ACE-hæmmere

Sharing is caring

Forkortelse for Angiotensin Converting Enzym hæmmere. Virker blodtrykssænkende og mindsker hjertets behov for ilt. Dette skyldes at den hæmmer RAAS og dermed salt- og væskeretention i nyrerne.

Virkningsmekanisme

ACE-hæmmere virker ved at reducere den samlede perifære modstand ved en nedsættelse af venstre og højre hjertehalvdels fyldningstryk. Dette sker ved at hæmme RAAS ved omdannelsen af Angiotensin I til Angiotensin II. Dette er med til at aflaste et insufficient hjerte. Hjertets minutvolumen ændres, uden af påvirke hjertefrekvensen. Ofte nedsættes det systoliske blodtryk kun beskedent.

Alle ACE-hæmmere virker på samme måde og der er ikke nogen forskel for deres kliniske effekt. De adskiller sig kun mht. farmakokinetik. Virkningen af ACE-hæmmere er derfor en klasseeffekt.

Den maksimale effekt ses først efter 1-2 måneder.

Indikation

ACE-hæmmere anvendes ved nedsat systolisk pumpefunktion af venstre ventrikel. Ved asymptomatisk anvendes de alene, mens de ved symptomatisk systolisk hjerteinsufficiens anvendes kombineret med diuretika.

Kontraindikation

Må ikke anvendes ved klapstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Bivirkninger

ACE-hæmmere kan give tør hoste – sker dette kan man alternativt anvende angiotensinreceptorblokkere.

Herudover kan ACE-hæmmere give nedsat nyrefunktion (reversibel bivirkning), men 20% stigning i kreatinin kan accepteres.

Interaktioner

NSAID svækker virkningen af ACE-hæmmere. Dog ikke ASA ved små præventive doser.

Ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretikum eller hvis der gives kaliumtilskud er der risiko for hyperkaliæmi.

Eksempler

  • Captopril
  • Enalapril
  • Lisinopril
  • Ramipril
  • Trandolapril

Sidst opdateret 14. januar 2017


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.