En test med dikotome testresultater, vil sige en test med et testresultat der kan have to værdier. Se også kontinuerte testresultater.
Det kan være positiv der indikerer sygdom og negativ der indikerer ikke-sygdom. Jeg vil her gennemgå et eksempel på en test med dikotome testresultater.
Casen handler om en diagnostik af patienter der mistænkes for nyrearteriestenose, altså en forsnævring af nyrearterien. Det er en sygdom der kan give hypertension og som regel skyldes det åreforkalkning som giver en forsnævring. En forsnævring her får nyren til at udskille mere Renin der hæver blodtrykket ved at holde mere natrium tilbage i nyrerne. Behandlingen af denne sygdom kan ske med f.eks. medicin.
I denne case testede man 437 patienter med to forskellige tests. Den første var renografi hvor man forsøger at vurdere nyrernes funktionsevne og den anden var angiografi hvor man sprøjter et kontraststof ind i a. femoralis hvilket synliggører arterierne. Resultatet fra angiografien betragtes som sandhedskriteriummet i dette tilfælde – en såkaldt guldstandard. Man fik nu følgende testresultater:
Når man har fået disse resultater skal man til at fortolke dette. En del af dette er en vurdering af testens diskriminationsevne, dvs. dens evne til at kunne skelne de syge fra de ikke-syge. Dette omfatter en vurdering af testens sensitivitet, dvs. evne til at finde ALLE de syge og dens specificitet, dvs. evne til at finde ALLE de ikke-syge.
Hvis vi kigger på renografien, så er den tests sensitivitet sandsynligheden for at få et positivt testresultat blandt dem der faktisk havde stenose – altså hvor sandsynligheden for at testen virkede. Denne kan man finde ved 71/100 hvilket giver 71% der således er renografiens sensitivitet. Med andre ord fandt man altså med renografien 71% af alle sygdomstilfældene, men overså 29%.
Renografiens specificitet er sandsynligheden for at få et negativt testresultat blandt dem der ikke havde stenose – altså igen en sandsynlighed for at testen virkede. Denne kan findes ved 304/337 hvilket giver 90% der således er renografiens specificitet. Med andre ord fik 10% af dem der ikke havde stenose en falsk positiv diagnose.
En test kan altså både give sande og falske positive og negative testresultater. For renografien fik 71% et sandt, positivt resultat, 90% et sandt negativt resultat, 29% et falsk, negativt resultat og 10% et falsk, positivt resultat.
Ofte vil man i klinikken være interesseret i at vide sandsynligheden for at patienten har en sygdom udfra et positivt testresultat. Dette kaldes den prædiktive værdi af et positivt testresultat, hvilket man finder ved 71/104 hvorved man får 68%. Med andre ord er der 69% sandsynlighed for at patienten har stenose hvis en renografi giver et positivt resultat.
Man vil ligeledes også være interesseret i at vide sandsynligheden for at patienten ikke er syg, hvis testen har vist et negativt testresultat. Dette kaldes den prædiktive værdi af et negativt testresultat og findes ved 304/333 hvorved man får 91%. Med andre ord er der 91% sandsynlighed for at patienten ikke har stenose hvis testen har vist et negativt resultat.
Hvor god er renografi så til at diagnosticere stenose i nyrearterier? Ja, den er i hvert fald langt fra perfekt, men giver alligevel et billede af sandsynligheden for stenose. Vi kan se at der faktisk er 100/437 svarende til 23% der har stenose. Dette kaldes for a priori sandsynligheden. Renografien fandt sandsynligheden for at have stenose til 68% hvis testen var positiv og 9% hvis den er negativ.
Sidst opdateret 31. maj 2023