Mekanisme hvormed en celle begår selvmord, også kaldet programmeret celledød. Apoptose kan både være en naturlig del af udviklingen, som f.eks. når fingrene skal adskilles under udviklingsstadiet. Men det kan også udløses når der sker en fejl under celledeling. Cellen skrumper ind og kernen går i stykker. Herefter tiltrækkes makrofager der rydder pænt op efter cellen.

En anden form for celledød er nekrose. Her svulmer cellen op og eksploderer, hvilket også rammer naboceller.

Apoptose kan blokeres ved extracellulære signaler, hvor survival factors binder til en receptorhvilket fører til transcription af Bcl2 som blokerer for apoptose.

Nedenstående tabel viser forskelle mellem apoptose og nekrose:

Apoptose	Nekrose
Spredte enkeltceller	Område med mange celler
Celler forberedte	Celler uforberedte (accidentel celledød)
Udløses tit af specifik fysiologisk påvirkning	Følge af uspecifik cellebeskadigelse
Mikroskopisk synlig efter få minutter	Mikroskopisk synlig efter 24 timer
Celler skrumper	Celler svulmer op
Cytoplasmatæthed øges	Cytoplasmatæthed aftager
Membran intakt	Membran brister
ER dilateres og tømmes ekstracellulært	ER dilateres og autolyseres
Øvrige organeller intakte og fortættede	Cytoplasmaorganeller dilateres og autolyseres
Kromatin spaltes og kondenseres periferti kernen	Pyknose: kromatin spaltes og klumper sammen spredt i kernen
Ingen karyolyse	Karyolyse (autolyse)
Celler fagocyteres efter 7-9 timer	Celler med synlig koagulationsnekrose efter 16-24 timer
Ingen inflammation	Akut inflammationsreaktion
Heler uden arvæv (på 7-9 timer	Heler med arvæv (på 3-4 uger)

Sidst opdateret 19. maj 2023