Muskelvæv

Muskelvæv er væv der indeholder muskelceller. Muskelceller er celler der varetager organismens behov for indre og ydre bevægelse. En muskelcelle kaldes også en muskelfiber.

Typer af muskelvæv

Der findes 3 typer muskelvæv: Glat muskulatur, Skeletmuskulatur og Hjertemuskulatur.

Glat muskulatur

Tenformede celler med én centralt placeret kerne – betegnes også visceral eller involuntær. Styres af det autonome nervesystem.

Glat muskulatur findes i næsten alle organer og blodkar. De udgør en vigtig rolle i organers funktion.

Histogenese

Glatte muskelceller udvikles udfra mesenchym. Glatte muskelceller kan undergå mitose, hvilket bl.a. ses i karvægge eller uterus under en graviditet.

Skeletmuskulatur

Forekommer i alle bevægeapparatets muskler. Karakteristisk tværstribning. Innerveres (næsten altid) af det somatiske nervesystem. Lange, mange-kernede celler/fibre der forekommer i bundter (fascikler) – der samles i muskler.

Indeholder blodkar og nerver – giver muskelfibrene og fasciklerne mulighed for at bevæge sig uafhængigt.

Epimysiet omgiver musklen og er sammenvævet med muskelfascien – indeholder større kar og nerver. Perimysiet udspringer fra epimysiet og omgiver fasciklerne. Endomysiet – udspringer fra perimysiet og er en fin skede af retikulære fibre omkring den enkelte muskelfiber. Har små blodkar og nerver.

Skeletmuskulatur har cylinderformede celler (1 µm – 30 cm lange, 10 – 100 µm i diameter). Plasmalemma/sarcolemma og ekstern lamina omgiver den enkelte fiber. Muskelfiber er opbygget af myofibriller (1 – 2 µm tykke). Indeholder mange kerner, der ligger perifert (lige under sarcolemma) – kernerne er affladede, ovale.

Satelitceller

Skeletmuskulatur indeholder satellitceller der har mindre og mørkere kerner og er indesluttet af den eksterne lamina. De har betydning for regeneration (stamceller for myoblaster)

Linjer og bånd

På en fiber fra skeletmuskulatur er der en række linjer og bånd man kan bemærke.

Den strukturelle og funktionelle enhed i myofibrillen er en sarcomer. Denne findes mellem 2 Z-linier.

T-tubuli er invaginationer af sarcolemma hvor A og I bånd mødes hvilket giver en kontakt mellem indre og ydre miljø (aktionspotentiale). Sarcoplasmatisk reticulum danner sarcotubuli – ud for A-båndene er det længdeforløbende og anastomoserer – danner kontaktretiklet. 2 kontaktretikler løber rundt om myofibrillen på hver sin side af en T-tubulus. De 3 rør danner tilsammen en Triade. Via T-tubulus kan et aktionspotentiale hurtigt spredes.

Der findes to typer myofibriller: Myosinfilamenter og Aktinfilamenter. Myosinfilamenter er tykke (14 nm) og 1,5 µm lange – indeholder Myosin II. Aktinfilamenter er tynde (7 nm) og 1 µm lange – indeholder Aktin – udgår fra Z-skiverne – strækker sig gennem I-båndet og A-båndet indtil H-båndet.

Desuden findes Titinfilamenter der er meget tynde (4 nm) og hæfter til hhv. en Z-skive og et myosinfilament (ved M-linjen).

  • A-båndene: overlapningszone af begge typer filamenter
  • I-båndene: består kun af aktinfilamenter
  • H-båndene: består kun af myosinfilamenter
  • M-linjen: tværbindende struktur – sammenbinder den midterste, tykkere del af myosinfilamenterne
  • Z-linien: tværbindende struktur – sammenbinder modstående aktinfilamenter på tværs af Z-linjen – Z-filamenter (alfa-aktinin)

Filamentgliding

En kontraktion af skeletmuskler sker ved at Aktinfilamenterne glider mod midten af A-båndet – herved forkortes sarcomeret, H-båndet og I-båndet forkortes, A-båndet forbliver uændret. Dette betegnes Filamentglidning.

Motorisk enhed

En motorisk enhed er betegnelsen for en anatomisk og funktionel enhed, der udgøres af et motorisk neuron og alle de muskelfibre, som neuronet innerverer.

Motorisk endeplade

En motorisk endeplade er betegnelsen for kontaktområde mellem en motorisk nervefiber og en skeletmuskelfiber. Grene fra nerven splittes ud med én gren til hver enkelt muskelfiber. En muskelfiber har kun én motorisk endeplade. Nerven indeholder synaptiske vesikler med neurotransmitteren acetylcholin.

Fibertyper

Der findes 4 fibertyper: Type I (røde fibre), Type IIa (intermediære fibre), Type IIb (hvide fibre) og Type IIx (forstadie til IIa og IIb).

Type I er aerobe fibre. De er langsomme, men udholdende. De er tynde og mørke pga. deres høje indhold af myoglobin. De har mange mitokondrier. De danner små motoriske enheder.

Type IIb er anaerobe fibre. De er hurtige, men bliver hurtigt trætte. De er tykke og lyse pga. deres lave indhold af myoglobin. De har få mitokondrier, men en del glykogen og glykolytiske enzymer. Der dannes store motoriske enheder.

Type IIa er en undergruppe af Type IIb, blot med flere mitokondrier – dog færre end type I. De er anaerobe, hurtige og udholdende.

Type IIx er et forstadie til IIa og IIb. De er hurtige, men udtrættes hurtigt.

Histogenese

Skeletmuskulatur udvikles fra Mesoderm. En myoblast med én kerne fusionerer og danner myotubuli der har flere kerner centralt. Disse differentierer og danner myofibriller med kerner perifert.

Vækst sker ved hypertrofi, dvs. ved forøgelse af cellestørrelsen. Med andre ord bliver der altså ikke flere muskler af at man træner – de bliver blot større. Længdevækst sker ved produktion af flere sarcomerer i området hvor musklen går over i senen.

Regeneration kan ske ved at satellitceller differentierer til myoblaster. Den regenerative evne aftager med alderen, hvilket betyder at større læsioner erstattes af bindevæv.

Hjertemuskulatur

Celler med centralt placeret kerne – cellerne har tværstribning – findes kun i hjertet. Styres af det autonome nervesystem.

Hjertemuskulatur findes KUN i hjertet. Filamentgliding udløses ved stigning i calciumkoncentrationen i cellen.

Purkinjefibre

Hjertemuskulatur har også purkinjefibre der er modificerede hjertemuskelfibre. De leder elektriske impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre. Dette udgør hjertets impulsledningssystem. De indeholder færre myofibriller og mere glykogen. De holder tæt kontakt med hinanden ved hjælp af store gap junctions].

Ebnerske kitlinier

På hjertemuskulatur kan man også finde indskudsskiver eller ebnerske kitlinier på Z-skivens plads.

Histogenese

Hjertemuskulatur udvikles udfra myoblaster fra mesoderm. Der sker få mitoser efter fødslen, hvilket betyder at der er lav regenerativ evne.


Sidst opdateret 14. juli 2016