Orale vacciner

Sharing is caring

Vacciner som skal beskytte mod en mikroorganismes tilhæftning til mave-tarmkanalens epitelceller, enten for at muliggøre indtrængen (som det gælder for polio-virus eller tyfusbakterier) eller alene tilhæftning med efterfølgende sekretion af toxin (som for cholera) skal optimalt stimulere immunsystemet via transport af antigen til MALT, det slimhinde associerede lymfatiske væv med dannelse af slimhindens antistof, IgA, som primært kan virke neutraliserende. Den levende polio-vaccine (Sabin) vil inficere tarm epitelcellerne og derved trænge ind, mens den levende tyfus-vaccine udover at den kan bindes til en epitelcelle besidder det nødvendige såkaldte fare-signal for at inducere immunsvar. Den ikke-levende cholera-vaccine består dels af dræbte helceller, dels er vaccinen tilsat β-subunit af cholera-toxin for at medgive det nødvendige fare-signal som er nødvendig for at inducere et immunsvar.


Sidst opdateret 19. juni 2017


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.