Dyspepsi

Sharing is caring

Dyspepsi er betegnelsen for sure opstød og halsbrand. Dyspepsi omfatter en gruppe af symptomer, som antages at stamme fra den øvre mave-tarm-kanal. Kardinalsymptomet er smerter eller ubehag i epigastriet. Andre symptomer som tidlig mæthedsfornemmelse, halsbrand, kvalme, opkastning, oppustethed og alment ubehag optræder ofte samtidig. De samme symptomer kan ses ved gastroøsofageal refluks, men her er halsbrand med eller uden sure opstød dominerende.

Dyspepsipatienter, der har god gavn af syrehæmmende behandling, har med størst sandsynlighed funktionel dyspepsi eller gastroøsofageal refluks. Ved negativ Helicobacter pylori-test er sandsynligheden for funktionel dyspepsi størst.

Forekomst

Prævalensen er 25-40%. Prævalensen af en infektion med Helicobacter pylori ved dyspepsi er 20-25%.

Ætiologi

Dyspepsi kan være tegn på en organisk sygdom eller på en funktionel lidelse. De hyppigste organiske årsager: ulcussygdom, erosiv refl ukssygdom og cancer er i højst 40% af tilfældene årsag til symptomerne. I over halvdelen af tilfældene kan en gastroskopi ikke afdække årsagen til patientens symptomer, og patienten har i disse tilfælde per definition funktionel dyspepsi – tidligere også kaldt nonulcusdyspepsi.

Risikofaktorer

Risikofaktorer (odds ratio med 95% konfidensinterval) for dyspepsi er[1]Mette Wildner-Christensen 2003:

  • ASA/NSAID 2,33 (1,72-3,15)
  • Arbejdsløshed 2,18 (1,86-2,56)
  • Rygning 1,55 (1,29-1,86)
  • H. pylori 1,21 (1,03-1,42)
  • Alder >60 years 0,50 (0,39-0,65)

PAF risikofaktorer, dvs. hvor meget incidensen vil falde hvis man fjernede en faktor, er givet ved[2]Mette Wildner-Christensen 2003:

  • ASA/NSAID 13.0%
    – Arbejdsløshed 7.9%
    – Rygning 7.1%
    – H. pylori 3.5%

Symptomer

  • Smerter eller ubehag i epigastriet
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Tidlig mæthedsfornemmelse
  • Nedsat appetit
  • Halsbrand
  • Sure opstød
  • Oppustethed

Behandlinger

Behandling af funktionel dyspepsi (dyspepsi undtaget mavesår) er:

  • Information og beroligelse.
  • Gastroskopi hjælper hos ca ½.
  • HP-eradikation hjælper ikke (max 1:15).
  • Antacida,H2-blokkere og PPI hjælper ikke (bortset fra en lille gruppe med refluks).
    • Prokinetika hjælper stort set ikke.
  • Symptom-grupper er af nogen (men ringe) hjælp ved valg af terapi (refluks).

Differentialdiagnoser

  • Galdevejslidelser
  • Colon irritabile
  • Kronisk pancreatitis
  • Diabetes mellitus
  • Laktoseintolerans
  • Cøliaki
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Thyroidealidelser
  • Angina pectoris

Links

References

References
1, 2 Mette Wildner-Christensen 2003

Sidst opdateret 25. november 2016