Epithelceller

Sharing is caring

Epithelceller er tætsiddende celler der beklæder indre og ydre overflader i kroppen – kun adskilt af et smalt intercellulært rum. Epithelvæv hviler på en basalmembran som hviler på et bindevævslag. Epithelceller er ikke selv vaskulariseret, men opnår næring fra det underliggende bindevæv.

Epithelceller har som funktion at beskytte mod mekanisk skade, forhindre indtrængning af mikroorganismer, tab af vand, fungere som barriere samt opnå en reguleret kontrol af transport fra et kompartment til et andet (som f.eks. fra tarmene til blodet). Det betyder også at epithelceller varetager absorption af stoffer samt sekretion.

Epithelceller kan inddeles i overfladeepithel og kirtelepithel. Ved kirtelepithel sker der en nedvækst i det underliggende bindevæv. Dette sker under den embryonale udvikling.

Epithelceller har en apikal membran der er væsentlig forskellig fra basalmembranen – man siger derved at epithelceller har en polaritet. Transport mellem cellerne kaldes intercellulær transport, mens transport igennem cellen kaldes transcellulær transport. Ved transcellulær transport skal stoffet både passere den apikale og basale membran.

Enlaget epithel

Enlaget pladeepithel

Enlaget pladeepithel har en flad, oval kerne placeret i midten af den flade, pladeformet epithelcelle. Kan have mikrovili eller kinocilier (fimrehår).

Forekommer i Endothel (legemshuler), Mesothel (hjerte, blodkar, lymfekar) og i nyrerne (Bowmanske kapsel).

Enlaget kubisk epithel

Enlaget kubisk epithel har en kugleformet kerne placeret i midten af cellen.

Forekommer i udførselsgange i kirtelepithel, i skjoldbruskkirtlen, nyrerne og øjets linse.

Enlaget cylinderepithel

Enlaget cylinderepithel er en søjleformet celle med en oval, basal placeret kerne. Den er ofte beklædt med cilier.

Forekommer i uterus, fordøjelseskanalen og som sekretorisk epithel i kirtler.

Pseudolagdelt cylinderepithel

Pseudolagdelt cylinderepithel kan godt ligne at være flerlaget, men det er den ikke. Kernene findes forskudt i forhold til hinanden. Nogle celler har kernerne placeret apikalt, mens andre har kernerne placeret basalt. Kernerne er altid placeret i den brede del af cellen. Alle celler hviler på basalmembranen – men ikke alle når overfladen.

Forekommer i de store udførselsgange i kirtler og i luftvejene.

Flerlaget epithel

Flerlaget pladeepithel

Antallet af cellelag i Flerlaget pladeepithel kan variere. Basalt ses cylinder- eller kubisk formede celler, som så bliver polyhedrale og pladeformet til sidst.

Forekommer i epidermis og mundhulen samt en del overflade hvor der skal være mekanisk beskyttelse. I epidermis er de yderste celler forhornet (keratiniseret), idet cytoplasma erstattes af keratin (hornstof) og bliver kerneløse. I mundhulen er de uforhornet.

Flerlaget kubisk epithel

Flerlaget kubisk epithel er sjældent.

Forekommer i svedkirtlernes udførselsgang.

Flerlaget cylindrisk epithel

Flerlaget cylindrisk epithel er også sjældent.

Ses i udførselsgangene hos nogle kirtler.

Overgangsepithel

Overgangsepithel findes kun i de fraførende urinveje (kaldes urothel), som f.eks. urinleder og blære. Det bemærkelsesværdige ved dette epithel er at det kan tilpasse sig efter volumen, dvs. strække sig.

Cellekontakter

Epithelceller er holdt sammen af cellekontakter, kaldet zonula occludens (tight junctions), zonula adhaerens, desmosomer, Nexus (Gap junctions)

Zonula occludens

Kaldes også for tight junctions. Ligger tæt ved den luminale overflade og ligger sig som et bælte rundt om cellen og sørger for at lukke det intercellulære rum mod lumen.

Tight junctions dannes ved, at det yderste lag af to cellers plasmamembran på flere punkter forenes til et lag, mens plasmamembranerne i de mellemliggende korte afsnit er adskilte af en (10-15 nm bred) intercellularspalte.

En tight junction aflukker intercellularspalten ud mod epithelets frie overflade (lumen). Sikrer fast forbindelse mellem epithelceller.

Zonula adhaerens

Ligger basalt for Zonula occludens og ligger sig også som et bælte om cellen. Cellerne er adskilt af et 20 nm intercellulært rum, som holdes sammen af aktinfilamenter, transmembrane proteiner (cadhearin) og plaques (vinculin). Zonula adhaerens er calciumafhængig.

Desmosomer

Findes basalt i et kontaktkompleks og giver en mekanisk stabilitet. Desmosomer har en cirkulær struktur og er ikke bælteformet. De holdes sammen af intermediære filamenter (keratin), plaques og kraftige cadheariner eller glykoproteiner. Her ses også et 20 nm intercellulærrum. Findes især i epidermis.

Nexus

Kaldes også for gap junctions. Er transmembrane proteiner (connexin) som danner en kanal mellem de to naboceller som herefter kan udveksle vandopløselige stoffer som Na+ og K+. Det er den eneste kontakt der formidler elektrisk kontakt mellem celler.

Fokale adhæsioner

Forbinder cellen med komponenter i ekstracellulære matrix.

Basalmembran

Basalmembran
Basalmembran

Basalmembranen er et ekstracellulært understøttende lag som ikke er en del af epithellaget. Basalmembranen er opdelt i to dele: basal lamina og retikulært lamina. Basal lamina er endvidere delt op i lamina lucida, som har en ringe elektrontæthed, og lamina densa, som er en fortætning af filamenter. Den reticulære lamina består af laminære fibre. Funktionen for basalmembranen er at den understøtter epithelet og nedbinder det til vævet og samtidig er et cellefilter samt et molekulært filter og har en rolle i helingsprocessen. Det har desuden også en indflydelse på celledifferentiering og organisering.

Apikal membran

Den apikale membran er den membran der vender mod lumen og her findes også mikrovilli, stereocilier og kinocilier.

Mikrovilli

Mikrovilli eller Børstesøm øger overfladen for epithelet. Ses på enlaget cylinderepithel, og består af aktinfilamenter. Plasmalemma har en overfladebeklædning af en veludviklet glykocalyx, og er dermed PAS-positiv.

Stereocilier

Lange ubevægelige tynde tråde samlet i duske og dannet af mikrovilli, uden centralt filamentkompleks. Findes primært i sædvejene og bitestiklens gang og øger overfladen.

Kinocilier

Bevægelige fimrehår som har funktion at fjerne slim i luftvejene. Rygere har ikke disse hår, da de afsvides og må derfor hoste deres slim op. Opbygget af lange mikrotubuli som benævnes axonema. Axonema består af 2 enkelttubuli omgivet af en ring opbygget af 9 regelmæssigt arrangerede dobbelttubuli.


Sidst opdateret 6. november 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.