S-Basisk fosfatase

Sharing is caring

S-Basisk fosfatase er en blodprøve der er indiceret ved mistanke om eller kontrol af leversygdom, galdevejsobstruktion eller knoglesygdomme som fx metastaser, osteoporose og ved hyperparathyroidisme. De basiske fosfataser er en række membranbundne isoenzymer, som dels kodes fra forskellige gener og dels dannes ved differentieret glykosylering i forskellige væv.

Forhøjet basisk fosfatase kan skyldes:

  • Hepatocytter, som især overproducerer og frigiver enzymet ved obstruktion af galdevejene
  • Osteoblaster, som producerer og frigiver enzymet som led i knoglesyntese, både fysiologisk og patologisk aktivitet
  • Tyndtarmsepitel, som producerer meget enzym, men som regel kun bidrager med lidt til aktiviteten i plasma, fordi enzymet bliver fanget i leveren
  • Placenta, hvis produktion stiger i forløbet af en graviditet
  • Andre: Enzymet findes også i og nyrer og germinalceller, som normalt IKKE bidrager til aktiviteten i plasma, men kan gøre det ved cancer, ligesom der f.eks. også kan ses ektopisk produktion af især placentale isoenzymer ved forskellige cancerformer

Hvis basisk fosfatase er forhøjet, men GGT er normal, så peger det på en ikke-hepatisk årsag til forhøjet basisk fosfatase, f.eks. knoglesygdom. Hvis begge er forhøjet, så peger det på en hepatisk årsag, f.eks. galdevejsobstruktion.

Normalværdi er 50-105.


Sidst opdateret 3. juni 2017