Øjet

Sharing is caring
Øjets inddeling
Øjets inddeling

Øjet er menneskets sanseorgan for synet, hvor lys omsættes til et neurologisk signal.

I midten af øjet findes pupillen der omringes af iris der udgør øjets farve. Tilsammen kaldes disse for cornea hvilket omringes af sclera – det hvide i øjnene. Ovenpå sclera og indersiden af øjenlåget findes et lag kaldet conjunctiva. Det er her man får øjenbetændelse eller conjunctivitis. Conjunctiva hjælper øjet med at producere tårer og mucus.

Lyset skal passere følgende lag for at nå til retina: cornea – camera anterior – pupil – camera posterior – linsen – corpus vitreum – retina.

Øjets anatomi
Øjets anatomi

Øjenlåg

Øvre øjenlåg (Tarsus superior) vil overlappe cornea/iris, mens nedre øjenlåg (tarsus inferior) vil tangere cornea/iris. Det er ikke unormalt at sclera også kan ses lige mellem nedre øjenlåg og cornea/iris.

Lagene i et øjenlåg udefra er: huden|hud – subcutis – pars palpebralis m. orbicularis oculi – tarsi orbitale og septum orbitale – gll. tarsales – conjunctiva.

Øjenlågets fibrøse skelet dannes af tarsus orbitale og septum orbitale. Tarsi er tykke halvmåneformede bindevævsplader. Tarsus superior har en højde på 1 cm, tarsus inferior 0,5 cm. De to tarsi er hæftet til øvre orbitalrand med et tyndt fibrøst blad, septum orbitale. M. levator palpebrae superioris hæfter i øvre øjenlåg. Medialt og lateralt smelter tarsi sammen via lig. palpebrale mediale som hæfter på crista lacrimalis anterior og lig. palpebrale laterale som hæfter til os zygomaticum lige bag orbitalkanten.

Funktionen af tarsi er afstivning øjenlågene, der ellers ville optræde som to meget løse og dårligt bevægelige låg. Pladerne yder også en vis beskyttelse for cornea ved berøring af øjenlågene.

Øjenlågets muskler

M. orbicularis oculi kan inddeles i pars orbitalis, pars palpebralis og pars lacrimalis. Pars orbitalis er den tykkere perifere del som omgiver orbita. Pars palpebralis er tyndere og ligger i øjenlågene. Pars lacrimalis er en snip af pars palpebralis der går profund for tåresækken. M. orbicularis oculi hæfter i huden; den er også hæftet til lig. palpebrale mediale og laterale M. orbicularis oculi innerveres af n. facialis. Hele musklen kan knibe øjet sammen; pars palpebralis er aktivt ved blinkning og pars lacrimalis kan udvide tåresækken, så tårevæske kan suges op i sækken. ved en central (supranukleær) parese rammes m. orbicularis oculi ikke. Ved en perifer (infranucleær parese) vil musklen være lammet i samme side som læsionen.

M. levator palpebrae superioris regnes også med til øjenlågets muskel. M. levator palpebrae superioris innerveres af n. oculomotorius. Er med til at åbne øjenlåget. Har udspring bagtil i orbita over anulus tendineus communis. Løber fremad under loftet i orbita. Musklen hæfter fortil via en sene som profund hæfter til tarsus superior og superficielt i huden via strøg der passerer gennem pars palpebralis m. orbicularis oculi. Senen fra musklen deler delvist tårekirtlen.

Den glatte muskulatur mm. tarsales findes i både øvre og nedre øjenlåg. Mm. tarsales innerveres af sympaticus fra ganglion cervicale superius. Er med til at åbne øjenlåget.

Både m. tarsalis superior og m. levator palpebrae superioris fører til ptose, nedhængende øjenlåg. Lammelse af m. levator palpebrae superioris giver den kraftigste ptose. Lammelse af m. tarsalis giver mindre ptose.

Kirtler

Gll. tarsales eller Meibomske kirtler ligger bag ved tarsalpladerne og ligger også i den dybe del af tarsalpladerne. Kirtlerne ligger som en vertikalt orienteret gang med tilknyttede kirtelendestykker. Kirtlerne udmunder hver med en åbning på øjenlågskanten. Der er tale om fedtkirtler uden tilknytning til hår. Det fedtholdige sekret er vandskyende og er med til at øjenlågskanterne slutter tæt mod hinanden ved lukket øje. Sekretet hindrer under normal tåreproduktion tårevæsken i at flyde ud over øjenlågskanten.

Gll. ciliares er talgkirtler der indfedter en øjenvippe. Infektion i disse kan give et ydre bygkorn.

Mellem cilierne findes også apokrine svedkirtler, Mollske kirtler, som åbner på øjenlågsrandene imellem cilierne. Infektion i disse kan give et ydre bygkorn.

Tårekirtlen kaldes gl. lacrimalis og har form og størrelse som en mandel. Den ligger opadtil lateralt i en benet fordybning indenfor orbitalkanten. Kirtlen opdeles delvis af senen fra m. levator palpebrae superioris. Der er 10 – 20 udførselsgange som munder i den conjunctivale omslagsfold. Det er n. fascialis der fra sit apparente udspring fører de sekretoriske tråde til gl. lacrimalis.

Tårer

Den væske der samles i conjunctivalsækken, tårefilmen, består af 3 komponenter. Tårefilmen danner et meget tyndt lag henover cornea og conjunctiva.Tårefilmen består yderst af et lipidholdigt lag, som stammer fra gll. ciliares (talgkirtler knyttet til cilierne på øjenlågene) og de Meibomske kirtler; herunder af et mellemste lag som er vandigt og secerneres af gll. lacrimales. Inderst findes et vandbindende mucinlag, der secerneres af bægerceller og de conjunctivale epithelceller i conjunctiva. Tårevæsken fugter cornea og conjunctiva hvorved udtørring forhindres.
Kemisk undersøgelse af væske opsamlet i conjunctivalsækken viser indhold af lysozym, lactoferrin og IgA, som alle beskytter mod infektioner.

Når tårer skal passere fra kirtel til næsehule, føres tårevæsken hen over cornea, fugter denne samt conjunctiva. Væsken samles i mediale øjenkrog, lacus lacrimalis. Herfra opfanges væsken i tårekanalerne, canaliculi lacrimales, to tynde vinkelbøjede kanaler, der munder på to små papiller på øjenlågsrandene, puctum lacrimale. Gennem tårekanalerne til tåresækken, saccus lacrimalis, en slimhindebeklædt blindsæk medialt i orbita, ligger i fossa sacci lacrimalis bag lig. palpebrale mediale. Fra tåresækken føres væsken gennem tåregangen, ductus nasolacrimalis som løber nedad bagud i en knoglekanal for at munde under concha nasalis inferior, i den nederste næsegang ca 3 cm fra nares.

Øjenæblets nerver og muskler

Nerver

Nerver til øjenæblets muskler hører n. oculomotorius, n. trochlearis og n. abducens.

n. oculomotorius har sit apparente udspring i fossa interpeduncularis. Den penetrerer dura mater ud for processus clinoideus posterior. I sinus cavernosus er den beliggende øverst i lateralvæggen. Innerverer musklerne m. rectus medialis, m. rectus superior, m. rectus inferior og m. obliquus inferior. Kernen er nucleus n. oculomotorius der ligger i mesencephalon. Ved en komplet beskadigelse af n. oculomotorius vil øjet dreje nedad og udad. Herudover vil man se ptose og dilateret pupil.

Skade på n. oculomotorius
Skade på n. oculomotorius

n. trochlearis har sit apparente udspring på bagfladen af mesencephalon. Den penetrerer dura mater i den frie kant af tentorium cerebelli. I sinus cavernosus er den beliggende i lateralvæggen under n. III. Innerverer m. obliquus superior. Kernen er nucleus n. trochlearis i mesencephalon.

n. abducens har sit apparente udspring i furen mellem pons og medulla oblongata. Den penetrerer dura mater i fossa cranii posterior på clivus. I sinus cavernosus er den beliggende indeni sinus cavernosus. Innerverer m. rectus lateralis. Kernen er nucleus n. abducentis i pons.

Ydre muskler

Øjets muskler
Øjets muskler

Til øjenæblets muskler hører m. rectus medialis, m. rectus superior, m. rectus inferior, m. obliquus inferior, m. obliquus superior og m. rectus lateralis.

m. obliquus inferior innerveres af n. oculomotorius og en kontraktion drejer øjet opad og lateralt. Drejer øjeæblet opad (elevation), især når øjet er i adduceret position; drejer øjet lateralt (abduktion) og roterer øjeæblet lateralt.

m. obliquus superior innerveres af n. trochlearis. Ved kontraktion roterer bulbus oculi nedad og lateralt. Drejer øjeæblet nedad (depression), især i adduceret position; drejer øjet lateralt (abduktion) og roterer øjet medialt.

m. rectus inferior innerveres af n. oculomotorius. Udspring sker fra seneringen, anulus tendineus communis, som omgiver canalis opticus. Insertion sker i sclera på forreste halvdel af bulbus’ underside. Ved kontraktion vil øjenæblet drejes nedad (depression); øjet vil også deviere medialt og vil også lateralroteres. For at øjet kun drejes nedad (depression) må musklen fungere sammen med m. obliquus superior. Bindevævsfibre fra musklen til det nedre øjenlågs tarsalplade vil trække nedre øjenlåg nedad når musklen kontraheres.

m. rectus medialis udøver ved kontraktion adduktion og drejer øjet medialt. De to øjnes mediale mm. recti er sammen ansvarlig for konvergens.

m. rectus lateralis udøver ved kontraktion Abduktion og drejer øjet lateralt.

m. rectus superior vil alene dreje cornea opad (elevation) og medialt (adduktion); kun elevation kræver at musklen fungerer sammen med m. obliquus inferior; musklen vil også rotere øjeæblet medialt; via en seneinsertion til m. levator palpebrae superioris vil elevation af øjet resultere i elevation af øvre øjenlåg.

Ganglier

Ganglion ciliare er beliggende i den bageste del af orbita bag bulbus oculi, mellem n. opticus og m. rectus lateralis. Den modtager tre forbindelser, en motorisk rod der fører de præganglionære parasympatiske tråde en sensitiv rod til n. nasociliaris, som fører sensoriske tråde fra alle dele af øjeæblet en sympatisk rod med sympatiske postganglionære fibre fra ganglion cervicale superius. nn. ciliares breves fører alle de tre slags trådkomponenter frem til bulbus oculi.

Arterier

A. ophthalmica afgår fra a. carotis interna, mens denne befinder sig i sinus cavernosus, og kommer ind i orbita gennem canalis opticus i fælles duraskede med n. opticus; den ligger inferolateralt for nerven; efter passagen i canalis opticus løber a. ophthalmica medialt oftest mellem nerven og m. rectus superior.

A. opthalmica deler sig i:

  • a. centralis retinae der forsyner retinae.
  • aa. ciliares der forsyner årehinden, corpus ciliare og iris.
  • a. lacrimalis der forsyner gl. lacrimalis og palpebrae.
  • a. supraorbitalis der forsyner regio frontalis.
  • a. ethmoidalis anterior der forsyner cellulae ethmoidales anteriores og til den forreste 1/3 af næsehulen.
  • a. ethmoidalis posterior der forsyner cellulae ethmoidales posteriores.

Synsmuskler

Øjets muskler
Øjets muskler

Corpus ciliare indeholder m. ciliaris. De glatte muskelceller er indlejret i et karrigt bindevæv. Muskelcellerne udspringer med en fælles sene fra sclera men har 3 forløbsretninger. Den perifere del har meredionale fibre uden egentlig tilhæftning; internt herfor findes radiale og circulære fibre som ender i bindevævet i processus ciliares.
M. ciliaris innerveres af postganglionære, parasympatiske fibre med trofisk centrum i ganglion ciliare. De postganglionære parasympatiske fibre føres fra ganglion ciliare via nn. ciliares breves til musklen. De præganglionære tråde til ganglion ciliare forløber fra den Edinger-Westphalske kerne i mesencephalon.
M. ciliaris’ funktion er at fremkalde akkomodation, dvs. forøge linsens krumning ved nærblik. Under musklens kontraktion er tilhæftningen til sclera fikspunkt og de glatte muskelceller trækker corpus ciliare fremad og indad og herved afslappes zonulatrådene, som linsen er ophængt i til corpus ciliare. Især krumningen af linsens forflade øges p.g.a. linsekapslens elasticitet. Linsens brydende kraft forøges, dvs. linsens brændvidde mindskes.

Reflekser

Lysrefleksen udløses ved lysstimulation af nethinden, hvorved der fremkaldes bilateral pupilkonstriktion. Lys påvirker retina og impulser transmitteres via synsbaner til tectum. Via små neuroner føres impulser bilateralt til de parasympatiske neuroner i Edinger-Westphal kernen. Fra E-W kernen føres de parasympatiske, visceral efferente, fibre over ganglion ciliare til m. sphincter pupillae.

Akkomodationsrefleksen udløses ved at man beder en person fokusere på en genstand, der føres tæt hen mod øjnene. Herved akkomoderer personen på genstanden og man kan observere at personens pupiller bliver mindre. Refleksens afferente led udløses ved stimulation af nethinden og nerveimpulser herfra føres via de centrale synsbaner til den primære synsbark. Fra synsbarken formidles akkomodationen og pupilkonstriktionen via forbindelser til tectum og herfra via de parasympatiske fibre, visceral efferente, fra nucleus Edinger Westphalii over ganglion ciliare til m. sphincter pupillae og m. ciliaris. Via nucleus n. oculomotorius innerveres m. rectus medialis så øjet kan konvergere.

En reflektorisk blinkning trigges ved en berøring af cornea, hvilket kaldes for Cornearefleksen. De afferente fibre føres via n. ophthalmicus – gennem ganglion trigeminale og videre ind i pons for derefter at descendere til den spinale del af den sensoriske trigeminuskerne, hvor de danner synapse. Herfra går signalet til begge siders motoriske facialiskerner på overgangen mellem pons og medulla oblongata. Den efferente del af refleksen er de motoriske fibre i n. facialis.

Synet

Syn
Øjets nærpunkt

Øjets nærpunkt defineres som den tætteste afstand ved øjet, hvor en genstand ved maksimal akkomodation endnu kan ses skarpt. Hos unge er denne 10 – 15 cm, men rykker med alderen længere og længere væk.

Akkomodationsevnen aftager med alderen, hvilket kaldes presbyopi. I et ikke akkomoderet øje er styrken 59 D, cornea 43 D og linsen 16 D. Ved maksimal akkomodation afslappes linsetrådene og linsen krummes maksimalt, herved bliver den samlede brydning 69 D, idet linsen kan øge brydningen med 10 D. Med alderen bliver linsen mindre krumbar og akkomodationsbredden falder fra 10 til ca 2-3 ved 60 års alderen. Presbyopi afhjælpes ved læsebriller, samlelinser af en passende styrke til at erstatte tabt akkomodationsevne.

Når bulbus oculo er forkortet kaldes dette langsynet eller hyperopi, hvilket kan afhjælpes med briller med samlelinse. Hvis bulbus oculo er forlænget kaldes dette for nærsynet eller myopi og kan afhjælpes med briller med spredelinse.

En linses styrke angives i dioptrier der er den reciprokke værdi af brændvidden. I et ikke-akkomoderet øje finder den største brydning sted mellem overgangen mellem luft og cornea. Bruger personen kontaktlinser sker den største brydning mellem luft og kontaktlinsen.


Sidst opdateret 30. juni 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.