Neurologisk undersøgelse

Sharing is caring

En neurologisk undersøgelse er en screening for neurologiske sygdomme ved patienter. Denne grovtest omfatter:

  • Bevidsthed
  • Tale
  • Gangfunktion
  • Balance
  • Kranienerver
  • Ekstremiteter/Truncus

Hvis grovtesten viser mistanke om neurologisk påvirkning, skal neurologisk afdeling udføre en grundigere test end dette.

Til en sådan undersøgelse anvendes hyppigt:

  • Reflekshammer
  • Lygte
  • Vatpind
  • Tungespatel
  • Stemmegaffel
  • Snellens Tavle

Bevidsthed

glascow-coma-scale
Glascow Coma Scale

Ved vurdering af bevidsthed, vurderes om patienten er vågen. Hvis patienten ikke er vågen, vurderes om han kan vækkes, men falder hen, dvs. er somnolent – eller om han ikke kan vækkes, dvs. er i koma. Det vurderes også om han er konfus eller hallucineret.

Herudover vurderes om patienten er orienteret i tid, sted og egne data. Det indebærer om patienten kan huske ugedag, dato, måned, årstid, årstal, alder, navn, CPR-nr. og sted.

Ved akutte bevidsthedspåvirkede patienter anvendes Glasgow Coma Scale eller bevidsthedsniveauet beskrives med ord, f.eks. “patienten er vågen ved tiltale, men falder nemt hen”.

Tale

Ved vurdering af tale, vurderes det om der kan være tale om dysartri eller afasi. Dysartri er skader i tale-/stemmeapparatet, skader i deres innervation (eks: facialisparese, svælgparese, larynxparese) eller skader i den centrale koordination (eks: cerebellar skanderet tale). Ved Afasi kan der være tale om Wernicke afasi (flydende afasi) eller Broca (ikke-flydende afasi).

Gangfunktion

Ved vurdering af gangfunktion, vurderes det om patienten kan:

  • Gå almindeligt frem og tilbage
  • Gå på hæle og på tæer (hæl- og tågang)
  • Liniegang (fødderne i forlængelse af hinanden)

Der vurderes bl.a. gangens mønster, balance, faldtendens, ataksi (usikre og ukoordinerede bevægelser), dropfodtendens og medsving af armene.

Balance

Man holder balancen ved hjælp af:

  • Proprioception (stillings-/ledsans)
  • Vestibulær sans/funktion
  • Synssansen
  • Cerebellum

Rombergs test tester om patienten ved synets hjælp kan kompensere for en faldtendens, dvs. den tester proprioceptiv funktion (stillingssans) og vestibulær funktion. Test foregår først med åbne og derefter med lukkede øjne og det er forskellen der er afgørende og bedømmes. Der vurderes faldtendens og svajen.

Barrés test (Strakt-arm-test) er en test hvor patienten skal sidde med begge arme strak frem for sig hvor håndfladerne peger mod hinanden. Efter lidt tid beder man patienten om at lukke øjnene og holde armene i samme stilling. Ved cerebellar skade kan armen på den syge side stå og svinge op og ned. Ved proprioceptiv skade vil armen deviere opefter og udefter. Ved parese vil armen synke ned, evt. med tendens til pronation.

En Cerebellar undersøgelse (test af koordination) udføres ved en af følgende tests med åbne øjne. Ved disse tests skal der observeres om bevægelserne er glidende, sikre, stabile, ataktiske og om der rammes rigtigt.

  • Finger-næse-test: Med strakt arm og lukkede øjne føres pegefinger til næse.
  • Finger-næse-finger-test: Med åbne øjne føres pegefinger til patientens næse, videre til lægens pegefinger, tilbage til patientens næse igen.
  • Knæ-hæl-test: Patienten ligger ned med lukkede øjne. Skal løfte benet strakt og føre hælen op til knæet. Der bankes på knæet med foden, hvorefter hælen skal føres langs tibias forflade ned til foden.
  • Diadokokinese: Evnen til at udføre hurtige alternerende bevægelser. F. eks. armrullen.
  • Stewart-Holmes test

Det iagtages om bevægelserne er Intentionstremor, forbipegende (dysmetri) eller ataktiske.

Test af kranienerverne

test-kranienerver

  • I – n. olfactorius
  • II – n. opticus
  • III n. oculomotorius
  • IV – n. trochlearis
  • V – n. trigeminus
  • VI – n. abducens
  • VII – n. facialis
  • VIII – n. vestibulocochlearis
  • IX – n. glossopharyngeus
  • X – n. vagus
  • XI – n. accessorius
  • XII – n. hypoglossus

n. olfactorius

1. kranienerve undersøges normalt ikke rutinemæssigt ved en neurologisk undersøgelse. Den kan undersøges ved en lugtetest med lukkede øjne, hvor patienten lugter til kaffe, sæbe eller lavendelolie.

Bemærk at lugtesansen ofte er væk hos patienter der lider af Parkinsons sygdom.

n. opticus

2. kranienerve undersøges ved at teste:

  • Pupilforhold: Pupilrefleks (afferent del), symmetri, oftalmoskopi
  • Test af synsfeltet: Fingerperimetri
  • Visus (synsstyrken): Snellens Synstavle og Fingertælling ½, 1, 1½ m afstand

Pupilforhold undersøges ved at lyse på et øje ad gangen og så se om pupillen i begge øjne trækker sig sammen symmetrisk. Der tjekkes her den afferente del af pupilrefleksen, dvs. 2. kranienerve. Ved oftalmoskopi kigges ind i øjet, hvor der tjekkes for papilødem (hævelse ved n. opticus’ indgang til øjet).

Synsfeltet undersøges ved at føre hånden inden for hele synsfeltet (H-formen). Her kan beskrives om der er enten halvdelen eller kvarten af synet der er væk.

Synsstyrken kan enten undersøges ved Snellens synstavle eller ved fingertælling, dvs. hvor man spørger patienten inden for hele synsfeltet og fra forskellige afstande om han kan se antallet af fingre.

n. oculomotorius

3. kranienerve innerverer følgende:

  • m. rectus inferior
  • m. rectus medialis
  • m. rectus superior
  • m. obliquus inferior
  • m. levator palpebra superior
  • parasympatiske tråde til m. ciliaris og m. sphincter pupillae (efferent del af pupilrefleks).

Der testes øjets bevægelser i alle 4 retninger, enten som et “H” eller skråt (NV, NØ, SV og SØ). Denne test tester også 4. og 6. kranienerve.

Ved ophævet funktion af nerven ses:

  • pupildilatation (mydriasis)
  • øjet er drejet nedad og udad
  • hængende øjenlåg (ptose)
  • dobbeltsyn

 

n. trochlearis

4. kranienerve innerverer m. obliquus superior.

Ved ophævet innervation ses

  • Manglende evne til at dreje øjet medialt nedad, dvs. man vil se en let deviation opadtil ved medial blikretning
  • Dobbeltsyn

n. trigeminus

5. kranienerve innerverer ansigtet sensorisk. Den innerverer også tyggemusklerne og er indvolveret i Mandibelrefleksen (Patologisk hvis den fremkaldes).

Der er tre store grene af n. trigeminus:

  • n. ophthalmicus – cornea refleks i særlige situationer
  • n. maxillaris
  • n. mandibularis

Test nerven i ansigtet svarende til de tre grene m. hhv. noget blødt og spidst, f.eks. en vatpind. Der stryges ikke hen ad huden (hvilket tester mekanoreceptorer), men trykkes i punkter.

n-trigeminus

n. abducens

6. kranienerve innerverer m. rectus lateralis.’

Ved ophævet innervation af musklen kan øjet ikke abduceres, dvs. der ses dobbeltsyn. Patienten vil ofte dreje hovedet lidt til den syge side, for at modvirke dobbeltsynet.

n. facialis

7. kranienerve innerverer ansigtets mimiske muskler. Leder også smagstråde til forreste 2/3 af tungen (chorda tympani).

Ved lammelse skelnes der mellem central facialisparese og perifer facialisparese alt efter om læsionen sidder før eller efter nucleus facialis. Ved central facialisparese ses kun lammelse af nedre del af ansigt på modsatte side af skaden. Ved perifer facialisparese ses lammelse af hele ene side af ansigts-muskulaturen på samme side som skaden.
n-facialis

n. vestibulocochlearis

8. kranienerve er vigtige for hørelsen og den vestibulære sans.

Hørelsen testes ved at stå ca. 2 meter bag patienten og hviske eller talestemme. Sig nogle ord/tal og bed patienten gentage det sagte. Man kan også teste med fingergnidning (ca. 20 cm fra ørerne), mens man står bagved patienten.

Den vestibulære sans testes ved:

  • Rombergs test
  • Blindgang (kan vise deviation til læsionens side)
  • Nystagmus (testes ved sideblik 45 grader)

n. glossopharyngeus

9. kranienerve innerverer bageste 1/3 del af tungen samt svælgvæggen sensorisk. Den udgør den afferente del af kløgningsrefleksen/brækrefleksen. Den leder også smagstråde til tungens bagerste 1/3.

n. vagus

10. kranienerve har mange funktioner i kroppen, bl.a. følgende:

  • Motorisk innervation
  • Ganemuskulaturen
  • Stemmelæberne via n. laryngeus reccurens
  • Muskulaturen i pharynx og larynx
  • Sensorisk innervation
  • Ydre øregang
  • Pharynx og larynx
  • Parasympatisk innervation
  • Hjertet
  • Mavetarmkanalen fra svælget til flexura coli sinistra

Man tester n. vagus ved at lytte efter hæshed, tjekke for ganesejlsparese, teste kløgningsrefleksen eller bede patienten synke. Ved vagusparese ses nedsynkning af ganebuen. Der ses også deviation af uvula, men der er manges uvula der er asymmetriske, så det er svært at konkludere noget alene ud fra det.
ganesejlsparese

n. accessorius

11. kranienerve innerverer følgende muskler:

  • M. trapezius
  • M. sternocleidomastoideus

Nerven testes ved at bede patienten løfte skuldrene mod modstand (pres patientens skuldre ned) og bede patienten dreje hovedet mod modstand (hold igen mod patientens kind).

n. hypoglossus

12. kranienerve innerverer tungemuskulaturen.

Den testes ved at tjekke udseende i munden. Kig efter atrofi på tungen. Kig også efter fascikulationer. Bed patienten række tungen frem (ved ophævet funktion ses tungedeviation til den syge side). Styrken testes med tungespatel.
n-hypoglossus

Ekstremiteter og truncus

Der testes på alle 4 ekstremiteter og truncus for følgende idet man sammenligner begge sider:

  • Trofik (volumen)
  • Tonus
  • Kraft
  • Reflekser
  • Sensibilitet

Trofik

Ved trofik kigger man på muskelreliefet om det ser naturligt ud, dvs. er der Pseudohypertrofi, dvs. øget muskelfylde eller nedsat kraft, (kan skyldes Muskulær dystrofi (Duchenne)) eller atrofi (kan skyldes Inaktivitet, 2. neurons-skader, myositis).

Tonus

Tonus bedømmes ved passive bevægelser af led (fleksion-ekstension rotation eller lader dem falde). Det er vigtig her både at teste langsomme og hurtige bevægelser. Langsomme bevægelser tester for Rigiditet, mens hurtige bevægelser tester for Spastisitet.

  • Spastisitet ses ved supranukleære skader (øget tonus og refleksaktivitet). De er hastighedsafhængig og der kan ses Clasp-knife.
  • Rigiditet ses ved sygdomme i basalganglier (ensartet modstand). De er Ikke hastighedsafhængig. Der ses Tandhjulsrigiditet (rigiditet + tremor) og Blyrørsrigiditet.

Kraft

Ved kraft testes kraften af muskler. Først står patienten op med hænderne strakt lige ud. Hvis han kan dette er der kraft 3 (Aktiv bevægelse mod tyngdekraften, men ikke mod modstand). Så sættes modstand på (tryk hænderne ned) og hvis han kan det er der kraft 5 (Normal kraft).

Ligeledes lægger patienten ned og hæver begge ben. Kan han det er der grad 3. Så sættes modstand på og kan han det er der kraft 5.

Reflekser

Når man tjekker reflekser, tjekkes om der er forskel mellem siderne (asymmetri). Hyperrefleksi kan være tegn på supranukleære skader. Her ses evt. også udvidet refleksogen zone og klonus. Hyporefleksi kan være tegn på infranukleære skader.

Normale overfladereflekser:

  • Abdominalrefleks (Th6-L1) (Umbilicus trækkes mod stimulationssted)
  • Plantarrefleks (L5-S2) (Normal refleks er plantarfleksion af storetåen)

Patologiske overfladereflekser:

  • Babinski’s tåfænomen/Chaddock-refleks/Oppenheim-refleks (Extension af 1. tå samt spredning af små tæer).

 

Sensibilitet

Symptomer:

  • Paræstesi: Abnorm sensation, spontan eller evokeret.
  • Dysæstesi: Ubehagelig abnorm sensation, spontan eller evokeret

Objektive fund:

  • Anæstesi/hypæstesi: Ophævet/nedsat berøringssensibilitet
  • Analgesi/hypalgesi: Ophævet/nedsat stiksensibilitet
  • Allodyni: Normalt ikke smertefuldt stimulus medfører smerte (berøring, kulde/varme, tryk)

Ved sensibilitet testes Bagstrengs-lemniscus medialis ved:

  • Berøringssans
  • Vibrationssans
  • Stillingssans

Tractus spinothalamicus testes ved:

  • Smertesans
  • Temperatursans

Dermatomerne testes som minimum for alm. berøringssans og smerte. Dette kan udvides med vibrationssans, stillingssans, 2-punktsdiskrimination og smertesans. Hvis der findes udfald af sensibilitet relatéres til dermatomerne og perifere nerver.

Links


Sidst opdateret 23. december 2016