Vokseværk

Sharing is caring

Vokseværk er egentlig ikke en diagnose, men er betegnelsen for at børn i alderen 6-12 år får smerter i lår, læg og knæ.

Forekomst

Tilstanden rammer 15-20% af alle børn. Det er den hyppigste årsag til smerter i underekstremiteterne hos børn.

Årsag

Årsagen til vokseværk er ukendt. I gamle dage troede man at man fik smerter, fordi børn voksede med høj hastighed, så muskler og sener blev strukket, men det er en myte.

Symptomer

Smerterne kommer bilateralt og ses mest om aftenen. Barnet kan vågne tidligt om natten med smerter. Smerterne findes oftest fortil på låret eller bagtil på læggene og varer hyppigst i 30-60 minutter. Smerterne er ofte værre, hvis barnet har været meget aktivt.

Diagnose

Vokseværk er en eksklusionsdiagnose, hvilket betyder at hvis alle tests er negative og man ikke kan finde en årsag til smerterne, har barnet vokseværk.

Behandling

Smerterne lindres ofte ved at gnide eller massere benet. Der kan gives smertestillende medicin, men ofte forsvinder smerterne inden det kan nå at virke.


Sidst opdateret 18. juni 2017


Forslag til rettelse

Hvis du synes noget skal rettes i denne artikel, kan du her foreslå en rettelse.