Verruca vulgaris

Sharing is caring

Verruca vulgaris er betegnelsen for vorter. De er hyppige og godartede, og skyldes infektion med HPV i epidermis. Infektion med HPV fører til celleproliferation og fortykkelse i huden. De hyppigste steder hvor der ses vorter er på hænder og fødder.

Verruca-vulgaris
Verruca-vulgaris

Forekomst

Prævalens på 10-15% i skolealderen

Ætiologi

Verruca vulgaris skyldes infektion med human papiloma virus (HPV), og der findes flere end 100 HPV-typer der kan give vorter. Der er ikke tale om de HPV-typer, der også kan give livmoderhalskræft eller andre HPV-kræftformer.

HPV inficerer epithelcellerne i huden, og genererer celleproliferation der fortykker huden. HPV kommer ind af små usynlige rifter i huden (inokulationsstedet) og her opstår der en ny vorte.

Smitte

Verruca vulgaris kan smitte både ved direkte og indirekte kontakt, f.eks. i svømmehalle og gymnastiksale. Typisk

Symptomer & sygehistorie

Velafgrænsede, hudfarvede, keratotiske hudtumorer – enkelte eller flere. Der findes også andre former, såsom plane vorter, mosaikvorter i plantae.

Vorter
Vorter

Vorter kan sidde overalt på huden, på hænder, fødder, omkring analåbningen, på læber, negle og øjenlåg.

Prognose

Vorter forsvinder hyppigt spontant. Det gør ca. 1/3, mens yderligere 1/3 forsvinder ved lokalbehandling. De sidste 1/3 er vanskelig traktable. Cirka 65% er helbredt efter 2 år.

Plantare vorter kan have et langvarigt forløb, specielt hos ældre børn og voksne

Behandling

Behandlingen er individuel under hensyntagen til spontanforløb og smitterisiko. Man ønsker at undgå cicatricedannelse. Vorter kan fjernes ved:

  • Beskæring
  • Keratolytika
  • Salicylplaster
  • Finsen salve
  • Frysning med flydende kvælstof
  • Kirurgi
  • Imiquimod (primært til kondylomer)
  • Sensibilisering med diphenylcyclopropenon
  • Laser
  • Acitretin

Keratolytika er salicylsyre og mælkesyre i en hurtigtørrende kollodion basis. Finsen salve er 51% salicylsyre samt trichloreddikesyre. Salicylplaster er især velegnet til plantare vorter.

 

 


Sidst opdateret 15. juni 2017