Stress

Sharing is caring

Når man taler om stress kan man tale om cortisolmedieret stress og adrenalinmedieret stress. Den første er den stress der gør os syge, mens den sidste er den der gør os i stand til at yde mere. Begge hormoner frigives fra binyren – adrenalin fra binyremarven og cortisol fra binyrebarken.

Ved stress spiller hypothalamus en stor rolle, da den er involveret i de autonome reaktioner, men også er involveret i de neurokrine reaktioner, der er med til at modvirke forstyrrelse af homeostasen. Stress aktiverer sympaticus og i denne sammenhæng stiger koncentrationen af katecholeaminer i blodbanen samt stresshormoner. Fysisk stress, der opstår fx ved et traume som ved et stort blodtab er neuroendokrint styret (renin-angiotensin systemet kan virke på hypothalamus).

Via corticale og limbiske strukturer fremkaldes stress, der bevirker en øget produktion af CRH fra hypothalamus. CRH føres via det hypofysiære portåresystem til hypofysens forlap hvor det stimulerer til dannelse af ACTH. ACTH stimulerer binyrebarken til at danne cortisol, der har en dæmpende virkning på betændelsesreaktioner. Bemærk dog at hvis ACTH udskilles i længere tid kan det dog øge tendens til betændelse.

Symptomer

Der findes en lang række symptomer på stress der kan inddeles i psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer.

Psykiske symptomer

  • Svært ved at huske
  • Koncentrationsbesvær
  • Svært ved at træffe beslutninger
  • Svært ved at tænke klart
  • Føler sig rastløs
  • Er irritabel
  • Føler sig deprimeret
  • Har angstanfald

Fysiske symptomer

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Trykken for brystet
  • Hyppig vandladning
  • Ondt i kroppen

Adfærdsmæssige symptomer

  • Svært ved at falde i søvn
  • Svært ved at sove igennem
  • Er meget nervøs
  • Orker ikke at beskæftige sig med noget
  • Er initiativløs
  • Føler sig træt
  • Ryger mere end man plejer
  • Drikker mere alkohol end man plejer

Diagnose

Ved stress øges hydrocortison niveauet 2-4 gange.


Sidst opdateret 18. juni 2017