Adaptive immunforsvar

Sharing is caring

Det adaptive immunforsvar kaldes også for det erhvervede immunforsvar. Det er det immunforsvar som aktiveres af det innate immunforsvar og er derved langsommere indsættende end det innate immunforsvar. Ved det adaptive immunforsvar genkender immunceller antigenerog producerer antistoffer imod dem.

For det adaptive immunsystem er et af de unikke egenskaber at det har hukommelse – hvad der een gang er set vil efterlade hukommelsesceller, som ved senere udsættelse for det samme antigen vil bevirke en hurtigere og også en stærkere reaktion. Og ikke mindst har det evnen til at genkende fin-strukturer, der fx er unikke for den enkelte mikroorganisme. Hvor det innate system reagerer ”nu og her” når noget ”fremmed” erkendes, så bygger det adaptive immunsystem på en genkendelse af et bestemt antigen (betegnelsen for den struktur der erkendes som fremmed) som først vil bevirke en udvælgelse af celler med receptorer der passer til den pågældende struktur blandt en population af lymfocytter med en høj grad af diversitet og derefter en ekspansion af lymfocytterne med netop de specifikke receptorer, som passer til det bestemte antigen. Fænomenet beskrives som klon selektion, en mekanisme der først i 1952 blev foreslået af danskeren Niels Jerne.

Den store diversitet i receptorrepertoiret hos det adaptive immunsystem er udviklet ved en tilfældig re-arrangering af gensegmenter og denne mekanisme har som konsekvens at der både vil udvikles receptorer der er specifikke for ”selv” og receptorer der er specifikke for ”ikke-selv”. Der må derfor løbende foregå en elimination af selv-reaktive celler, en skabelse af selv-tolerans. Dette er i modsætning til det innate immunsystems receptorer, som kodes for af kimbanegener, og som ikke besidder reaktivitet mod ”selv”.

Kardinal karakteri

Det adaptive immunforsvar har følgende kardinalkarakteristika.

  • Specificitet: Gør at responset mod en specifik mikrob kun fungerer mod den mikrob.
  • Diversitet: Gør det muligt for immunforsvaret at reagere mod en lang række forskellige antigener.
  • Hukommelse: Øget evne til at bekæmpe den samme sygdom flere gange.
  • Klonekspansion: Øger antallet af antigen-specifikke lymfocytter.
  • Specialisering: Genererer et respons der er optimalt i bekæmpelsen af den specifikke organisme.
  • Kontraktion og homeostase: Tillader immunforsvaret at komme sig og være klar til at reagere mod nye antigener.
  • Non-reaktiv mod værtscellen: Forhindrer skade mod værten i bekæmpelsen af fremmede organismer.

Sidst opdateret 9. november 2016