Innate immunforsvar

Det innate immunforsvar er det medfødte immunforsvar. Det er det forsvar der er parat med det samme, når kroppen invaderes med mikroorganismer. Det innate immunforsvar består af cellulære, humorale og inflammationsfaktorer. De cellulære faktorer medieres af celler og de humorale af proteiner, peptider og andre stoffer. Disse kan føre til inflammation hvis opgave er at forstærke forsvaret ved at bringe flere celler og proteiner til infektionsstedet.

De primære funktioner af det innate immunforsvar er:

  • At genkende mikroorganismer der har indtaget værten.
  • At forhindre infektion i værten – enten ved at dræbe mikroorganismerne eller lade dem overleve på en overflade som en normalflora der enten er harmløse eller gavnlige for værten.
  • Aktivere det adaptive immunforsvar.
  • Assistere det adaptive immunforsvar.

De innate genkendelsesmolekyler besidder pattern recognition eller mønster-genkendende strukturer (receptorerne benævnes pattern recognition receptors – PRR) med brede specificiteter som genkender ikke-varierede, “konstante” fælles strukturer på mikroorganismer – en sådan struktur kan fx være et komplekst kulhydratmolekyle. Strukturerne på mikroorganismerne kaldesPAMP, pathogen associated molecular pattern. Men for mange mikroorganismer gælder det at det innate immunsystem ikke kan yde effektiv beskyttelse. Mikroorganismerne har her ofte gennem evolutionen erhvervet overflade-egenskaber, som gør at de kan ”skjule sig” for det innate immunsystem. Foruden mikroorganismer genkender det innate immunsystem via sine PRRbeskadigede selv-strukturer, kaldet DAMP eller damage associated molecular pattern, hvad der er en vigtig mekanisme for at eliminere sådanne elementer som fx apoptotiske eller nekrotiske celler. Det innate immunsystem har ikke hukommelse, d.v.s. det reagerer på samme måde hver gang det udsættes for PAMP eller DAMP.

Faktorer i det innate immunforsvar

Nedenunder ses en tabel med de forskellige faktorer der indgår i det innate immunforsvar:

Type Faktor Funktion
Cellulære Huden og mukøse membraner (epithelceller) Mekanisk og kemisk forsvar
Fagocyterende celler (neutrofile granulocytter og makrofager) Opsluger og dræber bakterier og svampe
Proinflammatoriske celler (Makrofager, Mastceller, Eosinofile granulocytter, Basofile granulocytter, Blodplader) Inducerer værtsforsvar og inflammation
Naturlige dræberceller Dræber virusinficerede celler og tumorceller
Antigenpræsenterende celler (Dendritceller og makrofager) Genkender, behandler og præsenterer antigener til lymfocytter – igangsætter det adaptive immunforsvar
Humorale Antimikrobielle peptider Dræber mikroorganismer
Komplement Forstærker fagocytose, Inducerer inflammation og dræber mikroorganismer
Cytokiner Aktiverer innate og adaptive forsvar
Chemokiner Tiltrækker leukocytter
Kininer Inducerer inflammation
Akutfaseprotein Forstærker cellulære og humorale forsvar
Enzymer Dræber og nedbryder mikroorganismer
Inflammation Øget blodforsyning (Erythema) Tilvejebringer flere antimikrobielle celler og proteiner til infektionsstedet
Øget vaskulær permeabilitet (ødem) Tilvejebringer flere antimikrobielle proteiner til infektionsstedet
Kemotaxi (induration) Infiltration af infektionsstedet med hvide blodlegemer

Huden og mukøse membraner

Huden og de mukøse membraner er nogle af de første og mest effektive forsvar mod mikroorganismer. Disse indeholder følgende faktorer der indgår i det innate immunforsvar og funktionerne af dem:

Type Faktor Funktion
Mekanisk Keratiniseret epithel på huden Beskytter mod mikroorganismer
Afskalning af lagdelt epithel Fjerner mikroorganismer der er bundet til overfladen
Epithelceller der er bundet sammen ved tight junctions Beskytter mod mikroorganismer
Hår i næsen coated med mucos Fanger partikler
Hoste og nys Udskiller partikler
Urinflow Renser urethra
Epithelceller med cillier og mucos Fanger partikler i respirationskanalen
Kemisk Lav pH i mavesækken Dræber bakterier, svampe og parasitter og inaktiverer virus
Antimikrobielle peptider Dræber mikroorganismer
Defensiner (hud, tarme og mukøse membraner) Dræber bakterier og svampe
Phospholipaser (Panethceller og tårer) Dræber bakterier
Dermcidiner (i svedkirtler) Dræber bakterier og svampe
Ribonukleaser (på huden) Dræber bakterier og svampe
Fedtsyrer (fra talgkirtler) Hæmmer bakterievækst
Lysozymer (i tårer, sved, spyt og serum) Hydrolyserer bakterievæggens peptidoglykaner
Amidaser (i huden og serum) Hydrolyserer bakterievæggens peptidoglykaner
Mikrobiel Normalfloraen af svampe og bakterier Konkurrerer om næringsstoffer med patogene mikroorganismer
Producerer antimikrobielle faktorer (Bakteriociner)

Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *