Betegnelse for tryksår. Tryksår er en lokaliseret skade på huden og/eller underliggende væv. Ses ved knoglefremspring, som resultat af tryk evt. kombineret med forskydning .

Forekomst

Prævalens er 10000 i Danmark.

Inddeling

Kan inddeles i liggesår, siddesår og bandagesår. Kan stadieinddeles i 4 stadier.

Stadie 1

• Erythem (rødme) i intakt hud.
• Bliver ikke blegt ved tryk.
• Der er intakt hud med rødme af et lokaliseret område som regel hen over et knoglefremspring.
• Misfarvning af huden, varme, ødem, hårdhed eller smerte kan også indtræffe.

Stadie 2

• Delhudstab eller bullae.
• Vabel
• Delvis tab af dermis. Der ses et lavt, åbent, rødligt, lyserødt sår uden dødt væv.

Stadie 3

• Fuldhudstab. Subkutant fedt kan være synligt, men knogler, sener eller muskler er ikke blotlagt.
• Nekroser kan evt. ses. Underminering kan forekomme.

Stadie 4

• Tab af alle vævslag. Der er evt. synlige knogler, sener eller muskler. Dødt væv eller pus kan være til stede. Ofte underminering.

Behandling

• Aflastning (madras/siddepude)
• Mobilisering
• Optimere almen tilstand. Ernæringstilstand NB!
• Lokal sårbehandling: Fjerne nekroser, sikre afløb, sugende forbinding og kontrollere aflastningen
• I udvalgte tilfælde Lap-operation

Kirurgisk behandling

Kirurgisk behandling af sår er pga. drænage, sårrevision, hudtransplantation eller amputation. Der kan anvendes generel anæstas eller lokal anæstasi.

Konservativ behandling

• Autolyse: Gel. Hydrokolloider.
• Kollagenaser: Varidase. Sølvprodukter.
• Alginater: Kaltostat. SeaSorb. (Hydrofiber)
• Osmose: Honning – er noninvasiv, billig og SØD.
• Enzymatisk behandling: Larveterapi.
• NPWT-behandling.
• Kompressions-behandling
• Antibiotika

Historie

I gamle dage stod der i Medicinsk Kompendium at tryksår opstod fordi sygeplejerskerne var mere optaget af at drikke kaffe end at vende patienter.

Sidst opdateret 19. maj 2023