Kryoglobuliner er immunglobuliner, der findes i blodet, og som udfældes ved lavere temperaturer – typisk under 37 °C – og opløses igen, når blodet varmes op. Når kryoglobuliner udfældes i små blodkar – især i kolde områder af kroppen (fx fingre, næse, ører) – kan de forårsage inflammation og vaskulitis. Forekomst af forhøjede kryoglobuliner i blodet kaldes også for kryoglobulinæmi.
Kryoglobuliner inddeles i tre typer (Brouet-klassifikationen): Type I, type II og type III.
Type | Sammensætning | Forbundet med sygdomme som: |
---|---|---|
Type I | Monoklonalt immunglobulin (typisk IgM eller IgG) | Myelomatose, Waldenstrøms makroglobulinæmi |
Type II | Monoklonalt IgM med reaktivitet mod polyklonalt IgG (immunglobulinkomplekser) | Kronisk hepatitis C, autoimmune sygdomme |
Type III | Polykolonale IgM og IgG | Kroniske infektioner, autoimmunitet (fx SLE, RA) |
Sidst opdateret 25. maj 2025