Adm: Ikke-overført

Antikolinerg toxidrom

Antikolinerg toxidrom er et syndrom med bivirkninger der ses ved overdosering af antikolinergika.

Se også Liste med Antikolinerge lægemidler.

Ætiologi

  • Skyldes høj antikolinerg byrde, hvor man behandles med mange lægemidler der giver antikolinerg effekt.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Klinisk ved stor antikolinerg byrde og fravær af symptomer ved seponering.
  • Symptomer: Typiske symptomer er hypertermi, synsforstyrrelser, konfusion, mydriasis, mundtørhed, urinretention, tremor, takykardi, rødme og fraværende tarmlyde. Et symptom kan også være faldtendens.

Behandling

  • Seponering af lægemidler der kan give antikolinerg effekt.

Referencer

Subconjunktival blødning

Subconjunktival blødning er en blodsprængning i øjet, som giver et rødt område i sklera.

Ætiologi

  • Skyldes et beskadiget blodkar i øjet.
  • Årsagen er ofte ukendt. Kan skyldes traume, hoste, nys, opkast eller anden belastning mod øjet.
  • Ses hyppigere ved pt. med diabetes, hypertension eller blødningsforstyrrelser.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: På baggrund af klinik og objektiv undersøgelse.
  • Symptomer: Lokaliseret rødme i øjet. Ellers oftest asymptomatisk.
Blødning i øjet (Kilde: UpToDate)
Diagnostisk tankegang ved rødt øje (Kilde)

Behandling

  • Ingen behandling, er selvlimiterende i løbet af nogle uger.

Referencer

Nyrecancer

Nyrecancer eller nyrekræft er betegnelsen for cancer der udgår fra nyren.

Ætiologi

  • Der skelnes mellem benigne nyretumorer og maligne nyretumorer.
  • Onkocytomer er benigne renaltumorer, der kan blive flere cm store.
  • Maligne nyretumorer kan være Renalcellekarcinom (>95%), Wilms tumor, Pelvis urotelial tumor. Sjældne maligne nyretumorer er lymfomer, sarkomer, specielle børnetumorer, karcinoider.
  • Nyrekræft metastaserer oftest til lymfeknuder, lunger, lever, knogler og hjernen. Spredning sker lymfogent og hæmatogent.
  • 30 % debuterer med metastaser, 25 % lokalt avanceret og 45 % lokaliseret til nyren.
  • Risikofaktorer er rygning, fedme, misbrug af fenacetin og lign., benzin, nyresten m.m.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles endeligt ved en biopsi.
  • Symptomer: Få og ukarakteristiske symptomer, ofte er sygdommen tilfældigt fund. Hyppigste fund er hæmaturi, herefter flankesmerter. Andre symptomer kan være træthed, vægttab, feber, anæmi, smerter eller neurologiske symptomer.
  • Den klassiske triade er hæmaturi, smerter og palpabel udfyldning forekommer kun i 10% af tilfældene og er ofte forbunden med fremskreden sygdom

Behandling

  • Hvis der ikke er metastaser er behandling kirurgisk og kurativ. Hvis der er metastaser er behandling typisk kirurgisk og med kemoterapi, og kan både være kurativ og palliativ.
  • Kirurgisk behandling er typisk nefrektomi. Kan også behandles med kryobehandlinger.

Prognose

  • 1 års overlevelsen er 88%, mens 5 års overlevelsen er 74-75%.
  • Der dør årligt 173 mænd og 101 kvinder af nyrecancer.

Referencer

  1. Nyrekræft – Statusartikel (Ugeskr Læger 2023;185: V10220587)

Senil vaginitis

Senil vaginitis eller atrofisk vaginitis er en irritation eller inflammation i vagina som følge af tynd og atrofisk slimhinde og nedsat sekretdannelse.

Ætiologi

  • Skyldes mangel på østrogen hos postmenopausale kvinder. Dette fører til tørhed i skeden, tyndere og atrofisk slimhinde.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles oftest klinisk, evt. på baggrund af GU.
  • Symptomer: En brændende eller kløende fornemmelse ved underlivet. Udflåd. Vandladningsgener.

Behandling

  • Behandles med Vagifem eller anden østrogen tilskud, skal som regel være lokal.

Referencer

  1. Senile Vaginitis (Doctor NDTV)

Uterusfibromer

Uterusfibromer. Kaldes på engelsk for Uterine fibroids eller leiomyomas.

Ætiologi

  • Uterusfibromer er den hyppigste benigne neoplasier hos kvinder i bækkenet.
  • Monoklonale tumorer der udgår fra glat muskulatur og fibroblaster i myometriet. Der er ikke tale om cancer, men benign neoplasi.
Forskellige typer og lokation af uterusfibromer

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Typisk ved en UL scanning, i nogle tilfælde CT scanning.
  • Symptomer: Kan være atypiske, men kan også præsentere sig med blødningsforstyrrelser og smerter i bækkenområdet.
Calcificeret uterusfibrom på CT-scanning

Behandling

  • Behandles udelukkende ved symptomer.
  • Kan behandles kirurgisk eller ved embolisering.

Komplikationer

  • Uterusfibromer kan i nogle tilfælde påvirke fertiliteten og give graviditetskomplikationer.

Referencer

  1. Fibromer i uterus (Lægehåndbogen)
  2. Uterine fibroids (leiomyomas): Epidemiology, clinical features, diagnosis, and natural history (UpToDate)

Perifær neuropati

Perifær neuropati er en samlebetegnelse for sygdom i perifære nerver.

Ætiologi

  • Skyldes hyppigt diabetes eller alkoholoverforbrug. Man skal også overveje vitamin B12 mangel og paraneoplastisk fænomen, som fx. ved myelomatose eller MGUS.
  • I 50% tilfælde findes ingen forklaring (idiopatisk).
  • Andre årsager kan være infektion (herunder HIV), vaskulit, hypotyrodisme, sarkoidose, uræmi, porfyri, cancer (paraneoplastiske fænomener).

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Typisk udfra sensibilitetstab, nedsatte scenereflekser og nedsat kraft der er mere udtalt distalt end proksimalt på ekstremiteter. Bekræftes med ENG eller EMG.
  • Paraklinik: Der bør kontrolleres HbA1c, vitamin B12, folat, M-komponent, TSH, rheumaprøver. Hvis Vitamin B12 <300 skal man overveje kontrol af Methylmalonat.

Behandling

  • Ved alkoholoverforbrug anbefales stop for indtag af alkohol.
  • Ved dysreguleret diabetes kan man optimere diabetesbehandling.
  • Optimer ernæring, herunder sikre tilskud af B-vitaminer.

Referencer

  1. Perifær neuropati (Lægehåndbogen)

Eosinofil oesophagit (EoE)

Eosinofil oesophagit (EoE) eller øsofagit er en kronisk immun- og antigenmedieret sygdom, der er karakteriseret ved eosinofil infiltration i epithelet i oesophagus.

Se også:

Ætiologi

  • Sygdommen er en immun- og antigenmedieret sygdom, karakteriseret ved eosinofil infiltration i epithelet i oesophagus. Dette resulterer i fibrose og dysfunktion af oesophagus.
  • Skyldes en allergisk immun hypersensitivitet overfor fødevarer.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles ved gastroskopi og biopsi.
  • Symptomer: GERD symptomer, synkebesvær.
  • Gastroskopi: Vil vise en fibrøs ring.
Gastroskopi med tegn til eosinofil oesophagit

Behandling

  • Behandles med PPI. Alternativt med steroider.
  • Undgåelse af fødevarer der udløser tilstanden. Man vil starte med at fjerne mælk totalt fra kosten [1].

Referencer

  1. Dietary management of eosinophilic esophagitis (UpToDate)

Palatal tremor (PT)

Palatal tremor (PT) eller palatal myoklonus er en form for tremor ved den bløde gane.

Ætiologi

  • Palatal tremor er en sjælden hyperkinetisk bevægeforstyrrelse karakteriseret ved korte, ufrivillige, rytmiske sammentrækninger af den bløde gane.
  • Der skelnes mellem en essentiel og symptomatisk udgave af PT.
  • Symptomatisk PT forekommer sekundært til læsioner i Guillain-Mollaret-trekanten med kompensatorisk hypertrofi af nucleus olivarius inferior.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Er specialistopgave og stilles i neurologisk regi.
  • Bør udredes både i ØNH og neurologisk regi.
  • Der bør foretages en MRC.

Behandling

  • Ingen definitiv behandling, men clonazepam, valproat eller sumatriptan kan have effekt hos nogle. Behandles i neurologisk regi.
  • BoNT-injektioner i den bløde gane kan give en lindrende effekt i ca. 6 måneder.

Referencer

  1. Tinnitus forårsaget af essentiel palatal tremor – kasuistik (Ugeskrift for læger 2023)

Polychondritis recidivans (PR) 

Polychondritis recidivans (PR) er en sjælden autoimmun sygdom der kan ramme flere organer, men typisk giver rødt og varmt øre.

Ætiologi

  • Sjælden sygdom. Incidens er i USA 3,5 tilfælde pr. million indbyggere.
  • Det er en autoimmun sygdom der giver gentagne episoder med inflammation og på sigt destruktion af kartilaginøse strukturer i kroppen. Der er tale om en multiorgansygdom som især rammer ører, næse, øvre lufteveje og led. Kan også sprede sig til non-kartilaginøse organer som nyrer, blodkar og hjerte, hvilket kan være livstruende.
  • Patogenesen bag sygdommen er uklar.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles klinisk, typisk udfra recidiverende tilfælde af et rødt og varmt øre.
  • Paraklinisk: CRP kan være let forhøjet.
  • Differentialdiagnoser: Erysipelas, kontaktallergi eller ekstern otitis.

Behandling

  • Typisk Prednisolon eller anden antiinflammatorisk eller immundæmpende medicin. Man kan fx. starte pt. i Prednisolon 50 mg dgl. og henvise til opfølgning i reumatologisk regi.

Referencer

  1. Polychondritis recidivans – kasuistik (Ugeskrift for læger 2023)

Rabies

Rabies eller hundegalskab er en infektion der kan føre til meningoencephalitis.

Ætiologi

  • Rabies er en akut progressiv meningoencephalitis forårsaget af RNA virus tilhørende familien rhabdoviridae, slægten lyssavirus.
  • Inkubationstiden for rabies kan variere fra under 1 uge til over ét år, afhængigt af, hvor tæt på CNS man er blevet bidt.
  • Alle pattedyr kan inficeres og være reservoir for rabies.
  • Smitte sker ved penetrerende bid af rabiesinficeret dyr (fx. flagermus). Kun i sjældne tilfælde ved direkte kontakt med inficeret spyt, slimhinder eller sår.
  • Hos personer der har rejst i udlandet er smittekilden hyppigst hunde-, abe- og kattebid. I Danmark er bid af flagermus eneste indikation for PEP (post-exposure profylakse).

Diagnose & udredning

  • Symptomer: Feber, hovedpine og sygdomsfornemmelse. Findes i en eksitativ form med hallucinationer, bizar opførsel, aggressivitet, hydrofobi og autonom dysfunktion inkl. spytflod, sjældnere i en paralytisk form med ascenderende paralyse, der kan ligne Guillian-Barré syndrom.

Behandling

  • Ved bid af flagermus indikation for PEP med immunoglobuliner (HRIG) og vaccination mod rabies. Dette iværksættes i samarbejde med infektionsmedicinere. Der er kun indikation hvis man ikke tidligere er rabiesvaccineret.
  • HRIG gives som engangsinjektion uanset hvor længe siden pt. er eksponeret. Der gives 20 IE/kg. Hvis det er muligt, infiltreres HRIG i og omkring såret. Den resterende mængde gives intramuskulært.
  • I de tilfælde, hvor HRIG ikke er givet samtidig med den første vaccination, bør HRIG fortsat gives, hvis der er gået mindre end otte dage siden første vaccination. Immunglobulin vil give en beskyttende effekt indtil maksimal effekt af vaccinerne opnås efter ca. 14 dage.
  • Der gives Rabies vaccine på dag 0, 3, 7 og 14. Gives i den anden side af kroppen ift. HRIG.
  • For personer der allerede er primærvaccineret mod rabies gives ikke HRIG, men vaccination dag 0 og 3.

Komplikationer

  • Døden indtræder indenfor 14 dage og der er kun kasuistiske meddelelser om overlevelse efter symptomdebut.

Referencer

A. Myndigheder

  1. Rabies Postexposure Prophylaxis (PEP) (CDC)

B. Instrukser

  • Rabies (OUH, afd. Q, ver. 1.1)

Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Kronisk myeloid leukæmi (CML)  er en leukæmi der rammer modne myeloide celler i blodet og giver ofte thrombocytose og vekslende anæmi.

Se også:

Ætiologi

  • Incidensen er ca. 75 pr år i Danmark. Lidt flere mænd end kvinder (1,2 :1,0). Medianalder ved debut er ca 50 år, men sygdommen ses i alle aldre.
  • Patienter med CML har altid Philadelphia kromosom. Dette er en translokation af ABL-genet fra kromosom 9 til kromosom 22 (t(9;22)), hvor det fusioneres med BCR-genet, så der kommer et ABL-BCR-gen på kromosom 22. Translokationen medfører at ABL-genet ikke virker og det er det der fører en konstitutionelt aktiveret tyrosinkinase som medfører CML.
  • Den aktiverede tyrosinkinase fører til aktivering af substratprotein, f.eks. PI3 kinase, ved phosphorylering. Dette aktiverede substratprotein medfører en reaktionskaskade, der fører til celleoverlevelse og proliferation.
  • Inddeles i tre faser: Kronisk fase:
    • Kronisk fase (CP): Mindre end 10 % blaster/blod (Varer 3-5 år)
    • Accelereret fase (AP): 10-19% blaster i marven/blod (Varer 3-18 måneder)
    • Blastkrise (BP)/leukæmi: > 20% blaster i marven/blod (Varer 3-6 måneder)

Diagnose & udredning

  • Diagnose: På baggrund af knoglemarvsundersøgelse og cytogenetisk undersøgelse, der vil vise Philadelphia kromosom.
  • Symptomer: Hos en del asymptomatisk ved diagnosetidspunktet, og det findes udfra blodprøver. I nogle af de første måneder ses ofte almensymptomer som træthed, svedtendens og vægttab. Evt. ses arthritis urica (høj celleomsætning), ofte tryksymptomer fra en stor milt og evt. leukostasesymptomer (øjensymptomer, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær).
  • Objektiv undersøgelse: Ofte splenomegali.
  • Paraklinik: Leukocytose med mange modne neutrofile celler, forekomst af alle myeloide udviklingstrin. Ofte trombocytose. Ofte anæmi.

Behandling

  • Imatinib (Glivec) er en specifik tyrosinkinasehæmmer, der har ændret prognosen for CML markant. Den gives som tabletbehandling og er standardbehandling i dag.
  • Allogen knoglemarvstransplantation er den eneste kurative behandling af CML.

Prognose

  • Overlevelsesprocenten er steget markant på 20 år. For tyve år siden var 50% døde inden for 3 år. I dag er det over 95% der overlever sygdommen.
  • Dette skyldes ikke mindst udviklingen af nye lægemidler, som f.eks. Glivec. Glivec er targeteret behandling der udnytter at ALLE med CML har Philadelphia-kromosomet.

Familiær hypokalciurisk hypercalcæmi

Familiær hypokalciurisk hypercalcæmi er en benign årsag til hypercalcæmi.

Ætiologi

  • Godartet tilstand med forhøjet plasma calcium pga. genetisk ændring (mutation) i den calciumfølsomme receptor (CaSR).

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Udfra blodprøver, døgnurin og gentest.
  • Paraklinik: Høj Ca, Høj/normal PTH, Calcium/kreatinin clearence<0,1 (0,1-0,2 gråzone). Påvisning af mutation i CaSR.
  • Calcium/kreatinin clearence beregnes ved U-Calcium, P-Calcium, U-Kreatinin og P-Kreatinin med formlen (Calcium;U mmol/L x (Kreatinin;P µmol/L/1000)) / (Calcium;P mmol/L x Kreatinin;U mmol/L).
  • Ved Ca/krea clearence<0,2 undersøges for mutation i CaSR, der fører til den endelige diagnose. Ved Ca/krea clearence > 0,2 er der tale om primær hyperparathyrodisme.

Behandling

  • Diagnosen kan paraklinisk minde om primær hyperparathyrodisme, men kirurgi virker ikke.
  • Det er en benign tilstand som ikke kræver behandling.

Referencer

  1. Familiær hypokalciurisk hypercalcæmi (Region Nord)
  2. CAPUDS Calciumfosfat renal udskillelsesmåde (Region Nord)

Hungry bone syndrom (HBS)

Hungry bone syndrom er et postoperativ syndrom.

Ætiologi

  • Hyppigst efter parathyroidektomi som pt. har fået grundet primær hyperparathyrodisme.
  • Patofysiologien er ikke helt forstået, men menes at skyldes hurtig fjernelse af PTH i blodet, der fører til stor influx af calcium i knoglerne og dermed hypocalcæmi.
  • Tilstanden varer et stykke tid efter operationen, mindst 4 dage.

Diagnose & udredning

  • Paraklinisk: Ses hypocalcæmi, hypofosfatæmi, hypomagnesiæmi og lav PTH.

Behandling

  • Korrektion af elektrolytter, specielt calcium.

Referencer

Pancreascancer

Pancreascancer eller pancreaskræft er betegnelsen for kræft i bugspytskirtlen, ofte ved den eksokrine del.

Ætiologi

  • Pancreascancer er oftest adenokarcinomer der udgår fra pancreas’ eksokrine del.
  • Ved metastasering sker dette typisk til regionale lymfeknuder, leveren og peritoneum.
  • Opstår der ductus choledocus stenose kommer der ileus.
  • Årsagen er ukendt. Risikofaktorer er rygning, diabetes mellitus, pancreatitis, gaster operation, overvægt og alkohol. Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for pancreascancer.
  • Pancreascancer kan være arveligt.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Typisk ved CT abdomen, diagnosen stilles endelig ved biopsi. Biopsi tages typisk CT- eller UL-vejledt med en nål eller ved EUS.
  • Symptomer: Det udvikles langsomt med ukarakteristiske symptomer som øvre abdominalsmerter, rygsmerter, anoreksi, oppustethed, opkastninger, diarre, obstipation og kvalme. Der kan også forekomme ikterus.
  • Stadie: Ved TNM-systemet: Tis (carcinoma in situ): Meget tidligt stadie uden spredning, T1: Knudens største diameter  er mindre eller lig med 2 cm, T2: Knuden  er mellem 2 – 4 cm, T3: Knuden  er mere end 4 cm, T4: Knuden  er vokset udenfor bugspytkirtlen og ind i et eller flere, større blodkar (arterier), N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder, N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder, N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder, M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer), M1: Der er fjernmetastaser.

Behandling

  • Operation er eneste kurative mulighed, men kun 10-20% opereres fordi canceren opdages for sent.

Prognose

  • Det er en cancerform der har en meget dårlig prognose, fordi den ofte opdages sent.
  • Den gennemsnitlige levetid efter diagnosetidspunktet er 6 måneder. Selv efter operation er prognosen dårlig, her er den mediane overlevelse 18-24 måneder og 5 års overlevelsen er kun 10%.

Referencer

A. Artikler

  1. Pancreascancer – Statusartikel (Ugeskr Læger 2023;185:V01230020)
  2. For flere store kræftsygdomme falder dødeligheden markant – men hos én slags stiger den (Sundhedspolitisk tidsskrift 2023)

B. Generelle referencer

  1. Hvad er bugspytkirtelkræft? (Cancer.dk)

Restless legs syndrom (RLS)

Restless legs syndrom (RLS) eller Willis-Ekboms sygdom er en ubehagelig fornemmelse i benene og en trang til at bevæge dem.

Ætiologi

  • Forekommer hos 5-13% af befolkningen i Nordeuropa. Prævalensen øges med alderen [1].
  • Er ofte udløst eller forværret af en anden tilstand, herunder nyresvigt, jernmangel, graviditet, lægemidler (antidepressiva, neuroleptika, antihistaminer, lithium, antiepileptika og antiemetika), alkohol, neurologiske sygdomme, reumatologiske sygdomme, KOL, søvnapnø, sarkoidose, pulmonal hypertension, hypertension, overvægt og diabetes [1].
  • Årsagen er ukendt, men patofysiologisk menes der at være et lavere jernniveau i substantia nigra i hjernen, hvilket menes at skyldes et problem med jerntransporten ind i CNS. Desuden spiller hypoksi også en rolle, og glutamat og dopaminsystemet i hjernen er også påvirket [1].

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Klinisk diagnose. Anden årsag bør dog udelukkes, herunder crurale ødemer, muskelkramper, artrit.
  • Symptomer: Uro i benene, behov for at røre benene konstant, forværring ved hvile eller inaktivitet. Ses især som natlige symptomer.
  • Paraklinisk: Ferritin, transferrin, jern, transferrinmætning, kreatinin.

Behandling

  • Jernbehandling, hvis tegn til jernmangel.
  • I nogle tilfælde anvendes parkinsonmedicin (dopaminagonister) til behandling af RLS.

Referencer

  1. Behandling av restless legs (Janusinfo)

Universelle ødemer

Universelle ødemer er ødemer over hele kroppen, herunder i ben, abdomen, ansigt og overekstremiteter.

Ætiologi

  • Ødemer kan skyldes mange forskellige ting, herunder problemer med hjerte og nyrer, samt endokrinologisk sygdom.

Diagnose & udredning

  • Grundig anamnese især med fokus på placering af ødemer, i hvilke situationer samt ændringer i vægt.
  • Daglig vægt.
  • Paraklinik: Anæmipakke, væsketal inkl. Albumin, infektionstal, organomarkører og Pro-BNP.
  • EKG: Tages.
  • Ekko: Kan overvejes.
  • Rtg. thorax: Kan overvejes.
  • UL: FLUS og fokuseret abdominal UL kan overvejes.
  • Urin: Urinstix og U-alb/crea ratio, U-albumin, U-kreatinin.
  • Gennemgå medicinliste.
  • Overvej endokrinologisk sygdom
Forslag til udredning for universelle ødemer

Behandling

  • Afhænger af årsag. Furosemid har sparsom effekt.

Referencer

Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP)

Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP) er pneumoni udløst af pneumocystis jirovecii i lungerne.

Ætiologi

  • Skyldes infektion med svampen pneumocystis jirovecii.
  • Bemærk at man kan godt være koloniseret med p. jirovecii uden at have pneumoni. Cirka 20% raske og 30% med KOL har p. jirovecii kolonisation [4].
  • Ses som regel ved immunsvækkede pt. som ved AIDS, i behandling med immundæmpende medicin, cancer pt. og pt. med autoimmune sygdomme.
  • Der skelnes mellem HIV-PCP og non-HIV-PCP.
Sammenligning af PCP ved HIV og non-HIV
Patofysiologi ved non-HIV PCP. Inhibering af B-celleaktivering, dominerende Th1 respons og dysbiose i mavetarmkanalen fører til et skifte fra M2 til M1 makrofag-polarisering som fører til lungeskade.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Påvisning af pneumocystis jirovecii i ekspektorat, trachealsekret eller BAL sammen med pneumoni. Herudover relevant klinik, radiologiske fund og forhøjet β-D-glucan [4].
  • Obs på CT-værdi for at skelne sygdom fra kolonisation, CT-værdi skal være lav. Kontakt til mikrobiologisk afdeling for tolkning.
  • Man kan overveje at måle CD4+ leukocyttal, også for ikke-HIV pt. Værdi under 200 er risiko for p. jirovecii sygdom [3]. Endelig kan β-D-glucan anvendes idet værdi højere end 31,1 har sensitivitet på 92% og specificitet på 86% for PCP for non-HIV pt. [4].
  • Hvis ikke oplagt forklaring, overvej en HIV-test.
  • Symptomer: Tør hoste, funktionsdyspnø og subfeber ved HIV-PCP, mere symptomfattigt ved non-HIV-PCP [4].
  • Paraklinik: Høj CRP, specielt ved non-HIV [4].
  • Billeddiagnostik: Altid rtg. thorax, CT thorax bør overvejes ved mistanke til PCP [4].
Typisk rtg. thorax ved PCP

Behandling

  • Behandles med højdosis sulfametizol-trimethoprim i 3 uger. Kontakt til mikrobiologisk afdeling for anbefaling.
  • Ved hypoksæmi overvejes at give steroid.

Prognose & komplikationer

  1. Høj mortalitet, for non-HIV pt. omkring 30-75% og for HIV pt. 0-20%. Forskellen skyldes omfattende lungeinflammation hos non-HIV PCP [4].

Referencer

  1. Bateman M, Oladele R, Kolls JK. Diagnosing Pneumocystis jirovecii pneumonia: A review of current methods and novel approaches. Med Mycol. 2020 Nov 10;58(8):1015-1028. doi: 10.1093/mmy/myaa024. PMID: 32400869; PMCID: PMC7657095.
  2. Pneumocystis pneumoni (PCP) (Lægehåndbogen)
  3. Avino LJ, Naylor SM, Roecker AM. Pneumocystis jirovecii Pneumonia in the Non-HIV-Infected Population. Ann Pharmacother. 2016 Aug;50(8):673-9. doi: 10.1177/1060028016650107. Epub 2016 May 30. PMID: 27242349.
  4. Asai N, Motojima S, Ohkuni Y, Matsunuma R, Nakashita T, Kaneko N, Mikamo H. Pathophysiological mechanism of non-HIV Pneumocystis jirovecii pneumonia. Respir Investig. 2022 Jul;60(4):522-530. doi: 10.1016/j.resinv.2022.04.002. Epub 2022 Apr 29. PMID: 35501264.

Lithiuminduceret nefrogen diabetes insipidus

Lithiuminduceret nefrogen diabetes insipidus (NDI) eller arginine vasopressin resistance (AVP-R) er en kronisk diabetes insipidus fremkaldt af Lithiumbehandling.

Ætiologi

  • Skyldes behandling med Lithium.
  • Ses hos 15-20% der bliver behandlet med Lithium.
  • Det er karakteriseret ved besvær med at koncentrere urin, hvorfor de let bliver dehydreret og har behov for stort daglig væskeindtag.
  • Kan komme efter seponering af Lithium.
  • Væskepermeabiliteten i samlerørerne i nyrerne og dermed evnen til at reabsorbere væske og opkoncentrere er normalt reguleret af ADH. Det er Aquaporin-2 vandkanaler (AQP2) som ADH stimulerer til dette. Lithium-indtag kan føre til ADH resistens, som medfører polydipsi og polyuri.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Kan diagnosticeres ved urin-osmolalitet under 600 efter 10 timers væskerestriktion, fx om morgenen. Alternativt mere end 3 liter døgndiurese [1].

Behandling

  • Der anvendes lægemidler som Amiloid, diuretika og NSAID.
  • Man bliver ikke helbredt ved seponering af Lithium.

Prognose & komplikationer

  • Pt. bliver hyppigt dehydreret, deraf akut nyresvigt og hypernatriæmi.
  • De har 2-3 gange større risiko for at få kronisk nyreinsufficiens.

Referencer

  1. Fotso Soh J, Torres-Platas SG, Beaulieu S, Mantere O, Platt R, Mucsi I, Saury S, Renaud S, Levinson A, Andreazza AC, Mulsant BH, Müller D, Schaffer A, Dols A, Cervantes P, Low NC, Herrmann N, Christensen BM, Trepiccione F, Rajji T, Rej S. Atorvastatin in the treatment of Lithium-induced nephrogenic diabetes insipidus: the protocol of a randomized controlled trial. BMC Psychiatry. 2018 Jul 16;18(1):227. doi: 10.1186/s12888-018-1793-9. PMID: 30012135; PMCID: PMC6048831.
  2. Davis J, Desmond M, Berk M. Lithium and nephrotoxicity: a literature review of approaches to clinical management and risk stratification. BMC Nephrol. 2018 Nov 3;19(1):305. doi: 10.1186/s12882-018-1101-4. PMID: 30390660; PMCID: PMC6215627.

NBoMe overdosering

NBOMe eller 25-C-NBOMe er et nyere rusmiddel der er meget billigt og både virker hallucinerende og CNS stimulerende.

Ætiologi

  • Skyldes indtag af stoffer med 25-C-NBOMe.
  • Findes i mange former, herunder som frimærker.
  • Findes i mange afarter, hvor enkelte stofgrupper er skiftet ud, hvilket kan ændre potensen og midlertidligt gøre stoffet lovligt.

Diagnose & udredning

  • Ved klinisk mistanke. Kan evt. verificeres ved labundersøgelse.

Behandling

  • Primært symptomatisk behandling.
  • Afkøling
  • Korrigering af elektrolytter
  • Benzodiazepiner i refrakte doser – ofte er høje doser nødvendige. Diazepam er førstevalg.
  • Husk glukose, ilttilskud og thiamin.

Prognose

  • NBOMe er ekstremt potent og dødelig. Kaldes derfor også for dræber-rusmiddel.

Referencer

Cannabinoid overdosering

Overdosering af cannabinoider.

Ætiologi

  • Cannabinoider er syntetiske rusmidler, i modsætning til hash/cannabis der er planter. Ofte kan hashplanter være sprayet med syntetiske cannabinoider. Syntetiske cannabinoider er meget mere potente.

Diagnose & udredning

  • Udfra anamnese, klinik og urin drug screening.

Behandling

  • Behandles med benzodiazepiner i refrakte doser.

Referencer

  • Intet

Hash/Cannabisoverdosering

Overdosering af cannabis/hash/pot/marijuana. I nogle tilfælde er planterne oversprayet med syntetiske cannabinoider, hvilket gør dem mere potente.

Ætiologi

  • Skyldes indtag af cannabis, der indeholder mange aktive stoffer, herunder THC og CBD. THC er den form der kan give psykose og de farlige skadevirkninger.
  • Kaldes også hash, pot, marihuana, skunk eller cannabisolie.
  • Kan ryges, men også indtages peroralt.
  • Er primært et sløvende stof, men kan blive hallucinogent.

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres udfra anamnese, klinik og evt. urin drug screenings test.
  • Symptomer: hjertebanken, tørhed i øjne og mund, en let svimmelhed og muligvis kvalme. Kan også give mavesmerter.
  • Psykisk: Tankeforstyrrelser, psykotiske symptomer, angst og negativ effekt på hukommelsen. Ved indtag af en stor dosis, kan cannabis give psykiske symptomer, som fx panikangst eller psykotiske symptomer.
  • Urin drug screening test: Vil være positiv for cannabis.

Behandling

  • Der findes ingen antidot, derfor symptomatisk behandling.
  • Varigheden af rusen er typisk 3-4 timer, men de aktive stoffer kan måles i urinen 4-8 uger efter.

Referencer

Ecstasy/MDMA overdosering

Overdosering af stoffet ecstasy/MDMA.

Ætiologi

  • Skyldes indtag af stoffet Ecstasy der også kaldes for MDMA.
  • Findes som pulver og piller.
  • Ecstasy har både en stimulerende og let hallucinogen virkning.

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres udfra anamnese og klinik.
  • Værdier: Høj temperatur, forhøjet BT.
  • Objektivt: Muskelspændinger (især i kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken. Man kan få kramper, forvirring, bevidstløshed. Udvidede pupiller.
  • Psykisk: Man mærker ikke træthed, og man oplever lyd og lys mere intenst. Samtidig føler man sig åben og kærlig stemt over for andre. Synshallucinationer.
  • EKG: Arytmier kan ses.
  • Paraklinik: Der kan ses akut nyresvigt og tegn til blødning. Elektrolytforstyrrelser grundet overdrevent indtag af væske.
  • Urin drug screening test: Kan ofte ikke detektere ecstasy.

Behandling

  • Der findes ingen antidot, derfor symptomatisk behandling.
  • Rusen kommer ½-1 time efter man har taget stoffet, og varer 2-6 timer.

Komplikationer

  • Hedeslag er den primære årsag til dødsfald i forbindelse med ecstasybrug.

Referencer

  1. Altomstoffer.dk
  2. Forgiftning med central stimulerende stoffer (CSS): amfetamin, metamfetamin (MDMA, Ecstasy), kokain (SHS)

Methamfetamin overdosering

Overdosering af stoffet methamfetamin.

Ætiologi

  • Skyldes indtag af stoffet Methamfetamin der er 3-5 gange mere potent end amfetamin. Den rene krystaliserede form kaldes for “crystal meth” og er ekstrem potent.
  • Er meget afhængighedsskabende.

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres udfra anamnese, klinik og evt. urin drug screenings test.
  • Værdier: Høj temperatur og puls.
  • Objektivt: Udvidede pupiller.
  • Kan også vise sig ved kramper, bevidstløshed, respirationsstop eller hjertestop.
  • Psykisk: Aggressiv, irriteret, vred, oppe at køre, følelse af lykke og overskud, selvtillid. Sen virkning med nedturs-tømmermænd.
  • Urin drug screening test: Vil være positiv for Methamfetamin og (formentlig) også amfetamin.

Behandling

  • Der findes ingen antidot. Kan være nødvendig med sedering.
  • Varighed af rus ved rygning af crystal meth er typisk 4-12 timer.

Komplikationer

  • På sigt kan stoffet skade dopamin- og serotoninproduktionen i hjernen så meget, at følelsen af glæde kan mindskes permanent, hvorved risikoen for depression øges.

Referencer

  1. Altomstoffer.dk
  2. Forgiftning med central stimulerende stoffer (CSS): amfetamin, metamfetamin (MDMA, Ecstasy), kokain (SHS)

Amfetamin overdosering

Overdosering af stoffet amfetamin.

Ætiologi

  • Skyldes indtag af stoffet Amfetamin.
  • Kaldes også for speed, AMF eller BASE.
  • Er meget afhængighedsskabende.
  • Amfetamin undertrykker kroppens naturlige signaler, så sult, tørst og træthed forsvinder, og man kan komme til at ignorere kroppens naturlige behov for mad, drikke og hvile.
  • Amfetamin gør, at man kan drikke mere alkohol end ellers, og de to rusmidler tages ofte samtidig. De har forskellige virkninger, da alkohol virker dæmpende på nervesystemet og amfetamin stimulerende. Derfor bliver rusvirkningen uforudsigelig med stor risiko for aggressive og voldelige handlinger. Det kan også føre til en akut forgiftning af alkohol, efterhånden som amfetaminen stopper med at virke.

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres udfra anamnese, klinik og evt. urin drug screenings test.
  • Værdier: Høj temperatur, blodtryk og puls.
  • Objektivt: Udvidede pupiller. Sveder meget.
  • Ved forgiftning får man også hovedpine, svimmelhed, kvalme.
  • Kan også vise sig ved kramper, bevidstløshed, respirationsstop eller hjertestop.
  • Psykisk: Følelse af energi, tjek på tingene og selvtillid. Aktiv, rastløs, udadvendt, fokuseret på sig selv og taler meget. Irritabel og hurtigt vred og aggressiv. Efter rusen kommer en nedtur, hvor man kan føle sig træt, udmattet, trist, modløs og nogle gange paranoid.
  • Urin drug screening test: Vil være positiv for amfetamin.

Behandling

  • Der findes ingen antidot. Kan være nødvendig med sedering.
  • Varighed af rus kan vare mange timer, typisk op til 3-5 timer.

Komplikationer

  • På sigt kan stoffet skade dopamin- og serotoninproduktionen i hjernen så meget, at følelsen af glæde kan mindskes permanent, hvorved risikoen for depression øges.
  • Længerevarende brug giver risiko for at udvikle amfetaminpsykose.

Referencer

  1. Altomstoffer.dk
  2. Forgiftning med central stimulerende stoffer (CSS): amfetamin, metamfetamin (MDMA, Ecstasy), kokain (SHS)

Vesikorektal fistel

En vesikorektal fistel er en fistel fra rektum til blæren, der kan give recidiverende UVI.

Forekomst

  • Forholdsvis sjældent.

Ætiologi

  • Kan skyldes en infektion, absces og ses også ved Mb. Crohn.

Diagnose

  • Ved recidiverende UVI kan man bede pt. spise birkes. Hvis de kommer ud med urinen er det bevis for en vesikorektal fistel.
  • Kan erkendes på scanning.
  • Skal henvises til urologer.

Behandling

  • I urologisk regi.

Data

  • Synonymer: Vesiko-rektal fistel

Referencer

Varicocele testis

Varicocele testis er en skrotal lidelse der kan give tyngdefornemmelse og ømhed.

Ætiologi

  • Varicocele opstår ved dilatation af venerne i plexus pampiniformis og er forårsaget af venøst refluks.

Diagnose & udredning

  • Generelt har patienterne ingen symptomer, dog oplever nogle tyngdefølelse og ømhed.
  • Hyppigst ses et asymmetrisk scrotum med slyngede vener i øvre venstre del som orm i en pose.
  • Højresidig varicocele ses sjældent og bør føre til mistanke om retroperitoneal tumor. 

Behandling

  • Hovedparten af patienter med varicocele har ikke behov for behandling. Nogle har brug for operation.
  • I European Association of Urologys guidelines anbefales operation hos unge med tiltagende forværring af testikelvækst og hos mænd med klinisk varicocele, oligospermi og infertilitet ≥ 2 år uden årsager til infertiliteten.
  • Varicoceleoperation er hos mænd med nedsat fertilitet påvist at have effekt på flere parametre med forbedrede postoperative sædparametre og graviditetsrater.

Data

  • Synonymer: Sædbrok.

Referencer

Uretrit

Uretrit er betegnelsen for infektion i urinrøret.

Ætiologi

  • Der skelnes mellem uretrit assoceret med seksuelt overførte infektioner (SOI) og ikke associeret med SOI.
  • Non-SOI kaldes ofte også Non-klamydial, non-gonorroisk, non-mycoplasma uretrit.
  • SOI uretrit skyldes oftest klamydia, gonoré eller mycoplasma genitalium.
  • Non SOI uretrit kan være forårsaget af Ureaplasma urealyticum, Trichomonas vaginalis, Streptokokker gr. B, anaerobe bakterier, herpes simplex virus eller adenovirus.
  • Prostatit og bækkenbundsmyoser kan give symptomer, som ikke kan skelnes fra uretrit, men har ikke leukocytter i uretralsmear, hvorfor mikroskopi er en afgørende diagnostisk undersøgelse

Diagnose & udredning

  • Se mere under Klamydiainfektion, gonore eller mycoplasma genitalium.

Behandling

  • Se mere under Klamydiainfektion, gonore eller mycoplasma genitalium.
  • Empirisk behandling ved non SOI uretrit er Doxycyklin 100 mg x 2 i 7 dage.

Referencer

  • DDS-vejledning vedr. Seksuelt Overførbare Infektioner

Syfilis

Syfillis er en kønssygdom der skyldes infektion med Treponema pallidum.

Forekomst

  • Der ses i DK årligt 3-400 nye tilfælde.
  • De fleste tilfælde ses hos mænd der har sex med mænd.

Ætiologi

  • Skyldes infektion med bakterien Treponema pallidum der overføres ved ubeskyttet samleje.

Diagnose & udredning

  • Inddeles i 4 stadier: Primær, sekundær, latent og tertiær stadie.
  • Diagnosticeres ved serologiske tests.

Behandling

  • Ved primær, sekundær og tidlig latent stadie behandles med Tardocillin 2,4 mill. IE i.m. som engangsdosis (1,2 mill. IE i hver nates).
  • Ved sen latent og tertiær syfilis behandles med Tardocillin 2,4 mill IE i.m. dag 1, 7 og 15, således tre injektioner med 7 dages interval.

Referencer

Prostatit

Prostatit er en infektion i prostata.

Ætiologi

  • Ascenderende infektion, typisk ved urinrefluks til prostata eller spredning via lymfekar fra rektum.
  • Skyldes oftest e. coli, pseudomonas eller Klamydia trachomatis. Neisseria gonorrhoea er en meget sjælden årsag.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Udfra symptomer, objektiv undersøgelse og blodprøver.
  • Symptomer: Akutte smerter i perineum og bag symfysen. Desuden feber, kulderystelser, nedsat AT, smerter ved defækation, dysuri, pollaksuri, udflåd, nedsat urinflow og obstruktionssymptomer, urinretention.
  • Objektiv undersøgelse: Rektaleksploration med diffus forstørret og byldeøm prostata.
  • Paraklinisk: Forhøjet PSA, CRP og leukocytter. PSA er ikke indiceret for at stille diagnosen.
  • Urin: urinstix og D+R.
  • Bloddyrkning: Mhp. at udelukke bakteriæmi.
  • Blærescan: For at udelukke urinretention.

Behandling

  • Antibiotika: Trimethoprim hvis ikke behov for i.v. behandling. Ellers gives Ciprofloxacin eller Cefuroxim samt engangsdosis Gentamicin.
  • KAD ved urinretention.

Komplikationer

  • Dannelse af absces
  • Sepsis
  • Kronisk prostatit (sjældent)

Referencer

Phimosis

Phimosis er en forsnævring af forhuden hos mænd, der gør forhuden ikke kan trækkes tilbage og der er forstyrret urinstråle.

Forekomst

  • Over 90% nyfødte har medfødt phimosis.
  • 10% af 3 årige har stadig phimosis.

Ætiologi

  • Der skelnes mellem medfødt og erhvervet phimosis. Medfødt er en fysiologisk tilstand som barnet vokser fra, mens erhvervet ofte skal opereres.

Diagnose & udredning

  • Udfra sygehistorie og udseende. Forstyrret urinstråle. Smertefuld erektion.
  • Mange med phimosis kan have Balanit samtidig.

Behandling

  • Forsøg initielt med Diproderm 0,05% påsmøres 2 gange daglig i 4 uger. Påsmøres spidsen af forhuden, ikke på glans. Brug evt. vatpind. Vask fingre efterfølgende.
  • Der kan alternativt forsøges med Brentacort, Locoid eller Betnovat 1 påsmøring 2 gange daglig i 4-6 uger.
  • Ved manglende effekt henv til urologer mhp. vurdering af behov for circumcision.

Data

  • Synonymer: Forhudsforsnævring

Referencer

Nondescensus testis

Nondescensus testis er en tilstand, som ses hos drengebørn, hvor testis mangler eller er ektopisk. 

Forekomst

  • Det forekommer i ca. 2% af alle mature fødsler og i ca. 20% af de præmature fødsler

Ætiologi

  • Ukendt ætiologi.

Diagnose & udredning

  • Drenge med nondescensus testis har som hovedregel ingen symptomer, men kan få problemer med infertilitet eller malignitet senere i livet, hvis tilstanden ikke bliver behandlet.
  • Er testiklen ikke descenderet inden sjette levemåned, bør patienten henvises mhp. kirurgisk behandling inden 12. levemåned

Behandling

  • Inden 6. levemåned ses an, herefter henvisning til kirurgisk behandling.

Data

  • Synonymer: Manglende testikler.

Referencer

Mycoplasma genitalium

Mycoplasma genitalium er en kønssygdom der skyldes infektion med bakterien Mycoplasma genitalium.

Ætiologi

  • Forekomsten er hos mænd 1,1% og kvinder 2,3%.
  • Skyldes infektion med bakterien Mycoplasma genitalium der overføres ved ubeskyttet samleje.
  • Mycoplasma genitalium er en bakterie, som overføres seksuelt ved slimhindekontakt. Næst efter klamydia er M. genitalium den hyppigste bakterielle SOI i Danmark, og M. genitalium infektion udgør 10-35 % af non-klamydial non-gonorroisk uretrit blandt mænd.

Diagnose & udredning

  • Påvises ved positiv PCR. Bakterien er vanskeligt at dyrke.
  • Symptomer: Udflåd og svie ved vandladning er hyppige symptomer, dog vil omkring halvdelen af smittede ikke have symptomer. Hos kvinder er M. genitalium infektion også associeret med cervicit, endometrit og underlivsbetændelse. M. genitalium infektioner i svælg og rektum er ofte asymptomatiske.

Behandling

  • Behandles typisk med Zitromax 500 mg som engangsdosis og 250 mg dgl. de efterfølgende dage i totalt 5 dage. Behandling af M. genitalium kompliceres af en høj forekomst af resistens mod makrolider.
  • Ved makrolidresistens vælges Moxifloxacin 400 mg x 1 i 7 dage.

Referencer

LUTS

LUTS står for Lower uninary tracts symptoms og er et udtryk for stærk vandladningstrang, hyppig vandladning med små portioner, natlige vandladninger, smerter ved blærefyldning og inkontinens.

Forekomst

  • Hyppigheden stiger med alderen.

Ætiologi

  • Hos mænd hyppigt prostatahypertrofi.

Diagnose & udredning

  • Symptomer er stærk vandladningstrang, hyppig vandladning med små portioner, natlige vandladninger, smerter ved blærefyldning og inkontinens.
  • Udredes med urinstix, evt. D+R og blodprøver for væsketal og PSA. Alle mænd med LUTS bør have målt PSA
  • DAN-PSS-skema kan evt. udfyldes. DAN-PSS score på <8 er lette symptomer, på 8-19 er moderate symptomer og >19 er svære symptomer.
  • Væske- og vandladningsskema kan udfyldes
  • Ved urinstix med hæmaturi og LUTS hos mænd > 60 år henvises i kræftpakkeforløb.
  • Ved forhøjet PSA og LUTS eller suspekt rektaleksploration henvises på mistanke til prostatakræft.

Behandling

  • Hvis urinstix blank, kreatinin og PSA normal, rektaleksploration uden mistanke til prostatacancer kan medicinsk behandling forsøges. Førstevalg er Tolterodin (har generelt tilskud). Ved ældre kan vælges Betmiga (med klausuleret tilskud) der har færre antikolinerge bivirkninger. Hos mænd kan overvejes Cialis.
  • Ved store natlige vandladninger uden obstruktion kan behandling med desmopressin forsøges.
  • Ved svære tilfælde kan overvejes kirurgi.

Data

  • Synonymer: Lower uninary tract symptoms, Nedre urinvejssymptomer

Referencer

Klamydiainfektion

En klamydiainfektion er en infektion med bakterien Chlamydia trachomatis i underliv, urinveje eller rektum.

Forekomst

  • Klamydia er den hyppigste kønssygdom i Danmark.
  • Der diagnosticeres årligt ca. 40.000 nye tilfælde af klamydia.
  • Inkubationstiden er 5-21 dage.

Ætiologi

  • Overføres ved ubeskyttet samleje ved direkte slimhindekontakt.
  • Skyldes infektion med Chlamydia trachomatis, der er en obligat intracellulær gram negativ bakterie.
  • C. trachomatis inficerer cylinderepitelet og medfører inflammation. Prædilektionsstederne er de genito-uretrale slimhinder, men også konjunktiva og analslimhinde kan inficeres.
  • Inkubationstiden er 5-21 dage.

Diagnose & udredning

  • Symptomer hos mænd er klart mykoidt udflåd, dysuri, kløe i urethra, epididymites og proctitis.
  • Symptomer hos kvinder er mukopurulent udflåd, dysuri, kontaktblødning, pletblødning og salpingitis.
  • C. trachomatis kan ligeledes inficere rektal slimhinden, som kan medføre rektalt udflåd og proktit, men tilstanden er dog ofte asymptomatisk.
  • En klamydiainfektion er asymptomatisk hos 50% mænd og 75% kvinder. Symptomer kan opstå efter et langt asymptomatisk forløb.
  • Påvises typisk ved urinprøve hvor der testes med PCR.
  • Hos mænd, der har sex med mænd, bør der podes fra rectum og evt. også fra svælg. Ved positiv rektal klamydiapodning skal prøven undersøges for Lymfogranuloma venereum (LGV).

Behandling

  • Førstevalg er Doxycyklin tabl. 100 mg x 2 i 7 dage. Dette skyldes risikoen for azithromycinresistens ved behandling af Mycoplasma genitalium infektion. Ved rektal klamydiainfektion vælges Doxycyklin, hvor der gives 100 mg x 2 i 7-10 dage.
  • Andetvalg er Zitromax tabl. 1 g som engangsdosis. Alternativt kan man vælge Clarithromycin 500 mg x 2 dgl. i 5-7 dage.
  • Husk test af partner og afholdenhed/kondom 7 dage efter afsluttet behandling, da smitsomme ekstracellulære klamydia formentlig overlever behandling i nogle uger.
  • Behandlingskontrol skal sædvanligvis ikke foretages.

Differentialdiagnoser

  • Genital gonorré
  • Mycoplasma genitalium urethrit
  • Non-gonoroisk; non-klamydiaurethrit
  • Trichomoniasis
  • Candida vaginit
  • Mycoplasma genitalium cervicit
  • Bakteriel vaginose
  • Akut cystit

Referencer

Herpes genitalis 

Herpes genitalis er en kønssygdom der er en infektion med Herpes simplex virus i kønsorganerne.

Forekomst

  • Hos kvinder er prævalensen 7-40%.

Ætiologi

  • Kan skyldes Herpes simplex type 1 og 2 (HSV-1 og HSV-2).
  • HSV-1 kan overføres seksuelt og ikke-seksuelt, mens HSV-2 praktisk talt kun overføres seksuelt.
  • Inkubationstiden er 4-7 dage.
  • Starter med en primærinfektion, efterfølgende en latensperiode og kan så komme igen ved reaktiveringer.

Diagnose & udredning

  • Udfra typisk sygehistorie og objektive fund af blærer og sår.
  • Der kan tages podning til PCR, hvor der påvises HSV.
  • Der skelnes mellem primær infektion og reaktivering.

Behandling

  • Behandles med Aciclovir tabl. 200 mg x 5 i 5-10 dage eller Valaciclovir tabl. 500 mg x 1-2 tabl. dgl. i 5-10 dage.
  • Ved mange recidiver kan vælges profylaktisk behandling med Aciclovir tabl. 400 mg x 2 eller Valaciclovir tabl. 500 mg x 1.

Differentialdiagnoser

  • Cervicit
  • Candidavaginit
  • Balanitis
  • Syfilis
  • Ulcus molle
  • Lymfogranuloma venereum

Referencer

Gonoré

Gonoré er en kønssygdom forårsaget af smitte med Neisseria gonorrhoeae (gonokokker).

Forekomst

  • Der ses typisk 800 nye tilfælde hvert år.

Ætiologi

  • Skyldes infektion med Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) ved ubeskyttet seksuelt samleje.

Diagnose & udredning

  • Hos mænd ses ukompliceret uretrit med svær dysuri og rigelig purulent udflåd.
  • Hos kvinder ses uretrit eller cervicit med svie ved vandladning og rigelig purulent udflåd.
  • Primærfokus kan også findes i rektum og farynx, men tonsilit og proktit er sjældent symptomgivende.
  • Der ses hyppigt samtidig infektion med klamydia, og derfor bør begge disse testes sammen.
  • Kan diagnosticeres ved en urinprøve.
  • Husk test af partner.
  • Behandlingskontrol bør udføres 2 uger efter behandling.

Behandling

  • Pga. resistensproblematik er behandling omhyggelig og startes aldrig op før svar på prøver.
  • Typisk vælges at behandles med Ceftriaxon inj. im. 500 mg + Zitromax 2 g som engangsdosis. Ved resistenssvar, hvor gonokokker er følsom for Ceftriaxon, undlades Zitromax.

Differentialdiagnoser

  • Klamydiainfektion
  • Uspecifik uretrit

Referencer

Epididymitis 

Epididymitis er en inflammation i bitestiklen.

Ætiologi

  • Under 1 ud af 1000 tilfælde pr. år.
  • Hyppigst klamydia eller gonokokker hos unge.
  • Hos mænd > 35 år typisk gramnegative stave (f.eks. e. coli).
  • Komplikation til underliggende urologisk sygdom.
  • Nylig instrumentering.
  • Traume (2-3 dage efter)

Diagnose

  • Smerter i skrotum, palpapel hævelse og ømhed af epididymes.
  • UL kan understøtte diagnosen.
  • Ved mistanke tages urin for klamydia og gonokokker samt urinstix.
  • CRP, SR og leukocytter kan være forhøjet.

Behandling

  • Antiobiotika og ro, samt forhindre smitte.
  • Mod klamydia Zitromax 1 g som engangsdosis, evt. Doxycyklin 100 mg x 2 i 10 dage.
  • Ved mænd > 35 år Ciprofloxacin 500 mg x 2 i 10 dage.
  • Skrotum kan forblive hævet i mange måneder efter.

Differentialdiagnoser

  • Testistorsion
  • Tumor testis
  • Slag mod ydre genitalia
  • Orchitis
  • Varicocele (ikke ømhed)

Data

  • Synonymer: Bitestikelbetændelse, epididymit.
  • ICD-10:
  • ICPC-2:

Referencer

Emfysematøs cystit

Emfysematøs cystit er en luftproducerende cystit. Det er en meget farlig tilstand, som har høj dødelighed.

Ætiologi

  • Samme ætiologi som ved UVI.

Diagnose & udredning

  • CT abdomen: Vil vise tegn til emfysematøs cystit.
  • KAD: Ved anlæggelse af KAD kommer der luft ud.

Behandling

  • Antibiotika: Bredspektret antibiotika (fx. Tazocin) mindst en uge. Herefter overgås til peroral behandling, som regel ikke Pivmecillinam.

Balanit

Balanit er en betændelse på glans penis.

Forekomst

  • Ukendt forekomst, men ses af og til i praksis

Ætiologi

  • Ofte finder man ikke en årsag til Balanit.
  • Kan ses ved diabetes eller infektion med svampe eller bakterier.

Diagnose & udredning

  • Husk at kontrollere blodsukker, idet diabetes kan være en årsag.

Behandling

  • Kan forsøges med antibiotika, f.eks. Fusidin creme 2 gange daglig i 2 uger.
  • Kan forsøges med antimykotika, f.eks. Clotrimazol 2 gange daglig i 2 uger.

Differentialdiagnoser

  • Herpes genitalis

Data

  • Synonymer: Betændelse på penishovedet, Balanitis, Forhudsbetændelse

Referencer

Sjögrens syndrom

Sjögrens syndrom, Sjøgrens syndrom eller Sjögrens sygdom er en reumatologisk lidelse.

Ætiologi

  • En langsomt progredierende autoimmun inflammation der fører til destruktion og dysfunktion af eksokrine kirtler, herunder især spyt og tårekirtler.
  • Kvinder rammes over 10x så meget som mænd.
  • Debutterer typisk i alderen 30-50 år.
  • Histologisk ses lymfocytinfiltration af eksokrine kirtler. Det fører til kirteldegeneration, nekrose, atrofi og nedsat funktion i tåre- og spytkirtlerne.
  • Andre organer kan være ramt, herunder lymfeorganer, lunger, hjertekar, nyrer, urinveje, mavetarmkanalen, hypotyreose, nervesystemet.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Udfra klinik, paraklinik og spytkirtelbiopsi fra læben.
  • Ved mistanke til Sjögrens syndrom skal pt. henvises til reumatolog.
  • Symptomer: Tørre øjne, mundtørhed, nedsat tåreproduktion.
  • Paraklinisk: Påvisning af autoantistoffer såsom ANA, SSA, SSB eller Reumafaktor. Der skal som minimum kontrolleres Hb, CRP, immunglobuliner, anti-SSA/anti-SSB.

Behandling

  • Der findes ingen kurativ behandling, derfor udelukkende symptomatisk behandling.

Referencer

Reumatoid artritis (RA)

Reumatoid artritis er en kronisk inflammatorisk ledsygdom der kan føre til destruktion af led.

Ætiologi

  • 0,5-1% har RA
  • Multifaktorel inkl. genetisk disposition.

Diagnose & udredning

  • Udfra EULAR kriterier – 6 point eller mere stiller diagnosen:
    • Ledinvolvering:
      • 1 stort led score =0 point
      • 2-10 store led score = 1 point
      • 1-2 små led score = 2 point
      • 4-10 små led score =3 point
      • > 10 led hvoraf mindst ét er et lille score = 5 point
    • Serologiske undersøgelser
      • Negativ for både RF og ACPA. Score =0 point
      • Lavtitret RF eller lav titret antiCCP. Score =2 point
      • Højtitret RF eller højtitret ant-CCP Score =3 point
    • Akutte faserespons
      • Normal CRP og normal SR score =0 point
      • Abnorm høj CRP eller høj SR score =1 point
    • Varighed af symptomer
      • < 6 uger score = 0 point
      • > eller = med 6 uger score =1 point
  • Ved blodprøver tages CRP, SR, Anti-CCP og Rheumafactor (RF) der kan understøtte diagnosen.
  • RA rammer på fingre ofte PIP og MCP led, men sjældent DIP-led. Hvis DIP-led er afficeret peger det mere på artrose.
  • Paraklinik: Forhøjet Reumafaktor og Anti-CCP.

Behandling

  • Der findes ingen kurativ behandling.
  • Behandles med DMARD.
  • NSAID lindrer og påvirker kun i mindre grad sygdomsforløbet

Komplikationer

  • 30-50% patienter med RA får Perikardit.

Data

  • Synonymer: RA, Rheumatoid artrit

Referencer

Reaktiv artrit

Reaktiv artrit eller postinfektiøs artrit er en inflammatorisk gigtform, som oftest optræder efter en infektion (reaktionsgigt).

Ætiologi

  • HLA-B27 ses ved 70% af alle uretrit og enteritrelaterede reaktive artriter. Disse kan give reaktive artritter der skyldes bakterierne Chlamydia, Gonokokker, Salmonella, Shigella, Campylobacter, Yersinia.

Diagnose

  • Påvisning af artrit i efterforløbet af en infektion. Der kan ses ekstraartikulære manifestationer som konjunctivit, entesistis, daktylitis, spondylartritis, slimhindeulcera.

Behandling

  • Behandling af den underliggende infektion, fx. med antibiotika. Artrit behandles med glukokortikoider intraartikulært. Der er sjældent behov for DMARD behandling.

Polymyosit

Polymyosit er en inflammatorisk muskelsygdom.

Ætiologi

  • Er associeret med andre bindevævssygdomme og malignitet.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Diagnose stilles oftest på grundlag af forhøjede muskelenzymer, typiske forandringer ved muskelbiopsi og tegn til myopati ved EMG.
  • Diagnosen stilles af reumatologer.
  • Paraklinik: Forhøjet CK eller aldolase.

Behandling

  • Behandles med immunsupprimerende midler, med glukokortikoider som førstevalg.

Referencer

Morbus Reiter

Morbus Reiter er en autoimmun sygdom der er en type af reaktiv artrit som følge af en infektion i en anden del af kroppen.

Ætiologi

  • Mb. Reiter forudgås ofte af en infektion med Klamydia.

Diagnose & udredning

  • Sygdommen kan give ledgener, øjenbetændelse, urinrørsbetændelse og hudforandringer på glans penis.

Behandling

  • Sygdommen går som regel i ro af sig selv.

Data

  • Synonymer: Reiters sygdom, Reiters syndrom, Reaktiv ledbetændelse

Referencer

Kæmpecellearteritis (GCA)

Kæmpecellearteritis er et syndrom der omfatter bl.a. arteritis temporalis.

Se også Arteritis temporalis, Polymyalgi og Storkarsvaskulit.

Ætiologi

  • Alle er over 50 år gammel, oftest over 65 år. Hyppigere kvinder end mænd.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Klinik, PET/CT og evt. biopsi af a. temporalis.
  • Symptomer: Træthed, nedsat appetit, vægttab, feber, alment utilpashed. Kranielle symptomer (arteritis temporalis). Hovedpine.
  • Paraklinik: CRP typisk 30-250. SR>100.
  • Biopsi: Man kan godt tage en biopsi af a. temporalis efter opstart af Prednisolon. Skal tages inden for 2 uger efter opstart af behandling. En biopsi er vigtig, da diagnosen kræver et års varende Prednisolon behandling.
  • PET/CT: Skal tages senest 3-5 dage efter opstart af Prednisolon, da signalet ellers forsvinder. Bør gennemføres også ved polymyalgi, da 3-5% også vil have cancer.

Behandling

  • Ved mistanke til arteritis temporalis startes op i 60 mg Prednisolon dgl. Ved andre former 40 mg dgl.

Referencer

A. Studier

  1. PET/CT compared with temporal artery biopsy for giant cell arteritis (Dan Med J 2023;70(7):A11220716)

Gigtfeber

Gigtfeber eller Reumatisk feber er et syndrom bestående af feber og rheumatologiske symptomer.

Ætiologi

  • Ses ofte efter en tidligere streptokokinfektion.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Diagnosen stilles ud fra forekomst af de såkaldte Jones kriterier og påvisning af aktuel eller nylig infektion med gruppe A streptokokker.
  • Symptomer: Ledsmerter, udslæt, ufrivillige bevægelser (korea), feber,
  • Ekko: Idet der kan komme påvirkning af hjerteklapper.
  • Paraklinik: Forhøjet CRP og SR.
  • EKG: Kan vise 1. grads AV-blok.

Behandling

  • Behandles med NSAID eller steroid indtil sygdommen går i ro.

Referencer

Arthritis urica

Arthritis urica er en gigtsygdom hvor man får hævelse i oftest et enkelt led med stærke smerter. Rammer oftest storetåen (podegra).

Se også pyrofosfat artrit.

Ætiologi

  • Rammer oftest storetåens grundled (podegra).
  • Prævalensen er 1-2%. Incidensen af AU vokser voldsomt ved se-urat > 0,5. Hyppigt ved højere alder, højere BMI og højere alkoholindtag.
  • Skyldes øget uratniveau enten pga. øget produktion eller nedsat udskillelse.
  • Speciel kødrig kost disponerer til urinsyregigt.
  • Udløsende faktorer er alkohol, andre fødevarer, kulde, akut svær sygdom, traume, kirurgi, dehydrering, vacination samt start/stop af uratsænkende behandling.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Diagnosticeres ofte udfra klinisk udseende, hvor der typisk ses et enkelt led med hævelse, rødme, varme og stærke smerter. Ofte ses thopi der er næsten diagnostisk for arthritis urica.
  • For at stille diagnosen med sikkerhed skal der udtages ledvæske og ved mikroskopi kunne findes uratkrystaller og leukocytter.
  • I starten rammes kun et enkelt led, men med årene progredierer sygdommen til flere led.
  • Paraklinik: Blodprøver kan vise forhøjet CRP og leukocytter og evt. forhøjet P-urat. Normal P-urat udelukker ikke urinsyregigt, idet det hyppigt er normal eller lav under et anfald. Man kan sagtens have CRP 3-400 og feber. Forhøjet P-urat kan være normalt, idet 80% med hyperurikæmi aldrig får klinisk AU.
  • Ældre har oftere involvering af OE led, involvering af flere led, systemisk sygdom (fx. feber og delir) og indlægges grunder AU.

Behandling

  • Inddeles i anfaldsbehandoing og profylaktisk behandling.
  • Anfaldsbehandling kan være NSAID, Prednisolon eller Colchicin. Alternativ kan man vælge Colchicin.
    • Prednisolon 25-37,5 mg dgl. i 7-10 dage.
    • Ibuprofen 600 mg x 3 eller Naproxen 500 mg x 2
    • Colchicin 0,5 mg x 1-3
  • Ved flere anfald kan vælges profylaktisk behandling. Her kan man vælge Allopurinol og Colchicin. Man må godt starte behandlingen under et anfald. Kontrol se-urat efter 4 uger, mål under 0,36 og hvis man holder se-urat under dette kan man blive rask i løbet af 3 år.
    • Allopurinol 100 mg x 1, herefter dosisøgning.
  • Målet med uratsænkende behandling er at få se-urat < 0,36, da der ikke dannes uratkrystaller under dette niveau.
  • Colchicin kan anvendes som profylakse, som overgang sammen med Allopurinol, indtil dette er optitreret, men ikke på sigt. Dette skyldes at ved behandling alene med Allopurinol får mange anfald de første 2-3 måneder og stopper behandlingen. Grunden til man ikke fortsætter Colchicin er grundet bivirkninger.

Referencer

  1. Arthritis urica (Lægehåndbogen)
  2. Behandling af artritis urica (IRF SST)

Turner syndrom

Turner syndrom er en kromosomafvigelse.

Ætiologi

  • Turners syndrom er en kromosomafvigelse hvor en pige fødes med karyotype 46,X0.

Diagnose & udredning

  • Typiske tegn er fodrygsødemer, håndrygsødemer, cupitus valgus, øget nakkefold i nakkefoldsscreening, tøndeformet thorax med stor afstand mellem brystvorter, halsvinger, lavtsiddende ører, lav hårgrænse i nakken.

Behandling

  • Behandling af turner syndrom kan være væksthormon så de vokser, østrogen så de går i puberteten, antihypertensiv behandling mod blodtryk og oocytdonation hvis ønske om graviditet. Væksthormonbehandling kan gøre man vinder 5-8 cm.

Prognose

  • Turnerpiger bliver 20 cm lavere, går ikke i pubertet af sig selv og bliver ofte infertile. De kan også have medfødte hjertesygdomme såsom bicuspid aortaklap, coarctatio aorta. De har øget risiko for hypertension, aortadissektion, autoimmune sygdomme, hyppige mellemørebetændelse, nedsat hørelse som barn og osteoporose.

Sekretorisk otitis media

Sekretorisk Otitis Media er en inflammation i mellemøret, der ikke skyldes infektion med bakterier.

Forekomst

  • Sekretorisk Otitis Media er en af de hyppigste årsager til hørenedsættelser hos de helt små børn.

Ætiologi

  • Skyldes dysfunktion i tuba auditiva.
  • Rygning i hjemmet øger risikoen.

Diagnose & udredning

  • Ved Sekretorisk Otitis Media ses ikke ørepine og feber.
  • Tympanometri vil vise en flad B-kurve, ligesom ved akut otitis media.
  • Otoskopi kan vise synlig væske i mellemøret, evt. med væskespejl eller luftbobler.

Behandling

  • Antibiotika virker ikke.
  • Forsvinder spontant efter 3 måneder.
  • Undgå rygning i hjemmet

Differentialdiagnoser

  • Akut otitis media

Data

  • Synonymer: Forkølelsesører, Sekretorisk Mellemørebetændelse, SOM, Serøs mellemørebetændelse, Serøs Otitis Media.
  • ICD-10: H65
  • ICPC-2: H72

Referencer

RSV-infektion

RSV infektion er en forkølelsessygdom der kan give nedre luftvejsinfektion hos små børn.

Ætiologi

  • Skyldes infektion med RS-virus.
  • Små børn under 2 år er i særlig risiko ved denne sygdom. Specielt når børn er under 0,5 år, er de afhængig af vejrtrækning gennem næsen, hvilket kan besværliggøres af meget slim.
  • Optræder normalt kun om vinteren, men der er også set udbrud om sommeren [1].

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Oftest klinisk. Kan bekræftes med svælgpodning.
  • Symptomer: Forkølelsessymptomer med meget slimdannelse. Vejrtrækningsbesvær.

Behandling

  • Oftest selvlimiterende, men kræver nogle gange indlæggelse til iltterapi. Ellers symptomatisk behandling.

Referencer

  1. Usædvanlig forekomst af RS-virus i denne sommer (SSI)

Retinopathy of prematurity (ROP)

Retinopathy of prematurity (ROP) er en tilstand hvor det præmature nyfødte barn får synsproblemer som komplikation til præmaturitet.

Ætiologi

  • Kan skyldes høje iltkoncentrationer til præmature, hvorved der sker en abnorm udvikling af blodkarrene i retina.

Diagnose

  • Stilles ved oftalmoskopi. Alle børn født før uge 32 eller som vejer under 1500 gram bør screenes for ROP en måned efter fødslen.

Behandling

  • Laserbehandling.

Respiratorisk distress syndrom (RDS) 

Respiratorisk distress syndrom (RDS) er en tilstand hvor det nyfødte barn har svært ved at trække vejret pga. mangel på surfaktant.

Ætiologi

  • Skyldes mangel på surfaktant, hvilket ses ved præmature børn fordi surfaktantproduktionen ikke er gået igang endnu.
  • Hypotermi hos det præmature barn kan forstærke risikoen for RDS, fordi hypotermi hæmmer produktionen af surfaktant.
  • Hvis barnet sluger grønt fostervand, kan det øge risikoen for RDS fordi mekonium inaktiverer surfaktant.

Diagnose

  • Respirationsbesvær hos nyfødte viser sig ved respiratorisk distress, der svarer til dyspnø hos voksne. Symptomer er takypnø, knirken, indtrækninger, spil af alae nasi og cyanose.

Behandling

  • Behandles med CPAP der giver et konstant modtryk, som forbedrer ventilationen og modvirker kollaps af alveoler under ekspirationen.
  • Obs. iltbehandling af præmature børn øger risiko for ROP.

Pubertas tarda

Pubertas tarda eller sen pubertet er en tilstand hvor kroppen har passeret den sædvanlige alder for debut af puberteten uden fysiske eller hormonelle tegn på debut.

Ætiologi

  • Pubertet kan være forsinket flere år og stadig være normal, hvilket kaldes for Konstitutionelt forsinket pubertet. Men det kan også ske pga. fejlernæring, forskellige former for systemisk sygdom eller på grund af defekter i reproduktionssystemet (hypogonadisme) eller kroppens respons på kønshormoner.
  • Årsager til sen pubertet kan være arveligt betinget, kronisk sygdom, anoreksi, autoimmun hypothyreose, Turner syndrom, hypofysesygdom. 

Diagnose

  • Normal pubertet for piger er 8-13 år, og for drenge 9-14 år.
  • Paraklinisk undersøges hæmatologi, levertal, nyretal, FSH, LH, østradiol, TSH, T3, T4, IGF1, cøliaki screening, karyotype. På røntgen foretages knoglealderbestemmelse.
  • Ved hypothyreose vil man se stigende vægtkurve og aftagende længdekurve. Man vil se høj TSH og lav T3 og T4.

Behandling

  • Afhænger af årsagen.

Referencer

Pseudocrop

Pseudocrop eller falsk strubehoste er en sygdom, der hyppigt ses hos børn, hvor der ses ændret stemme og inspiratorisk stridor.

Ætiologi

  • Skyldes akut infektion med virus i larynx, hvilket gør at der opstår ødem i slimhinden, specielt i det subglottiske rum. Infektionen er især med parainfluenzavirus.

Diagnoser & udredning

  • Klassiske symptomer er inspiratorisk stridor, hæshed, gøende og søløvelignende hoste og vedvarende dyspnø.
  • Det hedder falsk strubehoste fordi det minder om ægte strubehoste (epiglottitis acuta).

Behandling

  • Tilstanden er som regel selvlimiterende, og det handler derfor om at berolige forældre og barn. Symptomer lindrer når barnet bliver mere roligt, og omvendt værre når barnet bliver uroligt.
  • I svære tilfælde kan ødemet mindskes ved glukokortikoid inhalation eller peroralt. Adrenalininhalation lindrer også hurtig symptomer, men varer kun kort.
  • Overfladisk respiration, nedsat bevidsthed og faldende iltsaturation er tegn på begyndende udtrætning. Her kan forsøges med helium-ilt blanding der reducerer luftvejsmodstanden. Det er meget sjældent indikation for at inturbere.

Referencer

Præmaturitet

Præmaturitet er et udtryk for for tidlig fødsel og de komplikationer der kan komme heraf.

Ætiologi

  • I de fleste tilfælde er årsagen ukendt.
  • Risikofaktorer for præmaturitet er tidligere præterm fødsel, flerfoldsgraviditet, keglesnit, sygdom hos fosteret, meget ung eller meget gammel gravid, UVI, vaginalinfektion, kronisk sygdom hos moderen, IUGR, stress og tungt fysisk arbejde.

Diagnose & udredning

  • Definition: Præmaturitet defineres som et barn født før GA 37+0. Hvis barnet er født før 32+0 kaldes det meget præmatur, før 28+0 ekstremt præmaturt. Et barn førdt før 22+0 uden livstegn registreres som en abort.

Behandling

  • Ved truende præterm fødsel har man nogle gange mulighed for at give ve-hæmmende medicin. Der gives også glukokortikoider for at stimulere fosterets produktion af surfaktant, for at mindske risiko for respiratorisk distress syndrom (RDS). Dette gives ved truende præterm fødsel før uge 34, og gives 48 timer inden fødslen.
  • Præmature har særlig risiko for hypotermi, fordi de har tynd hud og relativ stor overflade ift. vægten. Herudover har de også kun sparsomt subkutant væv. Hypotermi forebygges ved at holde barnet varmt. Hypotermi kan medføre øget iltforbrug (hypoksi, aciodose), øget energiomsætning (hypoglykæmi, dårlig trivsel), øget kapillærpermeabilitet (ødemer, hypovolæmi), bradykardi, apnøtendens, mathed, hypotoni og RDS pga. hæmmet produktion af surfaktant.
  • Det præmature barn har risiko for hypoglykæmi, og dette forebygges med early feeding og kontrol af BS på neonatalafdelingen.
  • Før uge 34-35 er der ofte umoden sutte- og synkerefleks, hvorfor disse børn skal have sondeernæring. Kan de ikke tåle det, skal de have parenteral ernæring. Enteral ernæring nedsætter dog risikoen for at få NEC.
  • Det præmature barn har øget risiko for apnø, og kan derfor overvåges med apnøalarm. Hvis barnet får apnø behandles det med let berøring, CPAP, koffeincitrat og evt. respirator.

Komplikationer

  • Præmaturitet øger risikoen for mange komplikationer, hvoraf kun nogle nævnes her.
  • Barnet kan få RDS hvis det har slugt grønt fostervand eller har fået hypotermi.
  • Barnet kan få ROP såfremt iltkoncentrationer har været for høje, grundet abnorm dannelse af blodkar i retina.
  • Præmature børn har øget risiko for pneumothorax, der behandles med lungedræn.
  • Der er øget risiko for bronkopulmonal dysplasi (BPD), hvilket behandles med respirator, CPAP og ilttilskud.
  • Der er risiko for skader i CNS, herunder intraventrikulær hæmoragi eller periventrikulær leukomalaci.
  • Der er risiko for senkomplikationer i form af cerebral parese, indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, høre- og synsnedsættelser, lille højde m.m.

Neonatal sepsis

Neonatal sepsis er sepsis der opstår inden for 5 dage efter fødslen (early onset) eller inden for barnets første 4 leveuger (late onset).

Ætiologi

  • Tidligere skyldtes neonatal sepsis især gruppe A streptokokker (GAS), hvor både mor og barn døde og så blev bakterierne spredt videre til andre fødsler, fordi lægen deltog i flere fødsler bagefter. Senere er det især gruppe B streptokokker (GBS), hvor 5-35% af alle gravide er koloniseret. Cirka 40-70% af de koloniserede vil overføre det til fosteret under fødslen. En mindre del af de fostre bliver så syge.
  • Man kan også have E. coli, S. aureus, koagulasenegative stafylokokker og listeria monocytogenes.

Diagnose

  • Symptomer er abnorm temperatur regulering, respiratorisk distress, tachykardi, påvirket cirkulation og GI-symptomer. 
  • Børn har ikke nødvendigvis CNS-symptomer, men kan godt have meningitis alligevel. Hvis man har et barn der er tydelig septisk, skal man derfor udføre lumbalpunktur på et tidspunkt i forløbet, hvor man stadig kan se forandringer. Hvis man har et barn med dårlig cirkulation, vil man ikke på det tidspunkt udføre lumbalpunktur, men i stedet igangsætte behandling og så lave lumbalpunktur senere, for at se om der er celletalsforhøjelse. Selvom der er givet antibiotika, har det stadig stor betydning for antibiotikavalg, varighed og dosering af behandlingen. Det er altså ikke ligegyldig om man har sepsis med meningit eller sepsis uden meningit.

Behandling

  • Som ved sepsis.

Lussingesyge

Lussingesyge er en virusinfektion der giver influenzalignende symptomer efterfulgt af karakteristisk udslæt på kinder og andre steder på kroppen.

Forekomst

  • Stort set alle får Lussingesyge på et tidspunkt, og infektionen giver livsvarig immunitet.

Ætiologi

  • Lussingesyge skyldes infektion med Parvovirus B19.
  • Sygdommen forekommer ofte i forårsmånederne.
  • Inkubationstiden er 13-18 dage og smitter ikke længere når der er kommet udslæt.
  • Infektion under graviditeten kan sprede sig til fosteret og give anledning til spontan abort, hydrops foetalis eller intrauterin fosterdød.

Diagnose & udredning

  • Diagnostiseres klinisk udfra karakteristisk udslæt og anamnese.
  • Der tages kun serologiske prøver under graviditeten.
  • Positiv IgG er tegn på gammel infektion og positiv IgM er tegn på nylig infektion.
Lussingesyge

Behandling

  • Behandling er symptomatisk.

Data

  • Synonymer: Den 5. børnesygdom, Parvovirus B19 infektion,
    Erythema infectiosum.
  • ICD-10: B343
  • ICPC-2: A76

Referencer

Komælksallergi

Komælksallergi er den hyppigste form for fødevareallergi, hvor man er allergisk overfor mælkeproteiner.

Ætiologi

  • Forekommer i 2-3% af alle spædbørn i første leveår. Flertallet (85-90%) vil udvikle tolerans før 3-4 årsalderen.
  • Skyldes allergi overfor nogle af proteinerne i mælkeprodukter. Man tåler heller ikke fåre- eller gedemælk og ej heller laktosefri mælk, økologisk mælk, upasteuriseret mælk eller uhomogeniseret mælk.
  • Ingen børn er allergisk overfor modermælk – men de kan reagere på mælkeproteiner fra moderens indtag af komælk, der kan overføres ved amning.

Behandling

  • Til småbørn erstattes mælk af højt hydrolyseret modermælkserstatning. Til større børn kan anbefales havremælk. Børn der ikke får mælk bør have kalktilskud, hvor der gives 500 mg kalk dagligt til børn under 9 år og 750 mg dagligt til børn over 9 år.

Differentialdiagnoser

  • Laktoseintolerans

Referencer

  • Ingen

Kighoste

Kighoste er en infektion med bakterien Bordetella pertussis som giver meget langvarig hoste. Kaldes også for tremånedershoste.

Forekomst

  • Der diagnosticeres ca. 500-1000 tilfælde hvert år i DK.
  • Ca. 40% tilfælde ses hos personer over 20 år gammel.
  • Siden 1995 er der registreret 6 spædbørnsdødsfald.

Ætiologi

  • Skyldes infektion med bakterien Bordetella pertussis.
  • Symptomer opstår 5-10 dage efter smitte.
  • Inkubationstiden kan være op til 3 uger.
  • Bakterien sætter sig i cillier i luftvejene og beskadiger funktionen af dem, så der opstår hoste. Bakterien forsvinder efter nogle uger, men det tager lang tid at regenerere cillierne.
  • Inddeles i 3 stadier: 1) Kataralsk stadie 2) Paroxymalt stadie 3) Rekonvalescens stadie.
  • Smitter i kataralsk stadie og de første 2-3 uger af paroxymalt stadie.
  • Smitte sker ved dråbesmitte og kan kun ske mellem mennesker.

Diagnose & udredning

  • Kighoste giver langvarig hoste i ca. 3 måneder. Ofte ses også en hylende (kigende) vejrtrækning og der kan forekomme opkast. Der er tale om en tør hoste.
  • Kan diagnosticeres ved en podning.
  • Der er anmeldelsespligt ved kighoste hos børn under 2 år.

Behandling

  • Kan være livstruende hos mindre børn der ikke er vaccineret, men ikke hos voksne med normalt immunforsvar.
  • Kan behandles med antibiotika, men vil udelukkende have effekt hvis det allerede startes op i det første stadie. Der anbefales at anvende makrolider.

Profylakse

  • Der vaccineres mod kighoste ved 3, 5 og 12 måneder samt 5 års vaccinen.
  • Vaccinen er ikke livsvarig – det er den naturlige infektion heller ikke.
  • Vaccinen beskytter i 5-10 år.

Referencer

Kawasakis syndrom

Kawasakis syndrom er et syndrom med langvarig feber, konjuntivitis, udslæt, erytem af hænder og fødder samt mundhuleforandringer.

Ætiologi

  • Kawasakis syndrom rammer især aldersgruppen 6 måneder til 5 år.

Diagnose

  • Kawasakis syndrom mistænkes ved langvarig feber uden kendt årsag, specielt ved manglende respons på antibiotika. Selve diagnosen stilles med ekko.

Behandling

  • Behandles med højdosis immunoglobuliner, som forkorter sygdomsforløb og nedsætter risiko for aneurismedannelse. Højdosis acetylsalicylsyre gives så længe der er feber og herefter gives det som tromboseprofylakse i 2 måneder.

Komplikationer

  • Kawasakis syndrom kan give aneurisme på koronararterierne, som opstår 6 uger fra symptomdebut. Det er den hyppigste årsag til erhvervet hjertesygdom i den vestlige verden.

Referencer

  • Intet

Hirschsprungs sygdom

Hirschsprungs sygdom eller Morbus Hirschsprungs er en udviklingsabnormalitet.

Ætiologi

  • En udviklingsabnormalitet der afficerer tarmene karakteriseret ved medfødt mangel på myenteriske ganglieceller (aganglionose) i et segment på tyktarmen. På grund af mangel på innervation af muskellaget i dette segment, sker der et tab af motorfunktion. Dette resulterer i en abnorm stor eller dilateret colon (kongenit megacolon) med tarmokklusion eller forstoppelse. Denne sygdom erkendes kort efter fødslen. 

Diagnose

  • Kliniske tegn er ofte startet ved nyfødthedsperioden med forsinket mekoniumafgang. Ofte ses tarmobstruktion i de første levedøgn, udvidet abdominalomfang, galdefarvede opkastninger. Rektalundersøgelser afslører forsnævret tarmsegment. Luft og afføring kan afgå ved rektaleksploration. Typisk ses svært obstiperede børn under 1 år, på trods af at de udelukkende ammes. Hos børn over 1 år ses behandlingsresistent kronisk obstipation. Væksthæmning kan forekomme.
  • Den endelige diagnose stilles ved rektumbiopsi med påvisning af manglende ganglieceller og tilstedeværelse af hypertrofiske nerveender. 

Komplikation

  • Der er risiko for sekundær enterocolit.

Føtalt alkoholsyndrom

Føtalt alkoholsyndrom (FAS) er en medfødt tilstand, hvor fostret har specielle ansigtstræk, hæmmet vækst og hjerneskade som følge af at moderen har drukket alkohol under graviditeten.

Ætiologi

  • Skyldes massivt alkoholindtag ved mater under graviditeten.

Diagnose

  • Der ses specielle ansigtstræk, som manglende filtrum mellem næse og overlæbe. Symptomerne kan være meget varierende. Barnet kan have problemer med indlæring, sen udvikling og sprogproblemer og mental udviklingshæmning med betydelig hjerneskade.

Behandling

  • Der findes ingen behandling, som helbreder medfødt alkoholsyndrom. Tidlig stimulering kan hjælpe barnet til at udnytte sine ressourcer på en bedst mulig måde.

Feberkramper

Feberkramper er en form for kramper der hyppigt ses hos børn.

Ætiologi

  • Ses hos 2-5% børn i alderen 6 måneder til 6 år. Risikoen for recidiv er ca. 10%.
  • Forekommer hyppigst hos børn mellem 5 måneder og 5 år.
  • Anfald associeret med stigning i kropstemperatur ved fravær af intrakraniel infektion, metabolisk forstyrrelse eller historie med afebril anfald.
  • Paracetamol hverken øger eller sænker risikoen for feberkramper.

Diagnose

  • Stilles klinisk ved kortvarige kramper hos småbørn der ukompliceret stopper af sig selv eller ved stesolid rektalt eller via kinden. Der er tale om generaliserede tonisk-kloniske kramper af nogle minutters varighed med en post-iktal fase hvor barnet typisk er træt og ked af det.
  • Ved komplicerede feberkramper tages EEG med henblik på udredning for epileptogent fokus. Komplicerede feberkramper er når der ses fokale kramper, neurologiske udfald efter krampeanfaldet, varighed over 15 minutter og over 1 anfald inden for samme døgn.

Behandling

  • Sikre frie luftveje og klæd barnet af. Hvis ikke kramperne stopper af sig selv gives stesolid rektalt eller via kinden (Buccolam). Kramperne skal stoppes inden 30 minutter, da der ellers er tale om status epilepticus.

Referencer

Enuresis nocturna

Enuresis nocturna eller natlig vandladning er ufrivillig fysiologisk vandladning under søvn i en alder, hvor natlig kontinens sædvanligvis er udviklet.

Ætiologi

  • 6-10% af alle 7-årige har enuresis nocturna.
  • Enuresis synes at skyldes en manglende balance mellem den natlige urinproduktion og blærens kapacitet, samtidig med nedsat evne til at vågne, når blæren er fuld.
  • Obstipation er ikke sjældent årsag til enuresis, men ses hyppigere ved daginkontinens.

Diagnose & udredning

  • Udredes med anamnese, objektiv undersøgelse, urinstix, urinundersøgelse, væske- og vandladningsskema.
  • Reduceret blærekapacitet defineres som maximal vandladningsvolumen<65 % af den forventede for alder: (30 x alder + 30) ml.
  • Natlig polyuri: Urinproduktion på en våd nat, der overskrider den forventede blærekapacitet med mindst 30 %.

Behandling

  • Behandling af enuresis bør som regel indledes i 6-7 års-alderen.
  • Hvis problemet er blærekapacitet behandles bedst med ringeapparat, mens hvis problemet er høj natlig urinproduktion behandles det bedst med Minirin.
  • Behandling med ringeapparat strækker sig over 6-12 uger uden pauser overhovedet.
  • Minirin gives med 0,1-0,4 mg som tablet eller 120-240 mikrogram som smeltetablet før sengetid. 

Referencer

  1. Enuresis nocturna (Region Midt)
  2. Enuresis nocturna hos børn (Ugeskriftet)

Cystisk fibrose (CF)

Cystisk fibrose (CF) er en arvelig genetisk betinget sygdom, der primært kommer til udtryk i lungerne.

Ætiologi

  • Der er tale om en autosomal recessiv sygdom, hvor man har en mutation i det såkaldte CFTR gen. Cirka 3-4% bærer CFTR-genet.
  • Genfejlen ved CF medfører, at salttransporten ind og ud af kroppens celler ikke fungerer normalt. Denne defekt kommer hovedsageligt til udtryk i de exokrine kirtler, det vil sige de kirtler, der producerer sekreter til ydre og indre overflader.
  • De indre organer, der især er påvirket af sygdommen er lungerne, bugspytkirtelen, mave-tarmkanalen og leveren. Huden er også påvirket på grund af den høje saltkoncentration i sveden, som udsondres af svedkirtlerne.
  • Sekretet fra de slimproducerende kirtler indeholder hos patienter med cystisk fibrose mindre vand end hos raske personer. Det bevirker, at sekretet bliver sejt og tyktflydende.
  • I luftvejene bliver det seje sekretet således grobund for bakterier, hvilket medfører hyppige lungeinfektioner.
  • I fordøjelsessystemet forårsager den arvelige fejl i kirtelfunktionen, at bugspytkirtelen producerer utilstrækkelige mængder af fordøjelses enzymer, og derfor er optagelse af proteiner og fedtstoffer fra maden utilstrækkelig. Dette resulterer i, at det syge barn ikke tager på.

Diagnose

  • Typiske symptomer ved cystisk fibrose er:
    • Tarmstop hos nyfødte (mekonium-ileus).
    • Dårlig trivsel – ofte til trods for god, ikke sjældent glubende appetit.
    • Abnorm afføring (hyppige, store, fedtede og ildelugtende afføringer).
    • Endetarm fremfald
    • Saltsmagende hud
    • Pibende, raslende vejrtrækning.
    • Vedvarende hoste
    • Hyppige tilfælde af bronchitis og lungebetændelse.
  • Selve diagnosen stilles ved en svedtest hvor man måler saltindholdet i sved, som vil være for højt. Herudover foretages en genetisk undersøgelse for CF generne.

Behandling

  • Der findes ingen kurativ behandling, udelukkende en lindrende behandling.

Bronkiolitis

Bronkiolitis er en virusinfektion i bronkiolerne, hvilket er hyppigt hos børn.

Ætiologi

Skyldes i 80% tilfælde RS-virus. Debuterer med forkølelse, hoste og subfebrilia. Børn kan have svært ved at spise, og kan blive respiratorisk udtrættet. Helt små børn kan få apnø.

Diagnose

Klinisk diagnose, men kan bekræftes ved fund af RS-virus i sekret fra nasopharynx.

Behandling

Udelukkende symptomatisk. Sugning af sekret, ilttilskud ved lav SAT, nasal CPAP og i meget svære tilfælde intubation. Sufficient væske og ernæring skal sikres.

Differentialdiagnoser

  • Viral pneumoni
  • Bakteriel pneumoni
  • Laryngit
  • Fremmedlegeme
  • Astmatisk bronkitis
  • Astma

Referencer

  • Intet

Astmatisk bronkitis

Langvarig hoste med væsende vejtrækning og ekspiratoriske rhonci hos småbørn i forbindelse med virusinfektioner. Børn med astmatisk bronkitis der er alment upåvirkede, men med tydelig besværet vejrtrækning kaldes “happy wheezers”. 

Ætiologi

  • Ses hos 20-25% af alle børn under 3 år.

Diagnose

  • Astmatisk vejrtrækning (hvæsende, pibende vejrtrækning med rhonchi og forlænget eksspirium) sammen med tegn på øvre luftvejsinfektion.

Behandling

  • Der gives beta2 agonist på forstøver eller spacer. Ved svære og recidiverende symptomer kan der tilbydes forebyggende behandling, hvilket kan være inhalationssteroid eller leukotrienreceptorantagonist.
  • Hvis forældre ryger, bør de opfordres til rygestop, da rygning øger risikoen for anfald fra astmatisk bronkitis.

Differentialdiagnoser

  • Astma – hvor der også ses symptomer mellem virussygdomme.
  • Laryngit – hvor lyde er inspiratoriske og der er påvirkning af stemmebånd.
  • Pneumoni – mere akut, alment påvirket og med høj feber.
  • Bronkiolitis
  • Fremmedlegeme
  • Hjerteinsufficiens
  • Cystisk fibrose

Opioidabstinenser

Opoidabstinenser er symptomer der opstår ved ophør af misbrug af opoider.

Ætiologi

  • Skyldes ophør af misbrug af opoider, herunder metadon, heroin, morfin og andre opoider.

Diagnose & udredning

  • ICD-10 kriterier for opioid afhængighedssyndrom:
    • Stærkt ønske om stoffet (craving)
    • Kontrolsvigt, magter ikke at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
    • Abstinenssymptomer
    • Toleransudvikling, der behøves mere stof for at opnå samme effekt
    • Stoffet har en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
    • Fortsat brug på trods af erkendt skadevirkning

Behandling

  • Ved misbrugsbehandling ordineres ofte Phenergan 25 mg p.n., max 2 tabl. dgl. og evt. Quetiapin 25 mg p.n., max x 4 dgl..
  • Ved opioidabstinenser kan man vælge at genoptage normal dosis, og så lave udtrapning under samtidig behandling med Clonidin.

Data

  • Synonymer: Morfinmisbrug, Opoiatabstinenser, Metadonabstinenser, Metadonmisbrug, Heroinmisbrug, Heroinabstinenser.

Referencer

Malign neuroleptika syndrom

Malign neuroleptika syndrom er en komplikation til behandling med antipsykotisk medicin eller seponering af antipsykotisk medicin, hvor pt. bliver ukontaktbar og stiv i hele kroppen.

Ætiologi

  • Patofysiologi: Opstår ved behandling med eller seponering af D2 antagonister. Patologisk menes tilstanden at være en glidende overgang mod malign hypertension og serotonerg syndrom.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Stilles klinisk sammenholdt med nylig forbrug eller seponering af antipsykotika.
  • Symptomer: Hypertermi, rigiditet, ændringer i bevidsthedsniveau, labilt sympatisk nervesystem, takykardi og takypnø.
  • Paraklinisk: Forøget kreatininkinase. A-gas viser typisk metabolisk acidose.

Behandling

  • Behandling er at seponere antipsykotisk medicin. Herudover observation og symptomatisk behandling. Der kan gives væsketerapi.
  • Man kan vælge at behandle medicinsk med fx. Akineton 2,5 mg i.v., der potentielt kan afhjælpe de parkinsonistiske symptomer.

Komplikationer

  • Rhabdomyolyse, Pneumoni, Nyresvigt, Epileptiske anfald, arytmier, respirationssvigt, kardiovaskulær kollaps, DIC og død.

Prognose

  • Mortaliteten er 20-30% uden behandling.
  • Ved fravær af alvorlige komplikationer er prognosen god.

Differentialdiagnoser

  • Serotonergt syndrom, Katatoni.

Referencer

Katatoni

Katatoni er et neuropsykiatrisk syndrom, der er karakteriseret ved at pt. i flere timer kan være stive og ubevægelige eller virke ukontaktbar overfor omgivelserne. Stivheden i ekstremiteterne beholdes, selvom andre forsøger at ændre dem.

Ætiologi

  • Forekomst: Katatoni er en meget sjælden tilstand.
  • Patofysiologi: Ved katatoni menes der at være en ændret aktivitetet i banerne mellem cortex og basalganglierne, hvilket forklarer de motoriske forstyrrelser. GABA, glutamat og dopamin spiller formentlig en rolle. Benzodiazepinerne har en fremmende virkning på GABA, hvilket formentlig forklarer deres effekt på katatone symptomer.
  • Flere psykiatriske og medicinske tilstande er associeret med Katatoni, herunder skizofreni, skizoaffektive lidelser, elektrolyt- og stofskifteforstyrrelser.

Diagnose & udredning

  • Symptomer: Immobilitet, rigiditet, abnorm kropsholdning, ambitendens, negativisme, automatisk lydighed, ritualer, ekkofænomener, mannerismer, automatisk lydighed, negativisme, ambitendens og ekkofænomener.
  • Diagnose: Der findes flere diagnosesystemer, men kan diagnosticeres udfra DSM-5 hvor man skal have mindst 3 af de katatone symptomer: Stupor, Katalepsi, Flexibilitas cerea, Mutisme, Negativisme, Positur, Mannerismer, Stereotypi, Agitation, Grimasser, Ekkolali, Ekkopraksi.

Behandling

  • Medicinsk behandling: Førstevalg til behandling af Katatoni er benzodiazepiner. Her kan fx. vælges Lorazepam 1-2 mg hver 4.-12. time, max 8-25 mg daglig indtil symptomfrihed. Behandlingen varer typisk 3-7 dage, men kan vare meget længere.
  • ECT: Der kan også overvejes ECT som behandling, hvor remissionsraten er 80-90%.
  • Antipsykotika virker ikke, og kan forværre tilstanden.

Komplikationer

  • Tilstanden kan kompliceres af dehydrering, malernæring, infektioner, tromboembolier og krampeanfald, der behandles symptomatisk.

Differentialdiagnoser

  • Delirium, akutte psykoser, malign neuroleptikasyndrom, ekstrapyramidale bivirkninger ved antipsykotika, Parkinsons sygdom, dystonier, dyskinesier, nonkonvolsiv status epilepticus, partielle komplekse anfald, Locked-in syndrom, anti-NMDA receptorencefalit, somatoforme bevægelsesforstyrrelser.

Kilder

Hashabstinenser

Hashabstinenser er symptomer der opstår efter ophør af hashmisbrug.

Ætiologi

  • Skyldes abstinenser ift. TSH efter misbrug af hash.

Diagnose & udredning

  • For at diagnosen kan stilles kræves mindst 3 eller flere af nedenstående symptomer inden for en uge efter sidste indtag (DSM-5):
    • Irritabilitet, vrede eller aggression
    • Nervøshed eller angst
    • Søvnforstyrrelse i form af søvnløshed eller foruroligende drømme
    • Rastløshed
    • Sænket stemningsleje
    • Mindst 1 af følgende fysiske symptomer:
      • Abdominalsmerter
      • Tremor
      • Perspiration
      • Feber
      • Kulderystelser
      • Hovedpine

Behandling

  • Ved Angst, uro og aggression Quetiapin 25 mg p.n., maks. x 4
  • Ved Søvnløshed Phenergan 25 mg, 1-2 stk.
  • Ved Kvalme i.v. Primperan 5 mg/ml, 10-20 mg maks. 3 gange pr. døgn eller Emperal 10 mg, 10-20 mg maks. 3 gange pr. døgn
  • Ved Psykose Quetiapin 25 mg, 1 tablet 2 gange dagligt
  • Benzodiazepiner må ikke anvendes til hashabstinensbehandling som alkoholabstinenser, grundet deres afhængighedsskabende potentiale

Differentialdiagnoser

  • Alkoholabstinenser

Data

  • Synonymer: Cannabisabstinenser, cannabis-abstinenssymptom

Referencer

Eksamensangst

Eksamensangst er en form for socialfobi, hvor man får præstationsangst i forbindelse med eksamen.

Forekomst

  • Eksamensangst er relativt hyppigt forekommende.

Ætiologi

  • Hos de fleste er eksamensangst ukompliceret. Hos enkelte bliver det så udtalt, så der er indikation for behandling.

Diagnose & udredning

  • Ofte udfra sygehistorien.
  • Der ses ofte hjertebanken og svedtendens, der kan forstærke angstrekationen.

Behandling

  • Som udgangspunkt ingen farmakologisk behandling.
  • Hos personer med udtalt eksamensangst kan forsøges med betablokker, fx. Propranolol 10 mg x 1 tabl. eller Selo-zok 25 mg x 0,5 tabl. ved behov. Indtages 1-4,5 time før ønsket effekt.

Referencer

Depression

Depression er en sygdom med nedsat stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed.

Ætiologi

  • Forekomst: 15-25% af alle kvinder og 7-12% af alle mænd får behandlingskrævende depression på et tidspunkt i deres liv.
  • Personer med depression menes at have en psykisk sårbarhed og rammes af en begivenhed eller faktor der udløser depressionen.

Diagnose & udredning

  • Tilstanden skal have varet i minimum 2 uger, og må ikke have organisk ætiologi.
  • Kernesymptomer:
    • Nedtrykthed
    • Nedsat lyst eller interesse
    • Nedsat energi eller øget trætbarhed
  • Ledsagesymptomer:
    • Nedsat selvtillid eller selvfølelse
    • Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
    • Tanker om død eller selvmord
    • Tænke- eller koncentrationsbesvær
    • Agitation eller hæmning
    • Søvnforstyrrelser
    • Appetit- eller vægtændring
  • Ved let depression ses 2 kernesymptomer + 2 ledsagesymptomer. Ingen symptomer med alvorlig grad. Patienten kan nogenlunde fungere med nogen besvær socialt såvel som på arbejde.
  • Ved moderat depression ses 2 kernesymptomer + 4 ledsagesymptomer. Flere symptomer har alvorlig grad. Patienten fungerer ikke socialt eller på arbejde.
  • Ved svær depression ses 3 kernesymptomer + 5 ledsagesymptomer. Flere symptomer i alvorlig grad. Patienten kan ikke fungere socialt eller på arbejde. Har svært ved at passe daglige gøremål.
  • Der tages ofte blodprøver for at udelukke organisk ætiologi, herunder
    Hb, CRP, glukose, vitamin B12, D-vitamin,  folat, ALAT, GGT, basiske fosfataser, kreatinin, Na, K, Ca, TSH, FT4, ferritin.
  • Diagnosticeres ofte ved hjælp af Hamilton 17 depressionsskala, der giver en HDRS-score.
  • Ældre mennesker kan have atypiske symptomer, og her anvendes ofte Geriatrisk Depressionsskala (GDS). En GDS score under 5 er normal, og ved 5-7 kan der være tale om mulig depression.
    • GDS 8-10: Let-moderat depression
    • GDS 11-12: Moderat-svær depression
    • GDS > 12: Svær depression
DiagnostiskSværhedsgradScreening
MCIxx
MDRASxx
Hamiltonx
SCANx
GDSx
ICD-10x
Overblik over depressionstests og hvad de kan bruges til

Behandling

  • Farmakologisk behandling af depression hos unge under 25 år er en psykiatriopgave.
  • Ved let depression behandles ikke farmakologisk, men i stedet watchful waiting og støttende samtaler.
  • Ved moderat til svær depression suppleres med farmakologisk behandling. Her er Sertralin 1. valg. Opstartsdosis er 50 mg dgl., og der kan optrappes 50 mg efter en uge op til 200 mg dgl.

Differentialdiagnoser

  • Dystymi – kronisk nedsat stemningsleje gennem flere år.
  • Somatiske sygdomme: kræft, alvorlige infektioner, blodsygdomme, endokrine sygdomme, herunder diabetes, myxødem.
  • Bipolar lidelse
  • Negative symptomer ved skizofreni
  • Alkohol-, medicin- eller stofmisbrug
  • Bivirkninger ved medicin

Referencer

  1. Depression (Lægehåndbogen)
  2. Hamilton 17 depressionsskala (Lægehåndbogen)
  3. MDI test
  4. Farmakologisk behandling af unipolar depression hos voksne i almen praksis (IRF SST)
  5. Behandling af depression med dopaminerge lægemidler (Ugeskriftet)

Angst

Angst er en psykiatrisk sygdom hvor der findes frygtreaktion uden der findes nogen årsag til dette.

Forekomst

  • Angst er et hyppigt symptom i almen praksis.
  • Mindst hver 10. person rammes af angst engang i livet.

Ætiologi

  • Angst kan ses som komplikation til hjertekarsygdomme, lungelidelser og stofskiftesygdomme.

Diagnose & udredning

  • Typiske symptomer er hjertebanken, uro, koldsved, muskelspændinger, åndenød.
  • Brug evt. screeningsværktøj til at komme diagnosen nærmere, fx. ASS-score. Ved fortolkningen af ASS skal man først undersøge, om item 10 (symptomernes påvirkning af de daglige funktioner) er
  • scoret med tre eller mere. Såfremt dette er tilfældet, undersøger man, hvilket af de ni angstsymptomer der har de højeste score, og herefter om der er en score på de tre øverste symptomer, som er de egentlige angstsymptomer. Man kan naturligvis benytte total score ved måling af effekten af den behandling, der tilbydes.

Behandling

  • Ved behov for farmakologisk behandling er SSRI førstevalg. I akutte situationer anvendes benzodiazepiner.

Referencer

Søvnapnø

Søvnapnø er en tilstand hvor der kommer pauser i vejrtrækningen under søvn og fald i iltniveauet.

Forekomst

  • 4% mænd og 2% kvinder i alderen 30-60 år har søvnapnø.

Ætiologi

  • Skyldes trang med plads i svælget eller næsen, så det fører til pause i vejrtrækningen.
  • Kan skyldes overvægt.

Diagnose & udredning

  • Der ses snorken, observeret apnøperioder under søvn, søvnighed om dagen
  • Diagnosticeres ved en test i ØNH regi.

Behandling

  • Vægtreduktion
  • Nasal Continuous Positive Airway Pressure (CPAP).
  • I nogle tilfælde kirurgi.

Data

  • Synonymer: obstruktiv søvnapnø, OSAS, Søvnapnøsyndrom, snorken

Referencer

Reflukslaryngitis

Reflukslaryngitis er en form for kronisk halsirritation.

Ætiologi

  • Cirka. 5-10% middelaldrene personer har reflukslarigitis.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Klinisk udfra anamnese.
  • Symptomer: Hæshed, fornemmelse af en klump eller slim i halsen og hoste.

Behandling

  • Højdosis PPI behandling har traditionelt set været anvendt empirisk, men der er ikke evidens for virkningen af dette [1].

Referencer

  1. Protonpumpehæmmere til patienter med kroniske halssymptomer (Ugeskrift for læger)

Peritonsillær absces

En peritonsillær absces er en spredning af en tonsillit til omkringliggende væv, herunder ganen, hvor der dannes en absces.

Forekomst

  • Der ses typisk 1-2 tilfælde i almen praksis årligt.

Ætiologi

  • En peritonsillær absces opstår ofte som komplikation til en tonsillit der spreder sig til det omkringliggende væv og danner en absces.

Diagnose & udredning

  • Udover tonsillit symptomer er pt. meget alment påvirkede og smerteforpint. Har svært ved at åbne munden (trismus). Ganesejlet er ikke symmetrisk.
  • Der kan forsøges aspireres fra det, hvor der ses afgang af pus.

Behandling

  • Behandling er punktur og aspiration af pus, hvilket udføres i ørenæsehals ambulatorium.
  • I nogle tilfælde vil kirurger vælge at tonsillektomere.
  • Desuden gives antibiotika, typisk Phenoxymethylpenicillin 1 mill. IE x 3 i 7 dage.

Differentialdiagnoser

  • Akut tonsillitis
  • Mononukleose
  • Tandbyld

Data

  • Synonymer: Halsbyld.
  • ICD-10: J36
  • ICPC-2: R76

Referencer

Neuritis vestibularis

Neuritis vestibularis er en tilstand hvor der ses nedsat funktion i dele af balanceorganet.

Ætiologi

  • Patofysiologien kendes ikke helt, men man ved at der er nedsat funktion i dele af balanceorganet.
  • Nogle teorier peger på virusinfektion på balancenerven, men antivirale midler virker ikke.

Diagnose & udredning

  • Spontan kraftig svimmelhed varende dage til uger.
  • Undersøgelser pegende på perifær årsag til svimmelhed.
  • Typisk rotatorisk svimmelhed der er stillingsafhængig. Typisk samtidig kvalme og opkast.

Behandling

  • Sengeliggende og hvile få dage. Lav kun 70% ift. hvad du plejer.
  • Sederende antihistaminer kan anvendes, men kun kortvarigt.

Referencer

Mononukleose

Mononukleose er en infektion med EBV der giver halssmerter, hævede tonsiller og lymfeknuder og feber.

Ætiologi

  • Mere end 90% af alle får på et tidspunkt i deres liv en EBV infektion. De fleste er asymptomatiske og forekommer typisk i barndommen.
  • Piger i alderen 14-16 år og drenge 16-18 år er mest udsat for at få klinisk manifestation af mononukleose.
  • Mononukleose skyldes infektion med Epstein Barr virus (EBV).
  • Virussen overføres ved kontaktsmitte og inkubationstiden kan være fra 5 dage til 7 uger.
  • Infektion med virussen giver livslang immunitet.

Diagnose

  • Diagnose: Diagnosticeres typisk klinisk udfra feber, halssmerter, hævede lymfeknuder, rødme og belægninger på tonsiller samt negativ strep A test. Er ofte forudgået af periode med træthed, madlede, kulderystelser, hovedpine og sygdomsfølelse.
  • Nogle kan have splenomegali eller hepatomegali.
  • Diagnosen kan bekræftes med en Monospot test eller påvisning af antistoffer mod EBV. En monospot test bliver ofte først positiv 1-2 uger efter symptomdebut.
  • Der kan også tages en blodprøve med P-Mononucleose-reaktion der er positiv ved akut infektion, men negativ ved tidligere infektion.
  • Paraklinisk: Positiv EBV-IgM, EBV-IgG og EBV-EBNA tyder på aktiv infektion. Positiv EBV-IgG, men negativ EBV-IgM og EBV-EBNA tyder på tidligere infektion
Objektive fund med rødme, hævelser og belægninger ved mononukleose

Behandling

  • Symptomatisk med smertestillende, strepsils, klorhexidin mundskyld og skånekost.

Differentialdiagnoser

  • Akut tonsillitis
  • Cytolomegavirus infektion
  • Peritonsillær abscess

Komplikationer

  • Tilstedeværelse af EBV i kroppen er forbundet med udvikling af lymfomer.

Data

  • Synonymer: Kyssesyge, Epstein Barr Virus infektion, EBV infektion.
  • ICD-10: B27
  • ICPC-2: A75

Referencer

Menières sygdom

Menières sygdom er en sygdom der giver svimmelhed, øresusen og høretab. Ofte ledsaget af kvalme og opkast.

Forekomst

  • Prævalens er 34-190 pr. 100.000

Ætiologi

  • Årsagen er ukendt.

Diagnose & udredning

  • Der ses svimmelhed, tinitus og høretab.
  • Følgende 4 kriterier skal være opfyldt:
    • Mindst to karakteristiske, spontane vertigoanfald af mindst 20 minutters varighed og op til 12 timer
    • Audiometrisk bekræftet høretab ved mindst én lejlighed i bas eller mellemtoneområdet
    • Fluktuerende symptomer (hørelse, tinnitus eller trykfølelse) i det afficerede øre
    • Ikke bedre forklaret ved andre vestibulære diagnoser

Behandling

  • Kan forsøges med Betaserc 8 mg x 1 tabl. p.n., maks x 6.
  • Pt. bør udredes og behandles i ØNH regi.

Referencer

Kronisk sinuit

Hovedpine med smerter omkring sinus, forværres ved forøverbøjning. Typisk sygehistorie med langvarig forkølelse og forbrug af detumiscerende næsespray.

Forekomst

  • Forekomst er ca. 4%.

Ætiologi

  • Polypper
  • Langvarig forkølelse
  • Langvarig forbrug af detumiscerende næsespray

Diagnose & udredning

  • Typisk sygehistorie med hovedpine over sinus, forværring ved foroverbøjning. Dæmpning ved perkussion. Sammenholdt med forkølelse eller forbrug af detumiscerende næsespray.
  • Tilstanden skal have varet i 3 måneder.

Behandling

  • Seponer detumiscerende næsespray, mukolysin, saltvandsdråber (1 tsk NaCl i 1 L vand), varme dampe, motion, eukalyptus og evt. nasalsteroid.
  • Der kan være indikation for antibiotika, men ikke systematisk.
  • Ved manglende effekt ofte henvisning til ØNH.

Data

  • Synonymer: Kronisk bihulebetændelse.

Referencer

Otitis media

Akut Otitis Media er en infektion i mellemørets slimhinde.

Forekomst

  • 70% børn under 2 år har haft mellemørebetændelse, 80% har haft inden skolestart.

Ætiologi

  • Otitis Media kan skyldes infektion med bakterier eller vira.
  • I de fleste tilfælde skyldes bakteriel infektion pneumokokker (40-50%), H. influenzae (20-25%), Moraxella Catarrhalis (10%) eller Gruppe A Streptokokker (5%).
  • Anatomiske ændringer af tuba auditiva har betydning for risikoen for at få otitis media.

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres klinisk udfra anamnese og typiske fund ved otoskopi og tympanometri.
  • Der ses øresmerter, typisk efter en forkølelse, hvor barnet tager sig til øret. Påvirket almentilstand, feber og evt. nedsat hørelse. Forværring om natten og i liggende stilling.
  • Ved spontan perforation løber der pus ud af øret.
  • Trommehinde er fremadbulet, ofte rød, gul og uklar, hvilket kan erkendes ved otoskopi.
  • Tympanometri vil vise nedsat bevægelighed af trommehinden.
  • Måling af infektionstal har ikke klinisk betydning.
  • Ved indikation for antibiotika kan vælges Ciloxan øredr. 4 dr. 2 gange dgl. i det inficerede øre. Børn skal have 3 dr. 2 gange dgl.
  • Ved behov for systemisk antibiotika kan vælges Phenoxymethylpenicillin tabl. 1 mill. IE x 3 dgl. i 5 dage. Til børn vælges 50 mg/kg p.o.

Behandling

  • Behandlingen af ukompliceret otitis media hos børn > 6 mdr. bør primært være smertestillende (Paracetamol), da infektionen svinder hos 80 % af børnene efter få dage uden brug af antibiotika.
  • Børn < 6 mdr. bør altid behandles med antibiotika.
  • Børn med øreflåd og påvirket almen tilstand bør som hovedregel behandles med antibiotika.
  • Børn med dræn og vedvarende øreflåd > 3 dage (upåvirket almentilstand) bør behandles med antibiotika lokalt frem for systemisk (ciprofloxacin øredråber).
  • Som antibiotika anvendes Phenoxymethylpenicillin 1 mill. IE x 3 i 5-7 dage til voksne og Phenoxymethylpenicillin 50 mg/kg fordelt på 3 doser i 5-7 dage.
  • Ved penicillinallergi kan anvendes Roxithromycin 150 mg x 2 i 5-7 dage eller Clarithromycin 500 mg x 2 i 5-7 dage.
  • Overvej at anvende detumiscerende næsespray (Otrivin/Otrivin Junior) til lindring af symptomer.

Differentialdiagnoser

  • Sekretorisk Otitis Media
  • Ekstern ørebetændelse

Data

  • Synonymer: Mellemørebetændelse, Akut Otitis Media, Purulent Otitis Media, Bakteriel Otitis Media, Viral mellemørebetændelse, Viral Otitis Media.
  • ICD-10: H65, H66
  • ICPC-2: H71

Referencer

Akut mellemørebetændelse (Lægehåndbogen)

Tonsillit

Tonsillitis er en infektion i tonsiller eller pharynx, hvilket kan skyldes infektion med bakterier eller vira.

Forekomst

  • 1,2 millioner henvisninger årligt i almen praksis skyldes akut tonsillitis.
  • 70% tilfælde skyldes viral tonsillitis.

Ætiologi

  • Akut tonsillitis kan skyldes infektion med vira eller bakterier, hyppigst med vira.
  • De hyppigste vira er Adenovirus, Influenzavirus, Rhinovirus, RS-virus eller Coxsackievirus.
  • Den hyppigste bakterie er Gruppe A streptokokker (GAS).
  • Ved. tonsillitis, hvor man mistænker bakteriologisk årsag, og Strep A-test er negativ, skal man overveje infektion med gr. C, gr. G streptokokker eller Fusobacterium necrophorum

Diagnose & udredning

  • Typiske symptomer er halssmerter, synkesmerter, rødme og belægninger på tonsiller. Der kan også være hævede lymfeknuder i kæbevinklen ud for tonsiller.
  • Bakteriel tonsillit giver typisk feber. Viral kan være uden feber.
  • Pt. scores efter Centor-kritierierne:
    • Feber over 38,5° C (1 point)
    • Rødmen af tonsiller og belægninger (1 point)
    • Angulær lymfadenit (1 point)
    • Ikke hoste (1 point)
    • Alder under 3 år (-1 point), 3-14 år (1 point), 15-44 år (0 point) over 45 år (-1 point)
  • Ved 2-3 point tages typisk en Strep A test.

Behandling

  • Ved mistanke til GAS akut tonsillitis gives Phenoxymethylpenicillin 1 mill. IE x 3 i 7 dage.
  • Ved viral tonsillitis virker antibiotika ikke.
  • Antibiotika gives typisk altid ved 4-5 Centorkritierier eller ved positiv Strep A test.
  • Behandling er primært lindring med smertestillende (fx. Ibuprofen), Strepsils, Klorhexidin mundskyld og skånekost.
  • Ved gr. A streptokok positiv faryngo-tonsillit kan med fordel anbefales at skifte tandbørste efter 2-3 døgns behandling for at forebygge recidiv.

Differentialdiagnoser

  • Mononukleose
  • Peritonsillær abscess

Data

  • Synonymer: Halsbetændelse, Purulent tonsillitis, Bakteriel halsbetændelse, Viral halsbetændelse, Ondt i halsen, Faryngo-tonsillitis.
  • ICD-10: J03
  • ICPC-2: R76

Referencer

  • Akut tonsillitis (Lægehåndbogen)
  • Wilson JA, O’Hara J, Fouweather T, Homer T, Stocken DD, Vale L, Haighton C, Rousseau N, Wilson R, McSweeney L, Wilkes S, Morrison J, MacKenzie K, Ah-See K, Carrie S, Hopkins C, Howe N, Hussain M, Mehanna H, Raine C, Sullivan F, von Wilamowitz-Moellendorff A, Teare MD. Conservative management versus tonsillectomy in adults with recurrent acute tonsillitis in the UK (NATTINA): a multicentre, open-label, randomised controlled trial. Lancet. 2023 May 17:S0140-6736(23)00519-6. doi: 10.1016/S0140-6736(23)00519-6. Epub ahead of print. PMID: 37209706.

Tibiaperiostit 

Tibiaperiostit er en betændelse i sene eller muskeltilhæftningen langs den postero-mediale kant af tibia.

Forekomst

  • Hyppigst forekommende kroniske belastningsskade hos idrætsudøvere. Specielt hyppig blandt løbere, hos idrætsfolk der hopper meget og i hal-idræt. Langrendsløbere og skøjteløbere er også udsatte.

Ætiologi

  • Skyldes gentagne træk i muskel/sene-fæstet for mediale del af soleus eller tibialis posterior langs mediale del af tibia, specielt de distale 2/3. Ved langvarige og gentagne belastninger udvikles en inflammation i muskelfæstet i periost.

Diagnose & udredning

  • Sygehistorie med smerter langs tibia. Tydelig ømhed ved palpation.

Behandling

  • Aflastning og fjernelse af udløsende årsager.
  • Smertestillende med NSAID, evt. Diclofenac gel.

Data

  • Synonymer: Skinnebensbetændelse, medialt tibialt stresssyndrom, shin splint, prætibial periostit, knoglehindebetændelse, medial traktionsperiostit

Referencer

Tennisalbue

Tennisalbue er en tilstand med smerter og ømhed på albuens yderside. Hvis der er smerter på indersiden kaldes det for golfalbue.

Forekomst

  • Ses hyppigt hos håndværkere.

Ætiologi

  • Skyldes inflammation i underarmsmusklens senetilhæftning på albuen.
  • Opstår typisk ved hyppige og kraftige bevægelser med albuen, f.x. når man spiller tennis.

Diagnose & udredning

  • Ved tennisablue ses smerter og ømhed på albuens yderside.
  • Smerterne kan opstå pludseligt eller gradvist over længere tid.
  • Smerterne veksler ofte i styrke og kan komme og gå.
  • Kun ved manglende effekt af konservativ behandling henvises til ortopædkirurgisk vurdering.
  • Overvej om skaden skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

Behandling

  • Som udgangspunkt aflastning fra de sværeste bevægelser og venter på det går over.
  • Man kan overveje en støttebandage.
  • Milde smertestillende midler ved smerter.
  • Ofte kan man godt fortsætte med arbejde ved hensyn til ikke overbelastning, men nogle gange kræves en kort sygemelding.

Data

  • Synonymer: Laterale epicondylit

Referencer

Tendovaginit 

Tendovaginit er en belastningsskade i forbindelse med arbejde der giver smerter, lokal hævelse, rødme og ømhed. Rammer ofte håndleddet.

Forekomst

  • Ses hyppigt i almen praksis

Ætiologi

  • Ofte arbejdsbetinget, fx. hos personer der arbejder i pakkeri.
  • Ses hyppigt ved gentagelse af samme bevægelse, brug af kraft i bevægelserne og brug af hånden i akavede stillinger.

Diagnose & udredning

  • Der ses lokal hævelse, rødme, ømhed og smerter.
  • Rammer ofte håndled.
  • Nogle gange kan høres krepitition.

Behandling

  • De fleste tilfælde remitterer spontant efter hvile i 10-30 dage. Kan vare 2-3 uger.
  • Holdes i ro og undgå belastende bevægelser.

Data

  • Synonymer: Senehindeskedebetændelse

Referencer

Stressfraktur

Stressfraktur er mindre frakturer der ofte kommer grundet stor overbelastning der overskrider en knogles evne til at reparere sig selv.

Forekomst

  • Ses hyppigt ved idrætsudøvere.

Ætiologi

  • Overbelastning på en knogle overstiger evne til at regenerere sig, hvorfor der kommer en fraktur.

Diagnose & udredning

  • Mistanken fås udfra sygehistorie.
  • Røntgen kan bekræfte mistanken. Røntgen kan hvis den tages inden for 4 uger være falsk negativ.

Behandling

  • Behandles konservativt. Ved manglende effekt af konservativ kan henvises til ortopædkirurgisk vurdering.

Data

  • Synonymer: Træthedsbrud, stressbrud, marschfraktur

Referencer

Springhofte

Springhofte er en tilstand hvor der kommer kliklyde fra hofte ved bevægelse, hvilket i nogle tilfælde kan give smerter.

Forekomst

  • Ukendt forekomst

Ætiologi

  • På ydersiden af hoften og låret løber senen tractus iliotibialis. Når vi bevæger benet frem og tilbage, fx. ved løb eller cykling bevæges tractus henover trochanter major på hoften. Hos nogle sker der et “spring” når tractus gnider imod og over knoglen.
  • Ofte giver dette ikke smerter men bare et “ubehagelig klik”, men imellem senebladet og knoglen ligger der en slimsæk, som kan blive irriteret i den forbindelse. Hvis den bliver irriteret og hæver op kan det medføre smerter.

Diagnose & udredning

  • Der kommer kliklyde fra hofte ved bevægelse. Herudover kan der af og til være ledsaget af smerter.

Behandling

  • Det er en fuldstændig ufarlig tilstand.
  • Ved smerter kan der være en bursit og man kan her vælge at behandle kortvarigt med NSAID. Evt. henvisning til fysioterapeut.
  • Hvis ej effekt af fysioterapi og smertestillende, da henvisning til ortopædkirurg.

Data

  • Synonymer: Snapping Hip

Referencer

Springfinger

En springfinger er en tenosynovit med hævelse af en fleksorsene.

Forekomst

  • Forholdsvis hyppig lidelse.
  • Forekommer hyppigst hos kvinder over 40 år.

Ætiologi

  • Årsagen er ukendt, men optræder nogle gange i forbindelse med belastning.

Diagnose & udredning

  • Fingeren bliver siddende fast i flekteret stilling. Ved kraftig ekstension eller manuel kan fingeren ekstenderes.
  • Ved palpation findes ofte en hård øm knude på fleksorsenen ud for grundleddet.

Behandling

  • Aflastning og NSAID er den primære behandling. Det kan ofte tage op til et år før tilstanden går over.
  • Ved manglende effekt kan forsøges med steroid injektion.
  • Ved manglende effekt af injektioner, forsøges med kirurgi.

Data

  • Synonymer: Triggerfinger, digitus saltans, stenoserende tenosynovit.
  • ICD-10:
  • ICPC-2:

Referencer

  • Springfinger (Lægehåndbogen)

Spondylose

Spondylose er en degenerativ forandring i rygsøjlen, men uden at der sker en glidning af ryghvirvlen som ved spondylolistese.

Forekomst

  • De fleste over 40 år har spondylose, men ikke alle har symptomer.

Ætiologi

  • Kan komme sekundært til aldersbetinget discusdegeneration, traumer, betændelse og rygdeformiteter.

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres ved karakteristiske røntgenforandringer på rtg. columna eller MR-columna.
  • Lumbal spondylose kan i nogle tilfælde give rygsmerter, der forværres ved belastning.
  • Spondylose kan optræde sammen med andre degenerative ryglidelser som spondylolistese og spinalstenose.

Behandling

  • Rygøvelser, ikke aflastning.
  • Kun i få tilfælde smertestillende behandling.

Data

  • Synonymer: Spondylartrose, slidgigt i ryggen

Referencer

Spondylolistese 

Spondylolistese er en form for degenerativ forandring i ryggen, hvor der er sket en forskydning af en ryghvirvel. Det kan føre til spinalstenose.

Forekomst

  • En del af aldersforandringer i ryggen og forekommer derfor hyppigere med alderen.

Ætiologi

  • Degenerative forandringer fører til en forskydning af en ryghvirvel.
  • Hvis forskydningen bliver udtalt kan det ende med spinalstenose.

Diagnose & udredning

  • Ved spondylolistese får man smerter både i ryggen og med udstråling til benene.
  • En MR scanning kan bekræfte fundet.

Behandling

  • Ofte konservativ behandling i starten, men tilstanden ender ofte med en operation.

Differentialdiagnoser

  • Diskusprolaps
  • Diskusprotusion
  • Spinalstenose
  • Reccesstenose
  • Diskusdegeneration
  • Spondylose
  • Spondylolistese

Referencer

Spinalstenose

En spinalstenose er en indsnævring af spinalkanalen med risiko for tryk på medulla spinalis eller nerverødderne.

Forekomst

  • Forekomsten stiger med alderen, men kun en mindre andel får symptomer.

Ætiologi

  • Skyldes som regel degeneration af bruskskiver og facetledsartrose samt hypertrofi af ligamentum flavum, som tilsammen reducerer spinalkanalens areal.
  • Der skelnes mellem en spinalstenose og en reccesstenose.
  • Ved recesstenose er leddene forstørret og pladsen til nerveroden reduceret i nerverodskanalen, dette medfører afklemning af nerveroden mellem facetled og ryghvirvel.
  • Ved spinalstenose, er der oftest fortykkelse af facetleddene i begge sider og ledbåndene i rygmarvskanalen, og samtidig ses ofte udposning af diskus, dette medfører at både nervene og rygmarven kan afklemmes i spinalkanalen. 

Diagnose & udredning

  • Klinisk findes lumbale rygsmerter med udstråling til begge ben.
  • Kan bekræftes ved en MR scanning, men der er tale om klinisk diagnose, hvorfor MR scanning ikke er nødvendig for at stille diagnosen.
  • Ved en recesstenose er der en forsnævring af nerverods kanalen, og ved spinalstenose sidder forsnævringen i selve rygmarvskanalen.
  • Neurogenclaudiocatioer benævelsen på tilbagevendende og tiltagende bensymptomer ved alminderlig gang ved spinalstenose.
  • Der findes pakkeforløb for spinalstenose.

Behandling

  • Pakkeforløb for spinalstenose hos kiropraktor.
  • Førstevalg er konservativ behandling, dvs. information og superviseret træning ved fysioterapeut.
  • Ved manglende effekt af konservativ behandling og funktionsbegrænsninger henvises til kirurger efter 3-6 måneder.
  • Ved behov for smertestillende er Paracetamol og NSAID førstevalg. Man kan overveje morfin eller Gabapentin til ældre, men der er ikke evidens for større effekt.

Differentialdiagnoser

  • Diskusprolaps
  • Diskusprotusion
  • Spinalstenose
  • Reccesstenose
  • Diskusdegeneration

Data

  • Synonymer: Neurogen claudicatio, Reccesstenose

Referencer

Skuldertendinopati

Skuldertendinopati er akutte smerter i skulderen som skyldes inflammation af en sene eller senehæfte.

Forekomst

  • Ses hyppigt i praksis

Ætiologi

  • Skyldes inflammation i en sene eller senehæfte.
  • Kan skyldes overbelastning, men kan også komme gradvist på baggrund af degeneration eller sekundært til en skade.

Diagnose & udredning

  • Klinisk diagnose med skuldersmerter der forværres ved bestemte bevægelser.
  • Evt. med impingement syndrom.

Behandling

  • Konservativ behandling omfattende smertestillende, fx. Ibuprofen og Diclofenac gel, Mitella til at holde armen i ro.
  • Hvis varighed uger til måneder da evt. steroid injektion.

Data

  • Synonymer: Supraspinatus tendinopati, Infraspinatus tendinopati, Subscapularis tendinopati, Biceps tendinopati

Referencer

SI-ledsmerter

SI-led smerter er bækkensmerter hvor man har rygsmerter med udstråling i balden og ikke ned i baglåret.

Forekomst

  • Ses hyppigt i almen praksis

Ætiologi

  • Ofte belastning eller graviditet.

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres klinisk og der kan palperes smerter omkring SI-led.

Behandling

Differentialdiagnoser

  • Iskiassmerter – her vil smerter gå ned i baglåret.

Data

  • Synonymer: Bækkensmerter

Referencer

Rotator cuff-syndrom

Rotator cuff-syndrom kaldes også for impingement syndrom eller afklemningssyndrom og er skuldersmerter der skyldes at sener eller bursa i skulderen kommer i klemme. Dette giver udover smerter også indskrænket bevægelighed i skulderen.

Forekomst

  • Incidensen er ukendt.
  • Knap halvdelen af profesionelle svømmere oplever skuldersmerter varende mere end 3 uger ad gangen.

Ætiologi

  • Rotator Cuff Syndrom skyldes ofte traume eller overbelastning af muskler, sener og bursa. Dette fører til inflammation og hævelse, der giver mindre plads ind i leddet, og medfører smerter især ved abduktion i skulderleddet.

Diagnose & Udredning

  • Diagnostiseres udfra anamnese og skulderundersøgelse. Det er en klinisk diagnose.
  • Ved skulderundersøgelse findes typisk smerter fortil og lateralt højt på overarmen, evt. med udstråling til hånd og fingre. Smerterne forværres ved abduktion i skulderleddet over 70 grader.
  • Der er ikke indikation for MR skulder, da det er en klinisk diagnose. Udredning kan ske via ortopædkirurgisk afdeling.

Behandling

  • Behandling er som regel at undgå overbelastning, lave skulderøvelser og evt. anvende NSAID i en kortere periode. Der kan også overvejes en blokade eller operation, i tilfælde af slidgigt.
  • Det er vigtigt at undgå at sove på skulderen, så den ikke udsættes for en belastning. I stedet kan der soves på ryggen.

Prognose

  • Alder under 20 år og symptomvarighed under 4 uger indebærer en god prognose for konservativ behandling.
  • Alder over 60 år og symptomvarighed over 4 uger indebærer en dårligere prognose for konservativ behandling.

Data

  • Synonymer: Rotator Manchet Syndrom, Rotator Manchet Skade, Impingement syndrom, Afklemningssyndrom.
  • ICD-10: M751
  • ICPC-2: L92

Referencer

Morbus Scheuermann

Mb Scheuermann er en juvenil osteokondrose hvor tre eller flere ryghvirvler har en kilefacon på 5º eller mere.

Forekomst

  • Debuterer hyppigst i puberteten.
  • Findes hos ca. 5% af populationen.

Ætiologi

  • Tilstanden skyldes en aseptisk nekrose i ryghvirvlernes randlister
  • Tilstanden er arvelig.

Diagnose & udredning

  • Mb Scheuermann giver thorakalt øget kyfose, mens det lumbalt vil være udrettet lordose. Der kan være rygsmerter specielt under væksten, og smerterne forsvinder ofte når man er udvokset.

Behandling

  • Ingen behandling ved asymptomatisk.
  • Ved symptomer fysioterapi og træning.

Data

  • Synonymer: Scheuermanns sygdom, Mb Scheuermann

Referencer

Morbus Osgood-Schlatter

Morbus Osgood-Schlatter er en lidelse der giver anledning til langvarige knæsmerter hos børn.

Forekomst

  • Forekommer især hos drenge i alderen 10-15 år

Ætiologi

  • Mens børn vokser er Tuberositas Tibia ikke fast sammenvokset med resten af skinnebenet. Dette betyder, at man faktisk kan bevæge det dette fremspring ganske lidt. Senen til knæskallen og den store strækkemuskel forrest på låret sidder fast på dette fremspring. Når man dyrker sport eller laver anden aktivitet, hvor man bruger de forreste lårmuskler (løb, spring, fodbold m.v.), kommer der et stort træk på knoglefremspringet. Hvis man laver gentagne belastninger, kan man fremkalde en irritationstilstand i området.

Diagnose & udredning

  • Skal især mistænkes ved langvarige knæsmerter, især ifm. sportsaktiviteter hos drenge i alderen 10-15 år og hvor knæsmerter især sidder lige under Patella.
  • Udredes med rtg. knæ, UL eller MR.

Behandling

  • Aflastning.
  • Går over med tiden.
  • Kun sjældent behov for operation.

Data

  • Synonymer: Osgood-Schlatter knælidelse

Referencer

Medullært tværsnitssyndrom

Medullært tværsnitssyndrom er en læsion af medulla spinalis hvilket giver bortfald af alle motoriske, sensoriske og autonome funktioner udfor og nedenfor læsionsstedet.

Forekomst

  • Forholdsvis sjældent.

Ætiologi

  • Der ses en læsion af medulla spinalis, hvilket kan skyldes mange ting herunder traume og tumorer.

Diagnose & udredning

  • Mistænkes ved bortfald af motoriske, sensoriske og autonome funktioner i et bestemt område og nedenfor.
  • Undersøg for føleforstyrrelser i ridebukseområdet, blærescan obs urinretention og rektaleksploration.
  • Bekræftes ved akut MR scanning.
  • En læson på cauda equina kaldes cauda equina syndrom.
  • Alle skal have taget M-komponent, kappa/lambdakæder, immunioglobuliner og PSA.

Behandling

  • Diagnosen stilles akut og behandling afhænger af årsagen.
  • Behandling foretages i neurokirurgisk regi eller alternativ onkologisk regi, hvor der kan behandles med strålebehandling.
  • Ved onkologisk årsag og terminal hvor det besluttes ikke at intervenere akut, kan man give 100 mg prednisolon eller 80 mg Solu-medrol ved ankomst.
  • Ved fund af tumor på MR columna som årsag, skal der startes Prednisolon som får den til at skrumpe.
  • Hvis man ikke kan få radiologer til at gennemføre akut MR columna, da giv Prednisolon og scan dagen efter.

Data

  • Synonymer: Tværsnitssyndrom

Referencer

Lumbago

Lumbago er betegnelsen for lænderygsmerter.

Forekomst

  • Rygsmerter er meget udbredt i almen praksis.

Ætiologi

  • Rygsmerter kan både komme med god forklaring til smerter, fx. traume, men i mange tilfælde findes ikke nogen forklaring.
  • Tunge løft giver ofte lumbale rygsmerter.

Diagnose & udredning

  • Udgangspunktet for udredning af lumbago er følgende:
    • Røde flags (Vedvarende smerter – også i hvile, Høj SR/CRP, Positiv perkussionstest, Fraktur, Tumor eller inflammation, svært neurologisk udfald) => henvis til billeddiagnostik eller speciallæge.
    • Rodirritation (radikulært udstrålende smerter – ofte distalt for knæet, sensoriske udfald, motoriske udfald, svækkede reflekser, påvirket nervestræktest, spinalstenose) => Ved betydende radikulære smerter uden bedring efter få uger => CT, MR eller henvisning til reumatolog eller anden rygspecialist.
    • Ingen røde flags eller rodirritation: Diskogent problem, facetledsproblem, bækkenproblem eller andet problem.
    • Diskogent problem: Morgensmerter, der bedres ved bevægelser. Smerteudstråling til benet, oftest over knæet. Forværring ved brug af bugpresse. Smerter og paræstesier aftager efter gentagne ekstensioner.
    • Facetledsproblem: Stillingsafhængig smerte, bevægeindskrænkning, holdningsproblem, udstråling til balden, lokal ømhed over facetled, positiv springingtest og hudfoldetest.
    • Bækkenledsproblem: Lave, oftest ensidige lændesmerter, sjældent distalt for knæhasen, svært ved at gå, løbe eller hoppe, smerter ved kompression eller seperation af leddene i bækkenringen samt ved palpation over sacroiliacaled eller symfyse.
    • Andet: Lidelse i hofteled eller muskulær ubalance.
  • Glem ikke de sjældne referred pain – abdominale, torakale, gynækologiske tumorer eller andet.
  • Nyopståede lænderygsmerter skal ikke henvises til MR columna. Dette er kun indiceret efter længere varende fysioterapi uden bedring (uden kendte degenerative forandringer) ved mistænkt prolaps eller spinalstenose.
  • Det kan overvejes at henvises til rygkirurger hvis pt. med kroniske lænderygsmerter har tegn på strukturelle forandringer fra MR scanning med mulig årsagssammenhæng til lænderygsmerter (fx. spondylolistese, arcolyse eller svære degenerative forandringer) eller hvis der trods konservativ behandling i form af træning gennem 6 mdr fortsat ikke oplever bedring, hvilket medfører fast daglig receptpligtig analgetika, eller en betydende begrænsning i daglige aktiviteter, herunder at patienten er jobtruet eller sygemeldt [2].

Behandling

  • Smertestillende, aflastning, rygøvelser er de mest hyppige behandlingsformer.

Differentialdiagnoser

  • Diskusprolaps – prolaps af diskus der går ind og trykker på nerverødder
  • Diskusprotrusion – mindre udbuldning af diskus der går ind og trykker på nerverødder
  • Spinalstenose – en større påvirkning af nerveroden
  • Reccesstenose – en mindre påvirkning af nerveroden
  • Diskusdegeneration – degenerativ forandring i diskus
  • Spondylose – degenerativ forandring i ryghvirvel men uden forskydning
  • Spondylolistese – degenerativ forandring i ryghvirvel med forskydning
  • Facetledsartrose – artrose i facetleddene
  • Mb Scheuermann – en juvenil ryglidelse
  • Medullært tværsnitssyndrom – læsion på medulla spinalis
  • Cauda equina syndrom – læsion på medulla spinalis

Data

  • Synonymer: Lænderygsmerter, ondt i ryggen.

Referencer

  1. Lændesmerter (Lægehåndbogen)
  2. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter (SST)
  3. Lænderygsmerter (DSAM)
  4. Retningslinjer for visitation og henvisninger af degenerative lidelser i columna (2010)
  5. Pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose (2017)
  6. Pakkeforløb spinalstenose
  7. Pakkeforløb diskusprolaps

Knæartrose

Knæartrose er slidgigt i knæet, der kan give hævelse, smerter, stivhed og bevægeindskrænkninger.

Forekomst

  • Radiologiske artroseforandringer ses hos 1/3 af alle ældre over 75 år, men kun 1/3 af disse har symptomer.
  • Symptomgivende artrose ses hos 4% mænd og 8% kvinder.

Ætiologi

  • Ved knæartrose sker der degenerative forandringer i knæleddet, hvor brusken primært afficeres efterfulgt af forandringer af synovialis og knoglerne.
  • Man skelner mellem primær og sekundær knæartrose. Sekundær knæartrose kan komme af traume, infektion, overvægt.

Diagnose & udredning

  • Knæartrose er en klinisk diagnose, der stilles udfra en samlet vurdering af risikofaktorer, symptomer og objektive fund. Det er ikke nødvendigt med rtg. knæ for at kunne stille diagnosen.
  • Det hyppigste symptomer er smerte, stivhed i knæet, bevægeindskrænkninger og evt. hævelse. Artrosetriaden er igangsætningssmerter, smerterne lindres ved bevægelse og forværres igen ved større belastning.
  • Objektive fund er krepitation, bevægeindskrænkning, knoglefortykkelse og hævelse af leddet.
  • Blodprøver tages ofte for at udelukke reumatiske lidelser og krystal artrit.
  • Rtg. knæ vil vise reduceret ledspalte, subkondral sklerose, osteofytter, subkondrale knoglecyster og fejlstilling i leddet. Rtg. knæ tages primært mhp. verificering af den kliniske diagnose bør foreligge før tilbud om knæalloplastik.

Behandling

  • Træning, fysioterapi og smertestillende er den primære behandling.
  • Som smertestillende kan vælges Paracetamol, NSAID eller Opoider.
  • Ved overvægt, da vægttab.
  • Ved udtalte smerter og store begrænsninger i daglige aktiviteter, da kan kirurgi overvejes. Der skal foreligge rtg. knæ til verifikation af diagnosen inden.

Differentialdiagnoser

  • Hofteartrose der stråler ned i knæet
  • Bursit eller tendinit i knæet
  • Degenerative forandringer med ruptur i menisken

Data

  • Synonymer: Slidgigt i knæet, gonartrose, osteoarthritis, knæledsartrose

Referencer