Antidepressiva

Antidepressiva er lægemidler mod depression. Der er typisk tale om SSRI, SNRI og TCA, dvs. Selektive serotoningenoptagshæmmere, Serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere og Tricykliske antidepressiva.

Virkning

Virkningen er ikke høj: 1/3 vil opnå remission, 1/3 vil opnå nogen effekt og 1/3 vil ikke opnå et tilfredsstillende resultat((Sundhedsstyrelsen 2007)). 30-60 % stopper med medicinen indenfor 12 uger ((Lingam & Scott 2002, Osterberg & Blaschke 2005, WHO 2003)).

Eksempler

  • SSRI – Sertralin, Citalopram, Escitalopram
  • SNRI – Venlafaxin, Mirtazepin
  • TCA – Nortriptylin, Amitriptylin

Bivirkninger

Ved korrekt anvendelse af TCA er der kun en lille risiko for alvorligere bivirkninger. De hyppigste bivirkninger er mundtørhed, obstipation, svedtendens og ortostatisk hypotension. TCA giver større ortostatisk blodtryksfald end SSRI-præparaterne, men trods dette er faldtendensen hos ældre den samme.

Ved brug af SSRI ses hyppigt seksuelle bivirkninger. Ved brug af dual action præparaterne eller TCA er tendensen til seksuelle bivirkninger mindre.

Vægtøgning ses ved langtidsbehandling med antidepressiva med høj H1-receptoraffinitet som fx clomipramin, mirtazapin og paroxetin.

Seponering

Hvis antidepressiv behandling skal seponeres, bør det i de fleste tilfælde gøres gradvist over et par måneder, da brat seponering kan medføre tilbagefald af depression og seponeringssymptomer fx svimmelhed, søvnforstyrrelser, rastløshed og influenzalignende symptomer.

I medierne

I 2016(([http://ugeskriftet.dk/nyhed/flere-unge-faar-uautoriserede-antidepressiver Flere unge får uautoriserede antidepressiva (Ugeskriftet)])) steg forbruget af antidepressiver til børn og unge under 20 år med 60% over 7 år.

Læs mere


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *