Medulla spinalis

Sharing is caring

Medulla spinalis (rygmarven) er et 40-50 cm langt, lillefingertyk, bundt af nervefibre der findes i rygsøjlen. Den går fra hjernestammen (slutter lige over C1) og går ned i hvirvelkanalen i rygsøjlen. Her ender den ved L2 med en spids ende (conus medullaris).

Hos nyfødte strækker den sig helt ned til L3. Dette skyldes at rygmarven vokser mindre end resten af kroppen.

Rygmarven styres af hjernebarken og hjernestammen der sender fibre ned gennem den hvide substans til de segmenter de skal regulere. Et segment består af et stykke af rygmarven og tilhørende spinalnerver.

Langs forsiden af rygmarven er der i midten en fure, fissura mediana anterior, hvor bl.a. nogle af rygmarvens kar løber. På bagsiden er der også en fure sulcus medianus posterior og på siden er der dobbelt sidefurer sulcus lateralis anterior og sulcus lateralis posterior.

Konsistensen af rygmarven er blød, nærmest geleagtigt. I frisk tilstand er den hvid, fordi den yderst har myelinerede nervefibre.

Dorsal og ventral rod

Ved forreste og bagerste sidefure kommer de perifære nerver ud og danner en ventral rod (radix ventralis) og dorsal rod (radix dorsalis). De sensoriske nervefibre kommer ud af den dorsale rod, mens de motoriske kommer ud af den ventrale rod. På den dorsale rod er der en lille opsvulmning kaldet spinalgangliet. Her sidder cellelegemerne for de sensoriske nervefibre. En dorsalrod og en ventral rod forener sig og danner en spinalnerve (n. spinalis).

Dorsal og ventral gren

Efter at den dorsale og ventrale rod er forenet i en spinalnerve og kommet igennnem hvirvelhullet foramen intervertebrales på hver sin side, deler den sig igen i en dorsal gren (ramus dorsalis) og ventral gren (ramus ventralis).

De dorsale grene forsyner ryggens hud og muskler, mens de ventrale dele forsyner forsiden af halsen, kroppen og ekstremiteterne. Fordi de ventrale grene forsyner et større område er de tykkere og indeholder flere nervefibre.

Spinalnerverne sender også en lille gren tilbage gennem hvirvelhullet der forsyner hinderne i rygmarven med sympatiske og sensoriske fibre.

De ventrale grene er tykkere end de dorsale, fordi de forsyner et langt større område og derfor indeholder flere nervefibre. De ventrale grene forsyner nemlig forsiden af halsen, kroppen og ekstremiteterne, mens de dorsale grene forsyner ryggens hud og muskler.

Spinalnerverne

De kan inddeles i 8 cervikalnerver, 12 thoracalnerver, 5 lumbalnerver og 5 sakralnerver. Bemærk at der er 8 cervikalnerver, men 7 cervikalvirvler fordi den første cervikalnerve går ud over C1.

Rygmarven går kun ned til L2. Herefter passerer spinalnerverne i langsgående bundter nedad hvilket kaldes for cauda equina eller hestehalen.

Man kan inddele spinalnerverne i motoriske, sensoriske og sympatiske neuroner. De motoriske neuroner har cellelegemer i forhornet og går ud af forhornet og innerverer skeletmuskler. De sensoriske neuroner udgår fra baghornet og har cellelegemer i spinalgangliet. De sympatiske neuroner har cellelegemer i lateralhornet og sender deres udløbere ud gennem baghornet.

Flere steder forener de ventrale grene sig i fletninger eller plexus.

Spinalnerverne sender også en gren der hedder ramus meningicus tilbage gennem mellemhvirvelhullet og forsyner rygmarven selv med sensoriske og autonome fibre.

Grå og hvid substans

Skærer man igennem rygmarven ser man at den har en indre H-formet grå substans og en ydre del af hvid substans. Vingerne i det grå “H” kaldes for henholdsvis dorsalhorn (baghorn eller cornu posterius) og ventralhorn (forhorn eller cornu anterior). I centrum af den grå substans er der en kanal kaldet centralkanalen. Axonerne i den hvide substans er myelinerede hvilket forklarer den hvide farve.

I den hvide substans samler axoner sig som skal samme sted hen i bundtet kaldet tractus. De navngives efter hvor de kommer fra og hvor de skal hen og således hedder en tractus fra rygmarven til lillehjernen tractus spinocerebellaris. Den hvide substans består af opadstigende baner, som formidler information til hjernen og nedadstigende baner som sætter hjernen i stand til at kontrollere rygmarvens neuroner og dermed kroppens muskler. Det meste af den hvide substans består dog af axoner fra spinale interneuroner (propriospinale interneuroner), der forbinder neuroner på forskellige niveauer i rygmarven.

Den grå substans kan opdeles i forskellige zoner kaldet laminae. Der kan identificeres 10 forskellige laminae. Cellelegemerne ligger ordnet i disse laminae, mens dendritterne kommunikerer gennem flere laminae. Fysiologiske undersøgelser viser at neuroner der har sine cellelegemer i forskellige laminae adskiller sig fra hinanden funktionelt.

Laminae

Cellelegemerne i den grå substans ligger ordnet i søjler gennem rygmarven, der kaldes zoner eller laminae.

  • Lamina I-VI danner dorsalhornet.
  • Lamina IX udgør motoriske forhornsceller.
  • Lamina II kaldes også substantia gelatinosa og styrer især signaler fra smertereceptorer og derved hvor stærkt vi oplever smertestimuli.
  • Lamina VII udgør overgangszonen mellem dorsalhornet og ventralhornet og indeholder mange interneuroner der kobler sensoriske impulser fra dorsalhornet sammen med motorneuroner i forhornet.
  • Lamina VIII ligger medialt i forhornet og indeholder mange kommissuralforbindelser der forbinder de to sider af rygmarven.

Selvom cellelegemerne ligger ordnet i laminae, så strækker dendritterne sig gennem flere laminae.

Neuroner i rygmarven

De motoriske efferente nervefibre har deres cellelegemer i forhornet og sender nerven ud langs ventralroden. Her forener det så med nerver fra baghornet og bliver til blandede nerver. De motoriske nervefibre sendes så ned til skeletmuskulatur som de innerverer.

Sympatiske, præganglionære, efferente nervefibre der innerverer glat muskulatur og kirtler har deres cellelegemer i lateralhornet (cornu laterale, dvs. overgangen mellem forhornet og baghornet. Så sender de deres nervefibre ud gennem den ventrale rod. Disse findes kun fra T1-L2 eller fra S3-S4. Disse nerver er en del af det autonome nervesystem

De sensoriske afferente nervefibre har deres cellelegemer i spinalganglierne der er en opsvulmning på den dorsale rod. Her sender de nervefibre ind i det dorsale rod, hvor informationen ledes videre op i hjernen.

Endelig findes der også neuroner i rygmarven der ikke forlader rygmarven, men kommunikerer mellem de neuroner der findes i rygmarven. Disse kaldes spinale interneuroner eller propriospinale neuroner.


Sidst opdateret 3. juli 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.