Zikavirus

Sharing is caring

Zikavirus er en virus der især blev kendt for at kunne medføre fosterdefekter, hvis gravide smittes. Det drejer sig især om mikrocephali.

Epidemiologi

Zikavirus er en (+)-ssRNA virus som tilhører familien af flavivira. Den er tæt relateret til denguevirus, gul feber, japansk encephalitis og West Nile virus.

Omkring virussens RNA befinder der sig en proteinkappe C og heromkring en cellemembran, der stammer fra værtscellens endoplasmatiske retikulum (ER). Heri sidder også protein M og omkring her en dimer kaldet protein C.

Zikavirus opbygget af RNA, proteinkappe C, cellemembran bilayer, protein M og protein E.
Zikavirus opbygget af RNA, proteinkappe C, cellemembran bilayer, protein M og protein E.

Smitteveje

Den spredes primært via Aedes myg, dvs. Ae. aegypti og Ae. albopictus.

Myggene er især udbredt i Amerika, Afrika og Asien. I EU findes Ae. albopictus i enkelte lande, dog ikke Danmark.

Grøn = myg findes ikke, Gul = myg er kommet til, Rød = myg er til stede
Grøn = myg findes ikke, Gul = myg er kommet til, Rød = myg er til stede

Når en myg der er inficeret med Zikavirus, bliver man smittet. Hvis der senere under sygdommen kommer en anden, ikke-inficeret myg, og stikker igen bliver denne myg inficeret. Den kan så gå ud og stikke andre mennesker, og smitte dem med Zikavirus.

Der kan både ske overførsel af Zikavirus over placentamembranen under graviditeten og i forbindelse med fødslen.

Der er set få eksempler hvor smittede mænd har inficeret via sex, hvis deres sædceller har været inficeret med Zikavirus. Derfor kan Zikavirus i princippet smitte sexuelt også. I forhold til risikoen for smitte via myg, har dette ingen betydning. Man ved ikke om inficerede kvinder kan smitte under sex.

Teoretisk set kan den også smitte via blodtransfusion, organtransplantation, vævstransplantation, fertilitetsbehandling og måske via amning. Der har endnu ikke været et eksempel på smitte via amning.

Smittemekanisme

Zikavirus’ første forhindring er hudens lag. Her er det især nogle af immuncellerne i huden, f.eks. fibroblaster, keratinocytter og umodne dendritceller, er nemme at inficere for Zikavirus. Når Zikavirus kommer ind i disse celler, overtager den reproduktionsapparatet og begynder at danne Zikavirus. Dette medfører også dannelse af immunrespons og type I interferoner i cellerne.

Smittepotentiale

Da der skete et udbrud på Yap Island i 2007 på en befolkning på 7391 personer, blev 73% af befolkningen smittet. Iblandt de smittede, var det 18% der fik symptomer efter at være blevet smittet. Virussen ramte alle aldersgrupper.

Inkubationstiden er 3-14 dage. I den periode kan en ny ikke-inficeret myg sagtens nå at stikke, så smitten kan bringes videre. Symptomerne varer typisk fra få dage til 1 uge. Virussen forbliver længere i sæd, end i blod.

Symptomer

Cirka 18% smittede får symptomer, så man kan både have asymptomatisk Zikainfektion og symptomatisk Zikainfektion. Uanset om man har symptomatisk eller ej, kan Zikavirus altid overføres fra moder til foster og dermed smitte fosteret.

Symptomer er oftest milde og minder om influenzasymptomer, såsom feber, hovedpine, muskelsmerter, ondt bag øjnene (retroorbitale smerter) og ledsmerter. Der kan også optræde øjenbetændelse og makulopapulært udslæt. De varer typisk fra få dage til 1 uges tid. Det er sjældent at symptomer kræver indlæggelse.

Diagnosticering

Zikavirus kan diagnosticeres på flere måder:

  • rRT-PCR for viral-RNA der indsamles i prøver af serum op til 7 dage eller urin op til 14 dage efter at symptomer er begyndt.
  • Serologi test for IgM og neutraliserende antistoffer i serum der er opsamlet op til 12 uger efter symptomer er begyndt.
  • PRNT for tilstedeværelsen af virusspecifikke neutraliserende antistoffer i serumprøver.
  • Immunohistokemisk farvning for virale antigener eller RT-PCR på fixeret væv.

Generelt testes alle personer med symptomer, der bor i et Zikaramt land eller for nyligt har været på rejse heri. Gravide der bor i et zikaramt land eller har været på rejse heri kan evt. altid testes. Man kan også teste personer der har dyrket sex med en mand, der bekræftet har zikainfektionen. Det giver ikke mening at teste alle der bor i Zikaramte lande, og ej heller teste mænd for at afklare risiko for sexual smitte.

Krydsreaktioner med andre flavivira

Da mange flavivira deler antigener og antistoffer, kan der ske krydsreaktioner hvis man er inficeret med dem.

  • En Serologi test for IgM kan være positiv pga. antistoffer mod relaterede flavivira, f.eks. Denguevirus og Gul feber virus.
  • Test for neutraliserende antistoffer kan skelne mellem krydsreagerende antistoffer i primære flavivira infektioner.
  • Det er svært at skelne mellem inficerede vira i folk der tidligere har været inficeret eller vaccineret mod en relateret flavivirus.

På grund af disse udfordringer er det vigtig at have tæt kontakt til Statens Serum Insitut, når prøvesvar skal fortolkes.

Differentialdiagnoser

  • Denguevirus
  • Chikungunya
  • Leptospirosis
  • Malaria
  • Riskettsia
  • Gruppe A streptokokker
  • Rubella
  • Mæslinger
  • Parvovirus
  • Enterovirus
  • Adenovirus
  • Andre alfavira, f.eks. Mayaro, Ross River, Barmah Forest, O’nyongnyon og Sindbis virus

Komplikationer

En Zikainfektion kan give Guillain-Barré syndrom (GBS) og fosterskader, hvis gravide smittes og smitten overføres til fosteret. Mikrocephali er den mest almindelige fosterskade. Andre fosterskader kan være øjendefekter, høretab, væksthæmning og abort.

Mikrocephali

Zikavirus kan sprede sig til fosteret og give fosterdefekter på hjernen. Her er især mikrocephali en hyppig og alvorlig fosterdefekt. Mikrocephali pga. Zikainfektion er et hovedomfang på mindre end 3 percentiler under normalt i forhold til gestationsalder og køn. Det optimale er at måle 24-36 timer efter fødslen, fordi her er hævelse under fødslen aftaget.

Man har fundet Zikavirus både i fostervandet og i hjernerne hos babyer der er født med mikrocephali.

Man kender ikke den nøjagtige mekanisme, hvormed Zikavirus giver barnet fosterskader. Det er dog vist at Zikavirus kan inficere neurale progenitorceller, altså nogle delvist specialiserede stamceller, der kan differentiere sig til et hav af forskellige celler i hjernen herunder corticale celler. Når zikavirus inficerer disse celler, produceres mere zikavirus, og der sker en hæmning af nye celler i hjernen, blandt andet ved øget celledød (caspase-3-medieret apoptose) og dysreguleret celledeling. Dette skete ved regulering af nogle af de gener der kræves til celledeling. Zikavirus har man også set kunne inficere neuroner og astrocytter.

Behandling

Der findes ingen behandling af Zikainfektion, så lindrende behandling er kun muligt. Det drejer sig om ro og hvile, masser af væske, tag evt. smertestillende hvis nødvendigt (paracetamol) – dog ikke NSAID såsom ibuprofen eller aspirin. Dette er for at nedsætte risiko for blødning, ifald der er tale om en Dengue infektion.

Forebyggelse

Der findes endnu ingen vaccine mod Zikavirus, men hele 18 vacciner er under udvikling.

Man kan beskytte sig mod myggestik. Det omfatter at bære nok tøj, så intet bart hud er synligt og tøj er tilstrækkeligt tyk, så en myg ikke kan stikke igennem. Sov i områder med ventilation og myggenet for døre og vinduer. Sov evt. under et myggenet. Man kan også anvende myggespray eller lign.

Duramycin er måske i stand til at blokere overførslen mellem mor og barn.

Historie

Zikavirus blev opdaget første gang i 1943 i Uganda. Dengang så man ikke smitte af mennesker, men kun dyr. Første gang man observerede smitte af mennesker var i 1952, men det forekom meget sjældent. Der fandtes to former af Zikavirus, en afrikansk og en asiatisk udgave.

I 2007 kom første større epidemi på mennesker i Mikronesien, en lille ø i Stillehavet. Der blev set 49 bekræftede tilfælde, og man påviste at 73% af befolkningen blev smittet.

I 2013 kom der næste epidemi i Fransk Polynesien i Stillehavet. Der blev bekræftet 400 tilfælde af mennesker.

I 2015 startede epidemien i Brasilien og har siden spredt sig til andre sydamerikanske lande. Over 1,5 million mennesker er bekræftet smittet og pr. 20. juni 2016 har der været udbrud i 48 lande og territorier.

Referencer


Sidst opdateret 23. december 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.