden 20. uge følges den gravide på specialafdeling. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at gravide fraværsmeldes pga. infektion i omgivelserne.
Referencer
Sidst opdateret 19. maj 2023