Hypothalamus

Sharing is caring
Hypothalamus
Hypothalamus

Hypothalamus er en del af storhjernen der ligger umiddelbart over hypofysen og hvorfra hypofysestilken afgår. Her dannes releasinghormoner og inhibitoriske hormoner og den fungerer som en central for flere funktioner, herunder temperaturregulering og appatitregulering.

Det er en del af hjernen der sidder lige under thalamus i bunden af 3. ventrikel. Det er en del af diencephalon. Dens funktion er at samordne autonome, endokrine og somatisk motoriske reaktioner mod målrettet adfærd i forhold til organismens umiddelbare behov. Den har en virkning på det autonome nervesystem, nedadstigende motoriske baner, det endokrine system via hypofysen. Den medvirker til at opretholde kroppens homeostase og psykosomatiske relationer til:

  • Temperatur
  • Blodtryk
  • Væskebalance
  • Stofskifte
  • Madindtag
  • Søvn og Døgnrytme
  • Fordøjelesfunktion
  • Seksualfunktion
  • Forsvar
  • HPA akse og immunsystem
  • Psykiske og emotionelle reaktioner

Hypothalamus’ afferente forbindelser er info om lugt, smag, tilstand i indvolde, blodtryk, smerte, lys, følelser osv. Dens efferente forbindelser er nervebaner/fibre til hypofysen (hormoner), præganglionære autonome neuroner (autonome processer), reciprokke forbindelser med amygdala, septum, retikulærsubstansen, PAG (smertehæmning, forsvar, freezing), hjernenervekerner, medulla spinalis. Derudover har den direkte eller via thalamus fibre til Prefrontal cortex, orbitofrontal cortex, associationsområder temporallappen.

Hypothalamus er speciel fordi den ikke kun modtager info gennem nervefibre, men også fx via hormoner i blodbanen.

Strukturer i hypothalamus

Grænsen mellem hypothalamus og thalamus dannes af sulcus hypothalamicus. I bagerste del af hypothalamus stikker corpus mamillare frem. Her ender fibre fra storhjernen kaldet Fornix. De vigtigste efferente fibre fra corpus mamillare går til thalamus og danner en tydelig brun kant kaldet fasciculus mamillothalamicus.

Et lille stykke foran corpus mamillare går gulvet fra 3. ventrikel ned som en tragt og danner hypofysestilken (infundibulum). Partiet mellem infundibulum og corpus mamillare kaldes for tuber cinereum. Her findes der neuroner der er vigtige for hypofysens funktion.

Hormoner

Hypothalamus frigiver følgende hormoner der stimulerer hypofysen:

  • GRH
  • GHRH
  • LHRH
  • TRH
  • ADH

Og følgende hormoner der hæmmer hypofysen:

  • Dopamin
  • Somatostatin

Sidst opdateret 23. december 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.