Ødipus er en central figur i græsk mytologi, kendt som konge af Theben. Hans historie er en del af den thebanske sagnkreds og blev klassisk skildret i Sofokles’ tragedier.

Ødipus var søn af kong Laios og dronning Iokaste i Theben. Oraklet i Delfi forudsagde, at han ville dræbe sin far og gifte sig med sin mor. For at undgå denne skæbne blev han som spæd efterladt i bjergene, men blev reddet og opdraget af kongeparret i Korinth.

Som voksen søgte Ødipus svar på sin herkomst og fik en ny spådom, der advarede ham mod at dræbe sin far og gifte sig med sin mor. I et skæbnesvangert møde på en vej dræbte han en fremmed mand – som viste sig at være hans biologiske far, Laios. Senere ankom han til Theben, hvor han løste Sfinksens gåde og blev udråbt som konge. Han giftede sig med dronning Iokaste, uvidende om, at hun var hans mor.

Da sandheden blev afsløret, begik Iokaste selvmord, og Ødipus stak sine egne øjne ud i fortvivlelse. Han levede derefter som en blind vandrer, indtil han fandt sin endelige hvile i Kolonos.

Ødipus er figuren der er inspiration til teorien om Ødipus-komplekset.

Sidst opdateret 25. maj 2025