Fåresyge

Sharing is caring

Børnesygdom der skyldes Parotidisvirus er også et paramyxivirus, dog anbragt i en anden slægt, Rubulavirus, sammen med bl.a. parainfluenzavirus. Genomstørrelse er 13.5 kb, der koder for 6 proteiner.

Skyldes et paramyxovirus (ligesom mæslinger), men virus er nærmere beslægtet med parainfluenza end morbillivirus. Virus findes kun i én antigen type, og mennesket er den eneste naturlige vært. Det er et kappebærende virus med et helisk nukleokapsid indeholdende et enkeltstrenget RNA-genom (negativ polaritet), der koder for 6 proteiner. To af disse er udtrykt på viruskappen, et HN-protein, der har både hæmagglurinerende og neuraminidaseaktivet og formidler forbindelsen til værtscellens receptorer, og et F-protein, der spaltes af en værtscelleprotease i en Fl-del og F2-del, hvor Fl sørger for fusion med cellemembranen eller mellem inficerede og uinficerede celler, så virus kan spredes uden kontakt med eventuelle antistoffer.

Epidemiologi

I en uvaccineret befolkning smittes de fleste i 5-9-års-alderen, og ved 15- årsalderen har 90-95% antistoffer mod dette virus. I befolkninger, hvor vaccination endnu ikke er indført, ses epidemier med 3 års mellemrum med maksimal incidens om vinteren og foråret. Mortaliteten er meget lav, men mange patienter bliver indlagt med tegn på meningeal påvirkning, idet parotitisvirus er den hyppigste årsag til (godartet) viral meningitis hos børn. Mennesket er det eneste reservoir, og immuniteten er normalt livsvarig.

Smittevej

Virus udskilles i luftvejssekret, og infektionen smitter normalt ved dråbeinfektion og anden kontakt med inficeret sekret. Virus findes i spyttet fra ca. 6 dage før til omkring 9 dage efter opståen af de klassiske symptomer. Meget milde og subkliniske infektioner er hyppige og ses hos ca. 30% af de inficerede, som også kan smitte. Smittespredning via urin er en mulighed.

Patogenese

Parotitis er en systemisk virusinfektion, der især involverer spytkirtlerne. Indgangsporten er luftvejene, hvor virus replicerer lokalt. Herefter er der en kortvarig Viræmisk fase med infektion af forskellige organer, bl.a. spytkirtlerne. Få dage efter spytkirtelforstørelsen ses en sekundær viræmisk fase, hvorunder der sker yderligere spredning til en række organsystemer inklusive CNS og nyrerne.

Klinik

Inkubationstiden er 2-3 uger. Som nævnt er ca. en tredjedel af infektionerne asymptomatiske. Den karakteristiske ofte dobbeltsidige spytkirtelforstørrelse ses hos 60-70%, mens 6% kun har symptomer fra andre organer, fx CNS. Forstørrelsen af glandula paroris er ledsaget af feber og smerter samt evt. forstørrelse af andre spytkirtler. I mange tilfælde ses affektion af CNS i form af serøs meningitis, sjældent egentlig viral encefalitis (< 1 promille). CNS-symptomeme opstår typisk 3-5 dage efter spytkirtelaffektionen, men denne kan mangle. I forløbet af de viræmiske
faser ses også spredning til mange andre organer, bl.a. testes, ovarier, lever og pankreas, og dette kan give anledning til forskellige komplikationer.

Hvis sygdommen optræder efter puberteten, ses der orchiris hos ca. 20% af mænd. Denne er ofte bilateral og kan ledsages af kraftig forstørrelse og stærke smerter. I få tilfælde ses efterfølgende sterilitet. Hos kvinder ses efter puberteten mastiris og oophoriris hos henholdsvis 15% og 5%. Her ses der dog ingen sequelæ. Pancreatiris kan ses i forløbet, og parotitisinfektion har været foreslået som udløser af juvenil diabetes. Vaccination har dog ikke reduceret incidensen af denne sygdom. Hos ca. 10% kan man ved hjælp af EKG påvise en subklinisk myokarditis, der dog ikke efterlader nogen senfølger. Meget sjældent ses ensidigt høretab.

Diagnose

Virus kan isoleres fra luftvejssekret eller urin, men er vanskeligt at dyrke. Normalt stilles diagnosen enten klinisk eller ved påvisning af virus-specifkt IgM ved hjælp af ELISA.

Behandling

Der findes ingen specifik behandling.

Profylakse

MFR-vaccinen indeholder levende svækket parotitisvirus, og 90-95% serokonverterer efter vaccination i 15-måneders-alderen. Det er vigtigt med en høj vaccinationsdækning, da gennemsnitsalderen for infektion ellers vil stige med flere komplikationer til følge.


Sidst opdateret 25. november 2016