Iskæmisk hjertesygdom defineres som insufficient myokardie perfusion på baggrund af koronar aterosklerose eller koronarspasme medførende myokardieiskæmi. Kan optræde sekundært til hjerteklapfejl, kardiomyopati, hypertension, hypoxi, tachycardi eller anæmi (([http://nbv.cardio.dk NBV 2015])).
Iskæmisk hjertesygdom (IHD) omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris.
Forekomst
Dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom har været signifikant faldende i Danmark over mange år, pga. bedre behandlinger og forebyggelser. I 1960 var der over 300 dødsfald pr. 100.000 mænd og over 200 dødsfald pr. 100.000 kvinder (aldersstandardiseret). I 2005 var dette faldet til ca. 100 mænd og 50 kvinder pr. 100.000. En undersøgelse fra Sverige, hvor der er set tilsvarende fald har vist at faldet i antal dødsfald skyldes følgende forbedrede risikofaktorer:
- Lavere Cholesterol tal – skyld i 40% fald
- Mindre rygning – skyld i 9% fald
- Blodtryk bliver nu mere behandlet – skyld i 7% fald
- Mere fysisk aktivitet – skyld i 6% fald
Herudover har der også været nogle risikofaktorer der er blevet forværret:
- Overvægt – har givet 2% stigning
- Diabetes – har givet 5% stigning
Endelig er behandlingen også blevet bedre:
- AKS – 7% fald
- Sekundær profylaxe – 12% fald
- Kronisk hjertesvigt – 7% fald
- Angina pectoris – 4% fald
- Hypertension – 4% fald
- Statin – 2% fald
Tilbage er der kun et fald på 10% man ikke kan forklare.
Prævalensen i Danmark er 200.000 personer (([http://nbv.cardio.dk NBV 2015])).
Nedenunder ses en tabel der viser a priori sandsynligheden for at have iskæmisk hjertesygdom, udfra alder, køn og symptomer.
Ætiologi
Iskæmisk hjertesygdom er en tilstand hvor der ses iskæmi i hjertet, fordi iltbehovet overstiger ilttilførslen. Iltbehovet kan bl.a. stige ved følgende:
- Øget fysisk aktivitet
- Hypertension
- Hypertrofi
Ilttilførslen kan bl.a. falde ved følgende:
- Anæmi (et problem med blodet)
- Takykardi (et problem med flowet)
- Aterosklerose (et problem med karet)
Bemærk at hjertets iltforsyning er sådan at den yderste del af hjertet først får blodforsyning og den inderste del bagefter. Derfor rammes ofte den inderste del af hjertet først af infarkt. Man skelner mellem et transmuralt infarkt og et subendokardialt infarkt.
Iskæmisk hjertesygdom kan skyldes aterosklerose i koronararterierne. Hvis der opstår situationer hvor hjertets iltbehov ikke kan dækkes af iltforsyningen, pga. aterosklerose, opstår der myokardieiskæmi. En sådan situation kan være når iltbehovet stiger under fysisk aktivitet. Dette kaldes for stabil angina pectoris.
Symptomer
Kardinalsymptomet er angina pectoris (brystsmerter), men herudover kan symptomer være meget forskellige og nogle gange asymptomatiske. Brystsmerterne opleves ofte som trykkende smerter eller ubehag retrosternalt. Brystsmerterne kommer især ved fysisk aktivitet, kulde og emotionel stress. De lindres ved behandling med antianginøs medicin, som f.eks. nitroglycerin.
Man skelner mellem følgende grupper:
- Typisk angina: Der ses retrosternalt trykken under 15 minutters varighed, provokeret af fysisk aktivitet, kulde og emotionel stress, som svinder ved behandling med nitroglycerin eller hvile.
- Atypisk angina: Opfylder 2 af symptomerne fra typisk angina.
- Ikke kardielle symptomer: Opfylder 1 eller 0 af ovenstående symptomer
Diagnose
Hvilken udredning der foretages afhænger af a priori sandsynligheden (se tabel længere oppe):
- Personer i det hvide område skal ikke udredes.
- Personer i det grønne område kan få foretaget:
- Myocardiescintigrafi
- Stress-ekko
- Hjerte-CT
- Personer i det gule område kan få foretaget:
- Myocardiescintigrafi
- Stress-ekko
- Personer i det røde område henvises til invasiv udredning.
Personer med en a priori sandsynlighed i det hvide område skal ikke udredes.
Links
Sidst opdateret 19. maj 2023