Thalidomid

Sharing is caring

I 1960’erne anvendt som sedativ og mod morgenkvalme hos gravide. Epidemisk forekomst af misdannelser af
ekstremiteter (phocomeli) var over 8000 børn.

En af de danskere der fik et thalidomidbarn var Birthe Wilke[1]Medicin.news

Thalidomid er et racemat, hvor de to S- og R-enantiomerer repræsenterer derivater af l- og d-glutaminsyre. Det er S-isomeren, der giver årsag til teratogeniciteten, mens det er R-isomeren, der synes at være ansvarlig for sedation. Thalidomid anvendes i dag også som cytostatikum

Cytostatisk effekt

Vækst og spredning af tumorer er afhængig af deres evne til at inducere angiogenese. Thalidomid virker anti-angiogenetisk via hæmning af angiogenetiske cytokiner som VEGF (vascular endothelial growth factor) og FGF (fibroblast growth factor). Thalidomid har også immunmodulerende egenskab ved en selektiv hæmning af monocytter og makrofagers produktion af TNF-α. TNF-α er øget ved forskellige maligne sygdomme og andre patologiske processer som rheumatoid arthrit og morbus Chron. TNF-α kan inducere endothelial produktion og sekretion af kollagenaser, urogenase-type plasminogen aktivator og plasminogen aktivator inhibitor, der er medvirkende årsag til tumorekspansion og metastasedannelse. Man ser også hæmning af cytokiner som IL-6, IL-1β og IL-12 mens der sker en øget produktion af cytokiner som IL-4, IL-5 og INF-γ. Øger endvidere det totale antal lymfocytter samt den cellemedierede immunitet ved direkte at stimulere T-cytotoksiske celler.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%): Perifert ødem, obstipation, neutropeni, leukopeni, anæmi, lymfopeni, trombocytopeni, perifer neuropati, tremor, svimmelhed, paræstesier, dysæstesi, somnolens, koordinationsbesvær. Almindelige (1-10%): Feber, kraftesløshed, utilpashed, opkastning, mundtørhed. Lungeemboli, interstitiel lungesygdom, bronkopneumopati, dyspnø, hjerteinsufficiens, bradykardi, dyb venøs trombose. Konfusion, depression. Hududslæt, Stevens-Johnsons syndrom, tør hud. Pneumoni.

Farmakokinetik

Den absolutte biotilgængelighed har ikke kunnet bestemmes på grund af dårlig vandig opløselighed. De maksimale plasmakoncentrationer opnås 3-6 timer efter indgift af tabletter, og dette indikerer en relativ langsom absorption fra gastrointestinalkanalen. Thalidomid elimineres hovedsagelig hepatisk ved non-enzymatisk hydrolyse og herefter renal udskillelse. Den direkte renale elimination er minimal.

Interaktioner

Thalidomid kan doseres på vanlig måde ved nedsat nyrefunktion eller leverfunktion. Forsigtighed bør udvises ved samtidig brug af andre medikamenter med virkning på CNS (sovemedicin, sedativa), da søvnigheden kan blive accentueret. Dette gælder særligt ved samtidig indtagelse af alkohol.

References

References
1 Medicin.news

Sidst opdateret 17. juni 2017