Circulus arteriosus Willisii

Circulus arteriosus Willisii findes da arterierne a. basilaris (fra a. vertebralis) og a. carotis interna er forbundet via aa cerebri posteriores og a. communicans. Dette giver et ekstra kredsløb der kaldes Circulus Willisii, hjernens arterielle ring eller Willis’ cirkel. Det er en ringformet struktur på storhjernens underside bestående af forskellige arterier.

Kredsløbet ligger mellem arachnoidea mater cerebri og pia mater cerebri – altså i det subarachnoidale rum. En ruptur i Circulus Willisii vil da også vise sig i det subarachnoidale rum, hvilket man tit ser ved en aneurisme.

Funktionen er at danne anastomoser som sikrer at hjernen får ilt under hypoxi, som f.eks. kan ske under en trombose. Således vil en okklusion i en af de store arterier (a. basilaris eller a. carotis interna) blive kompenseret af den anden og derved vil skaderne mindskes.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *