Bindevæv

Sharing is caring

Bindevæv er støttevæv for andre væv og organer. De udgør organismens indre miljø, idet enhver udveksling af substanser mellem blodkarsystemet og epitheler foregår herigennem.

Bindevæv består af celler og extracellulær matrix.

Egenskaber

Extracellulær matrix

Den extracellulære matrix består af fibre indlejret i en grundsubstans. Fibrene udgør grundlaget for den mekaniske støttefunktion, mens grundsubstansen udgør et medium for transport.

Fibre kan være kollagene fibre, elastiske fibre eller retikulære fibre.

Grundsubstansen indeholder en del proteoglykaner og glukosaminoglykaner. Herudover indeholder den glykoproteiner, vand, salte, små mængder proteiner og andre lavmolekylære stoffer. Den er stærk viskøs og indeholder 95% kulhydrater. Grundsubstansen ses ikke i HE farvning da den opløses.

Celletyper

Fibroblaster

Fibroblaster er den egentlige bindevævscelle og hyppigst forekommende. De er store flade celler med lange udløbere. De har en oval cellekerne med 1-2 nucleoli.

Reticulumceller

Reticulumceller er stjerneformet og danner et net. De har store ovale kerner.

Danner reticulære fibre.

Mesenchymale celler

Mesenchymceller er relativt udifferentierede celler udviklet fra mesoderm. Er stjerneformede med tynde udløbere.

Syntetiserer extracellulær matrix i fosteret. Kan differentieres til bl.a. fibroblaster. Udgør en pulje af udifferentierede celler.

Fedtceller

Fedtceller er store runde celler med lipiddråber indeni. De omgives af et fint net af retikulære fibre. De har en stærkt affladet cellekerne der er belliggende perifert.

Funktionen af fedtceller er oplagring af triacylglycerol.

Monocytter

Monocytter dannes i knoglemarven og afgives herfra til blodet og bindevæv. De er 12-18 µm store celler med bønne- eller hesteskoformet, excentrisk placeret cellekerne. De har en granuleret cytoplasma.

De befinder sig i blodbanen ca. et døgn, hvorefter de migrerer ud til bindevævet og differentierer til makrofager. De forekommer derfor i et lille antal i bindevæv.

Makrofager

Makrofager er udviklet udfra monocytter. De har en stor evne til fagocytose og udgør en vigtig rolle i organismens immunforsvar. Man kan inddele dem i fikse og frie makrofager.

De fikse makrofager er stjerneformede og ligger langs kollagene fibre. De har små, mørke kerner (kondenseret kromatin).

De frie makrofager 15-20 µm store afrundede celler. De er aktivt bevægelige og kravler rundt i bindevævet. De indeholder rigeligt med cytoplasma med lysosomer og residuallegemer.

Udgør sammen med neutrofile granulocytter de professionelle fagocytter. Er antigen præsenterede og udgør sammen med dendritiske celler og B-lymfocytter de professionelle antigen-præsenterende celler.

Dendritiske celler

En dendritisk celle har mange forgrenede udløbere.

Er de vigtigste antigen præsenterede celler og udgør sammen med makrofager og B-lymfocytter de professionelle antigen-præsenterende celler.

Lymfocytter

Udgør de mindste, frie celler i bindevævet (7 µm i diameter). Har en afrundet, kraftig basofil cellekerne omgivet af en smal bræmme af basofilt cytoplasma. Bevæger sig aktivt.

Forekommer i stort antal i lymfoide organer, fordøjelseskanalen og luftvejens slimhinder. De har en afgørende betydning for immunforsvaret og derfor øges antal ved en immunreaktion. De er identiske med blodets lymfocytter.

Plasmaceller

10-20 µm store, ovale celler med en rund, excentrisk placeret cellekerne med grove, kraftigt farvede kromatinklumper placeret i “Urskive-mønster”. Har rigeligt, basofil cytoplasma. Har et veludviklet rER, et stort Golgi kompleks og mange frie ribosomer. Bevæger sig langsomt.

Forekommer primært i mavetarmkanalens lamina propria samt i lymfoidt væv. Antal øges kraftigt ved en kronisk inflammation. De opstår ved differentering af B-lymfocytter. Er antistof-producerende celler.

Eosinofile granulocytter

12 – 15 µm i diameter med en karakteristisk kerne i 2 lapper forbundet med en streng. Har eosinofilt cytoplasma med grove granula. Er bevægelige celler.

Er moderat fagocytotiske og identiske med blodets eosinofile leukocytter. Findes primært i mavetarmkanalens lamina propria og i luftvejene. Antallet øges ved allergiske lidelser. Er vigtig for bekæmpelse af parasitter.

Neutrofile granulocytter

10 – 15 µm i diameter og cellekernen består af 3-5 lapper forbundet med tynde kromatintråde. Forekommer normalt i små mængder i bindevævet men optræder i stort antal ved inflammation. Cytoplasma indeholder mange granula. De er aktivt bevægelige.

Har en meget stor evne til fagocytose og udgør de professionelle fagocytter sammen med makrofager.

Mastceller

Store, ovale celler på 10 – 30 µm. Har granulafyldt cytoplasma med histamin og heparin. Har en lille, afrundet cellekerne der er kraftig basofil. Har et veludviklet Golgi apparat. Ligner blodets basofile granulocytter. Er aktivt bevægelige.

Forekommer i de fleste bindevæv, koncentreret omkring de små blodkar. Store mængder findes i huden, fordøjelseskanalen og luftvejenes slimhinder.

Har receptorer for IgE (allergi). De udgør en vigtig rolle mod bakterielle infektioner.

Bindevævstyper

Bindevæv klassificeres på basis af den relative mængde af de extracellulære matrixkomponenter og de forskellige celletyper. Man skelner mellem Egentlig bindevæv (typer beskrives nedenunder) og mere specialiserede bindevæv, som Blodet, Fedtvæv, Knoglevæv og Brusk.

Løst bindevæv

Løst bindevæv er en generel bindevævstype (“egentlig” bindevæv). Er cellerigt, blødt og eftergiveligt. Er rigt på kar og nerver og har løstvævede fibre i alle retninger.

Forekommer særlig rigt i lamina propria i en række hulorganer.

Tæt, uregelmæssig bindevæv

Tæt uregelmæssig bindevæv kaldes også for tæt, kollagent bindevæv og indeholder kollagene fibre i tykke bundter vævet sammen til net. Findes bl.a. i dermis og som kapsler omkring organer.

Tæt, regelmæssig bindevæv

Tæt regelmæssig bindevæv har bundter af kollagene fibre i velordnet parallel arrangement.

Findes i strukturer udsat for stort stræk, som sener, ligamenter, aponeuroser og fascier.

Der ses rækker af langstrækte celler mellem kollagene fibre i sene kaldet seneceller eller tendinocytter. I virkeligheden er disse fibroblaster.

Tæt, elastisk bindevæv

Tæt elastisk bindevæv er tætliggende bundter af 10-15 µm tykke, parallelt liggende elastiske fibre.

Findes i ligamentum nuchae og ligamenta flava samt i væggen af hulorganer (f.eks. arterier)

Mukøst bindevæv

Mukøst bindevæv indeholder store mesenchymlignende celler. Har rigelig mængde intercellulær substans.

Er særlig udbredt i fosteret under huden og den whartonske gelé.

Retikulært bindevæv

Retikulært bindevæv er et net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller.

Findes i knoglemarv og lymfoidt væv.


Sidst opdateret 28. juni 2016


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.