Lugtesansen

Sharing is caring

Sansen til at lugte forskellige odoranter. En forudsætning for lugtesansen er at der er fri luftpassage, intakt lugteepithel, intakt lamina cribosa og intakte cerebrale lugtebaner. Den primære lugtebark sidder i temporallappen.

lugtsignaltransduktion

Mekanisme

Dette foregår ved at odoranter opfanges af næsens lugteepithel og binder sig til olfaktoriske receptorer. Dette aktiverer en g-proteinkoblet receptor som via en reaktionskaskade fører til åbningen af ionkanaler. Således er et kemisk signal omsat til et neurologisk impuls.

Fakta

Mennesket har ca. 12 millioner olfaktoriske receptorer. Andre dyr har mere veludviklet lugtesans, som f.eks. en rotte der har 15 millioner olfaktoriske receptorer eller en hund der har 1 milliard olfaktoriske receptorer.

Olfaktoriske receptorer udskiftes løbende – turnover er ca. 30-60 dage. Dette aftager dog med alderen.

Test

En grov kvalitativ test af lugtesansen kan udføres, ved at lade pt. lugte til forskellige lugte:

Duft n. olfactorius n. trigeminus
Kaffe +
Vanilje +
Lavendel +
Kanel +
Terpentin + +
Pebermynte + +
Kamfer + +
Formaldehyd + +
Ammoniak +

Sygdomme

Tab af lugtesansen kaldes Anosmi. Årsager er ofte forkølelse eller høfeber. Ved Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom ses en hurtigere aftagende lugtesans, således at man faktisk kan diagnosticere tidlig tegn på sygdom ved en lugtetest.


Sidst opdateret 23. december 2016