Uterus

Kaldes også Livmoderen og er det organ hos kvinden hvor fosteret dannes ved graviditeten.

Uterus er et tykvægget gråpærestort hulorgan. Uterus har tre funktioner: at beskytte, ernære og føde fosteret, når det er fuldt udviklet. Organet inddeles i en bred, øvre del, corpus uteri, der omfatter 2/3 af organet, og en smallere, nedre del, cervix uteri (livmoderhalsen), der er 3x3x3 cm. Fundus uteri kaldes den kuppelformede øvre halvdel af corpus. Livmoderhulen, cavum uteri er en tværgående, 6cm lang spalte. Den nederste del af cavum uteri, canalis cervicis(livmoderhalskanalen) er et slimfyldt rør, der tilsnævres i begge ender. Der er således tre åbninger i uterus: to i fundus, hvor salpinges indmunder, og en i cervix, som forbinder cavum uteri med vagina. Væggen i uterus består inderst af slimhinden (endometriet) dernæst det tykke muskellag (myometriet) og yderst en tynd bindevævshinde (perimetriet), der er en del af peritoneum (bughinden).

Endometriet består af et enlaget cylinderepitel og bindevæv (stroma). Cylinderepitelet danner kirtel strukturer ned i det underliggende stroma. Cellerne består af sekretoriske og ciliebærende celler, der er væsentligt mindre end cylinderepitelet i cervix. Stromaet er opbygget af superficielle og dybe stromaceller. Superficielle stromaceller findes i den øverste del af endometriets funktionelle lag (stratum funktionale). De dybe stromaceller findes i den nederste del af stratum funktionale og i endometriets nederste, regenerative lag (stratum basale).

Endometriet går direkte over i den såkaldte isthmusslimhinde, der er et ca. 1cm bredt område, der udgør den øverste indsnævrede tredjedel af cervix. Overgangen mellem de to epiteler kaldes orificium internum. Isthmusepitelet er mere kubisk end cylindrisk og under går ikke så udtalte cykliske ændringer som endometriecellerne. Cellerne i isthmus er større end endometriecellerne, men mindre end cervixcylindercellerne.

Histologi

Uterus har det tykkeste lag af glatte muskler i hele kvindekroppen. Den består af 90% glatte muskler og blodkar, med et internt lag af endometrie. Muskellaget er meget vaskulariseret. Ved endometriet ses kirtelvæv. Bindevævet mellem kirtelvævet i endometriet kaldes stroma.

uterus

Her er et andet eksempel på corpus uteri:

corpusuteri

Udskrab – proliferationsfase

Her ses et udskrab ved proliferationsfasen, dvs. den fase i kvindens menstruationscyklus før ægløsning – der hvor endometriet er under påvirkning af østrogen og vokser. Her ser man mitotiske elementer og der ses ikke sekretion.

proliferationsfase

Her er et andet eksempel på proliferationsfasen:

proliferationsfase

Udskrab – sekretorisk fase

Her ses et udskrab af endometriet i den sekretoriske fase, dvs. efter ægløsning hvor endometriet er under indflydelse af progesteron. Hvor endometriet i proliferationsfasen var ca. 1 mm tyk, vil det være 2-4 mm tyk i den sekretoriske fase. Dette skyldes at progesteron også stimulerer vækst og vaskularisering af endometriet.

Til forskel fra proliferationsfasen kan man i sekretionsfasen ikke finde mitotiske elementer og man ser sekret i kirtlerne.

sekretoriskendometrium

Her ses sekret i kirtlerne.

endometriesekret

Her er et andet eksempel på sekretionsfasen:

sekretionsfase

Udskrab – menstruation

Her ses et eksempel på et udskrab fra menstruationen:

menstruation

Sidst opdateret 31. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *