TH1-lymfocytter

Sharing is caring

TH1-lymfocytter er TH-celler der er blevet aktiveret af type I cytokiner. TH1 T-lymfocytter har følgende funktioner:

  • Hjælpeceller for B-lymfocytter med klasseskift til IgG1 og IgG3 (gode til komplementaktivering og opsonisering), affinitetsmodning og til dannelse af memoryceller og plasmaceller.
  • Aktivering af makrofager så disse mere effektivt stimuleres (efter fagocytose) til drab af mikroorganismer i fagosomer (kaldes T-celle makrofag aktivering – dette i modsætning til den såkaldte alternative makrofag aktivering hvor TH2-celler i vævene stimulerer makrofager i forbindelse med ”oprydningen” efter en inflammation)
  • Virker som hjælpeceller i forbindelse med dendritcellers aktivering af CD8 positive T-lymfocytter. CD8-cellers autocrine stimulation med IL2 er ikke optimal; en samtidig IL2 produktion fra en TH1-celle vil ”smitte af” på den CD8 positive celle, idet den vil få øget stimulation med IL2.

Sidst opdateret 19. juni 2017